Skip to main content

Sprogforstyrrelser hos børn

Cirka hvert 14. barn lider af den udviklingsmæssige sprogforstyrrelse Developmental Language Disorder DLD. I et interview med logopæd Ninna Kramer Klarlund sætter vi fokus på sprogforstyrrelser hos børn, og hvorfor det er vigtigt at udbrede kendskabet til DLD blandt personalet i dagtilbudsområdet og småbørnsforældre.

 

Hvordan opdager vi sprogforstyrrelse hos børn?

DLD skal opdages tidligere. Men det kræver først og fremmest, at vi ved mere om DLD. Udviklingsforstyrrelser som DLD er ofte gået under den "pædagogiske radar," da kendskabet til DLD i Danmark ikke er højt. Engelske forskere har beskrevet det således: DLD er den mest udbredte, men mindst kendte lidelse. Det vil ændre sig i de kommende år, da WHO i 2019 officielt anerkendte sprogforstyrrelsen som en diagnose. Men hvilken betydning har DLD for fremtidens børn i de danske dagsinstitutioner, og hvorfor er det vigtigt, at vi retter opmærksomheden netop mod DLD?

Vi har taget en snak med Ninna Kramer Klarlund, der er ansat som logopæd i Kolding Kommune om, hvorfor sproget og kommunikation er altafgørende for, hvordan børn fremadrettet kan komme ud og begå sig i samfundet – og hvordan netop LearnLabs Kompetencehjul kan sikre, at pædagoger opdager tegn på sprogforstyrrelse hos børn.

Sproget er svært når man har DLD

Børn med DLD har ofte svært ved at udtrykke sig, og omgivelserne har ofte svært ved at forstå barnet. Selvom DLD er en af de mest udbredte udviklingsforstyrrelser, så er det på mange måder en overset lidelse. På nuværende tidspunkt er der ikke meget forskning om emnet, hvilket påvirker mulighederne for at genkende de tegn, der er udslagsgivende for de børn, som lider af DLD. Derfor mangler dagtilbudspersonale metoder til, hvordan de kan vurdere det enkelte barn.

Ninna Kramer Klarlund havde derfor meget på sinde, da vi talte med hende om hendes oplevelser med DLD i dagligdagen, og hvordan hun arbejder på at øge kendskabet og fokus omkring lidelsen.

Jeg har en helt naturlig interesse for, hvordan børn tilpasser sig sproget, og hvordan vi som fagpersoner omkring barnet lærer dem sproget. Med en så specifik sprogforstyrrelse, som DLD er, så er udfaldet ofte, at den kan have indflydelse på mange andre af barnets kompetencer.

Førhen har vi desværre overset lidelsen, da man som fagperson godt kunne få mistænke om andre problematikker frem for at barnet kunne lide af DLD. Fordi DLD påvirker barnets sprog og sprogforståelse, så er sprogudviklingen langsom, og det har ofte ledt tankerne hen mod andre ting.

Under sin uddannelse til logopæd fik Ninna øje på en mulig sammenhæng mellem DLD, der var nyt for hende, og de sproglige tegn på læring, som hun havde mødt i Kompetencehjulet. Det fik Ninna til at kontakte LearnLab om sine observationer. På baggrund heraf har LearnLab udviklet en unik DLD-opsporingsmodel, et forebyggende værktøj, der kan hjælpe pædagoger til at blive bedre til at spotte tegn på DLD sprogforstyrrelse hos børn.

”LearnLab udbyder det, vi kalder en sprogvurdering, men i virkeligheden, når vi laver en kompetenceprofil for et enkelt barn eller en børnegruppe, så kan det give os et billede af institutionens læringsmiljø – altså det læringstilbud, som vi tilbyder børnene. Kompetenceprofilens pil peger altså ind mod os som fagpersoner, da det handler om, at omgivelserne skal tilrettes, så børnene tilegner sig de nødvendige kompetencer for at kunne begå sig,” udtaler Ninna Kramer Klarlund.

Kontinuerlig sprogvurdering sikrer tidlig opsporing

Med en bred dagtilbudsparagraf i Danmark er der ikke krav om, at personalet i dagtilbuddet skal lave en årlig sprogvurdering af børnene. Det skal de derimod først, når de har en formodning om, at der kan være noget galt.

Kolding Kommune ville afprøve en ny retning, hvor de ville skabe struktur for, hvornår de sprogvurderede børn, og logopæd Ninna Kramer Klarlund blev derfor en del af en arbejdsgruppe i kommunen.

"I kommunen ville vi gerne skabe struktur, så vores børn også kunne opnå de her teoretiske milepæle for, hvad man typisk kan sprogligt i forskellige aldre. Den her plan har givet noget tydeligere ensartethed og en systematik, som er alfa og omega for, at vi hele tiden kan følge barnets udvikling," fortæller hun.

Kompetencehjulets systematik nuancerer børnenes udvikling og giver Ninna og hendes kollegaer noget at arbejde videre med. De har besluttet at bruge LearnLabs Kompetencehjul to gange om året, både på læringsmiljøet og børnene. At fastsætte årlige måletidspunkter er med til at sikre undersøgelsen bliver mere objektiv.

Bruger Kompetencehjulet til opsporing af DLD

I den børnehave, hvor Ninna Kramer Klarlund har sin daglige gang, har Kompetencehjulet været et vigtigt redskab, der har været med til at opbygge viden og skabe konkrete handlingsplaner for både børn og læringsmiljøet. “Kompetencehjulet giver mig en praktisk måde, hvorpå jeg kan omsætte min teoretiske viden – både om børns sprog, men også den viden, jeg har om DLD,” forklarer hun. Ninna er derfor også klar i mælet, når vi spørger ind til, hvilke indsatser der skal til for at behandle DLD:

For at vi kan behandle DLD, handler det i bund og grund om, at vi som pædagoger skal være kvalificerede og uddannede til at udvikle børns sprog i samspil mellem hinanden. Vi har brug en legende tilgang, så vi hjælper barnets sprog.

Hun håber, at der fremadrettet vil komme et øget fokus på DLD, så der kommer nogle strategier, der gør det nemmere for fagpersonale at opspore og udrede de børn, der lider af sprogforstyrrelsen. ”Hvis vi kan skabe et større fokus på, at det er sproget, vi skal lægge mærke til, så tror jeg også̊, at det bliver nemmere for os at udrede de her børn,” siger Ninna Kramer Klarlund og afslutter:

Med Kompetencehjulet får det pædagogiske personale et systematisk værktøj, som både hjælper os med at opspore sprogforstyrrelsen DLD og anviser, hvilke indsatsområder vi skal arbejde med for at sikre børnene den bedste udvikling.

About the author

Ethel Hansen

Direktør i LearnLab og hjernen bag Kompetencehjulet. Ethel har altid været særligt optaget af børns læring og udvikling. Inspireret af Den pædagogiske læreplan opstår idéen om at samle og "oversætte" forskning og teori om børns udvikling og læring og gøre den omsættelig for pædagogisk personale i dagtilbudsområdet.

Ethel har en baggrund som forvaltningschef i Aalborg Kommune og mangeårig erfaring med børn, unge og familier som lærer og produktionsskoleforstander.