Skip to main content

Sprogvurdering 3-6

– udfordringer og overraskelser
Når man benytter "Sprogvurdering 3-6" er der nogle ting, man bør vide og være opmærksom på:

Vi, der stiller sprogvurderingsredskaber og øvrige test- og vurderingsredskaber til rådighed for ansatte i 0-6-års området, har et stort ansvar. Især er der stor tillid til og autoritetstro omkring statsligt udviklede redskaber, som fx ”Sprogvurdering 3-6”. Det forpligter ikke blot ministerier, men også konsortier og udviklere i øvrigt, der byder på og får de statslige opgaver, eller i øvrigt tilbyder ”Måleredskaber” til dagtilbud.

Ethel Hansen - Direktør LearnLab

1. Tvivlen skal komme Hassan til gode

I Vejledning til Sprogvurdering 3-6” dec. 2019, argumenteres for at ”Tvivlen skal komme barnet til gode” – Hassans ubesvarede spørgsmål behandles som rigtige ud fra et ”forsigtighedsprincip”. Det har afgørende betydning, at det pædagogiske personale, som foretager Sprogvurdering 3-6, er bevidste om:

at nogle børn overvurderes og andre undervurderes”.

Det fremgår af Vejledning til Sprogvurdering 3-6, at der er indbygget en beregningsmetode, som gør, at ”tvivlen kommer barnet til gode”, når der er spørgsmål som barnet ikke svarer på. I vejledningen argumenteres der for, at ”Tvivlen skal komme barnet til gode” med eksemplet Jacob og Hassan i ”Ordforrådstesten”.  

 

Eksempel

Vejledning til sprogvurdering 3-6

”Hassan på 3 år og 10 måneder og Jacob på ligeledes 3 år og 10 måneder har begge 15 rigtige i ordforrådstesten. ”Hassan har 5 forkerte svar og 5 ubesvarede, mens Jacob har 10 forkerte svar. Hassan får en højere delscore end Jacob. Hvorfor? Vi kan ikke vide, hvorfor Hassan ikke har svaret på 5 af spørgsmålene. Måske kendte han ikke svaret, måske blev han distraheret og kom til at tænke på noget andet. Derfor behandles resultatet som om, han fik 15 rigtige ud af 20, mens Jacobs resultater behandles, som om han fik 15 rigtige ud af 25.

Derfor får Hassan en højere delscore end Jacob. I stedet for at lave udregningen af scoren på denne måde, kunne man have valgt at antage, at Hassan ikke svarede på de 5 ubesvarede items, fordi han ikke kendte ordet. Den ene metode synes ikke at være mere åbenlyst rigtig end den anden, for nogle spørgsmål vil være ubesvaret, fordi barnet ikke kender svaret, og i andre tilfælde vil det være andre årsager, som f.eks. at barnet er blevet distraheret eller er blevet for træt til at ville være med. Valget af den konkrete behandling af ubesvarede spørgsmål er i dette materiale foretaget ud fra et forsigtighedsprincip om kun at regne med besvarede spørgsmål, og ”lade tvivlen kommer barnet til gode”. Men uanset om den ene eller den anden metode var valgt, betyder det, at nogle børn overvurderes og andre undervurderes. Derfor er det vigtigt, at den voksne, som gennemfører sprogvurderingen, opnår erfaring i at få et svar ud af børn på alle spørgsmål.”

Vejledning til Sprogvurdering 3-6 s. 32

Lad tvivlen komme Hassan til gode

Når tvivlen kommer til gode - i praksis (3-årige)

Her er illustreret hvordan:

Jacobs 15 rigtige placerer ham højt på skalaen for børn, der skal have en ”Generel indsats” (67%).

Hassan placeres også i ”Generel indsats” fordi hans 15 rigtige og 5 ubesvarede spørgsmål ekstrapoleres til 19 rigtige.

Hassan fremstår dermed mere sprogligt kompetent end Jacob med en score på 92%.

Umiddelbart kan det se ud til, at den ekstrapolering /”laden tvivlen komme barnet til gode”, ikke har nogen synderlig betydning. Både Jacob og Hassan er sprogligt velfungerende og vil modtage den generelle sprogindsats, som tilbydes i deres institution.

Undervejs i testen har pædagogen, der foretager testen, forsøgt at leve op til formuleringen i Vejledningen til Sprogvurdering 3-6:

Derfor er det vigtigt, at den voksne, som gennemfører sprogvurderingen, opnår erfaring i at få et svar ud af børn på alle spørgsmål”.

Det er lykkedes at få ”svar ud af” Jacob, mens det ikke er lykkedes med Hassan.

60 spørgsmål

Testen til de 3-årige rummer 60 spørgsmål, som barnet altså helst skal svare på.

Det er for alle små treårige børn en udfordring at være fastholdt i så lang tid – men især de børn, som normalt har frihed til at rejse sig og gå, når de ”taber tråden” eller mister interessen, giver pædagogiske udfordringer.

Hvad sker der, hvis Jacob havde 7 rigtige og 18 forkerte svar, og Hassan havde 7 rigtige, 8 ubesvarede og 10 forkerte?

Jacobs 7 rigtige placerer ham på skalaen for børn, der skal have en ”Fokuseret indsats” (12%) – den indsats børn, der scorer mellem 5-15 % skal have.

Hassan placeres i ”Generel indsats” (29%) fordi hans 7 rigtige og 8 ubesvarede udregnes til 10 rigtige. Hassan fremstår altså sprogligt mere kompetent end Jacob og skal have en ”Generel indsats” med sine 29%.

Det er de færreste børn, der bliver sprogvurderet i alderen 3 år og 10 måneder (46 måneder). Typisk vil de treårige børn blive sprogvurderet, lige før de begynder i vuggestue eller kort tid efter.

Hvad sker der hvis Jacob og Hassan er 36 måneder gamle, når deres ”Ordforråd” testes

Jacob´s 2 rigtige placerer ham på skalaen for børn, der skal have en ”fokuseret indsats” (14%) – den indsats børn, der scorer mellem 5-15 %, skal have.

Hassan placeres i ”generel indsats” (21%) fordi hans 2 rigtige og 8 ubesvarede omregnes til 3 rigtige. Hassan fremstår altså sprogligt mere kompetent end Jacob og skal have en ”generel indsats” med sine 21%. Han fratages måske hermed den støtte, som han sandsynligvis har lige så meget brug for som Jacob.

Eksemplerne her gælder også for det to øvrige tests i Sprogvurdering 3-6: Rim og Sprogforståelse, der gennemføres for de 3-årige. For de mindste børn betyder det, at 7 rigtige svar ud af 60 placerer barnet i ”Generel indsats”.

2. Sprogvurdering 3-6 ikke er en gennemgående test

I ”Sprogvurdering 3-6” er det kun testmaterialet til ”Sprogforståelse” og ”Rim”, der er gennemgående og dermed kan danne baggrund for vurdering af børnenes progression fra vurderingen af børnene som 3-årige og til vurderingen i børnehaveklassen.

Børnenes ”Bogstavkendskab” vurderes med to forskellige testmaterialer i børnehave og børnehaveklasse.

3. Mængden af spørgsmål vs. rigtige svar - barnet skal i gennem mange spørgsmål

I skemaet fremgår det om ”Sprogvurdering 3-6”:

  • at der er 7 sproglige deltest
  • om testen er rettet mod ”Talesprog” eller ”Før-skrift”
  • hvilken metode, der anvendes: ”Test” eller skema.

 

Herefter fremgår det om testen er ”Individuel” eller ”Klassetest”:

  • aldersgruppen for testen
  • antallet af spørgsmål i deltesten vist i ( )
  • krav til rigtige svar for drenge/piger for at komme i gruppen der kun skal have en ”Generel indsats”. Her fremgår det, at forventningerne til drenge er mindre end forventningerne til piger. Det betyder fx, at en 5-årig dreng med 31 rigtige skal have en ”Generel indsats”, mens en pige skal have 39 rigtige svar for at undgå en ”Særlig” eller ”Fokuseret” indsats.

3-årige testes i 3 deltest

  • Sprogforståelse
  • Ordforråd og
  • Rim

Børnene skal besvare 60 spørgsmål i alt.

Drenge, der kan svare rigtigt på 9 spørgsmål og piger på 11 spørgsmål, skal have en ”Generel indsats” – 85 procent af de testede opnår denne score. Et 2 år og 10 måneder gamle børn testes i 25 spørgsmål i ”Ordforråd” – med kun 2 rigtige, skal barnet have en ”Generel indsats”. I ”Rim” skal drenge ingen rigtige svar have – piger skal have 2 rigtige – ud af de 15 spørgsmål, for at skulle have en ”Generel indsats”. (Er det åbenlyst, at barnet ikke forstår spørgsmålene, stoppes testen i ”Rim”)

4-årige testes i 4 deltest

  • Sprogforståelse
  • Ordforråd
  • Rim og
  • Opmærksomhed på skrift

Børnene skal besvare 76 spørgsmål i alt.

5-årige testes i 6 deltest

  • Sprogforståelse
  • Ordforråd
  • Rim
  • Opmærksomhed på skrift
  • Bogstavkendskab
  • Opdeling af ord

Børnene testes i 103 spørgsmål i alt.

Børnene testes individuelt i yderligere to deltest: ”Bogstavkendskab” og ”Opdeling af ord”, der tilsammen omfatter 27 spørgsmål, hvor drenge med 0 rigtige svar og piger med 2 rigtige skal have en ”Generel indsats”.

0. klassestesten

Testen er en klassetest og indeholder 84 spørgsmål 2 deltest, er gennemgående fra 3-årige til 0. klasse:”Sprogforståelse” og ”Rim” I testen indgår 2 deltest som kun indgår i 0. klasses testen

4. ”Bogstavkendskab”: en kilde til misforståelser om faglig kvalitet i børnehaverne ved overgangen til skole

Hvorfor går det galt i "Bogstavkendskab"

Lauge 64 måneder (Børnehave)

Srogvurdering 3-6

Lauge er 64 måneder – født i december – da han sprogvurderes bl.a. i ”Bogstavkendskab”. Lauge bliver spurgt om 12 bogstaver.

Lauge har ingen rigtige i ”Bogstavkendskab”. Det placerer ham til at skulle have en ”Generel indsats”. Imidlertid, er der forventninger om, at Lauge, når han 10 måneder senere testes i ”Bogstavkendskab” i 0. klasse skal kende 15 bogstaver (var han en pige skulle han kende 18 bogstaver).

Her er der et voldsomt gab mellem forventningerne til en 5-årigs bogstavkendskab og til bogstavkendskab i 0. klasse.

Kravet til kendskab til bogstaver er – uanset alder – for de 5- årige, kendskab til ét bogstav. Det pædagogiske personale i børnehaven får altså ingen indikation på, at der er dette voldsomme gab. Det gør, at der fortsat er basis for undren over børnehavens indsats for ”Bogstavkendskab”.

Lauge 74 måneder

Børnehaveklassens gruppetest

Lauge starter i skole, han er nu blevet 74 måneder og bliver sprogvurderet med klassetesten bl.a. på “Bogstavkendskab”.
Lauge bliver spurgt om alle 28 bogstaver.

Lauge, der i børnehaven blev placeret i en ”Generel” (grøn) indsats, med kendskab til 0 bogstaver, skal nu kende 15 bogstaver for at blive placeret i en generel (grøn) indsats.

Da klassetesten gennemføres i efteråret, skal Lauge altså have lært 15 bogstaver på 10 måneder. I ministeriets vejledning fremgår det:


”Klassetesten kan suppleres med en individuel test for de børn, der har lave scorer i klassetesten. Den individuelle test til 5-6 årige børn i børnehaveklassen er således et supplement til klassetesten og kan anvendes til de børn, der har scoret lavt i klassetesten og derfor kan have sproglige udfordringer. Den individuelle test kan hjælpe til at tydeliggøre og identificere barnets eventuelle sproglige udfordringer.”

Men det er ikke tilfældet!

Lauge 74 måneder

Individuel test

Da Lauge ligger lavt i klassetesten beslutter børnehaveklasselederen, at Lauge skal testes med den individuelle test til 5-6-årige. Han testes i 12 bogstaver.

I den individuelle test har Lauge igen 7 rigtige. Resultatet flytter ham tilbage til en generel indsats. Lauge er altså med den individuelle test vurderet til at kunne profitere af den ”Generelle indsats”, som sker i børnehaveklassen.

Sprogvurdering 3-6

Uddrag af Vejledningen:

3.1 Særlige opmærksomhedspunkter i fortolkningen af resultatet af Sprogvurdering 3-6

Resultatet af en sprogvurdering skal betragtes som et kvalificeret øjebliksbillede af barnets sproglige kompetencer, der bør indgå i en samlet vurdering af barnets styrker, udfordringer og behov samt trivsel og udvikling i det hele taget. Sprogvurderingsresultatet kan altså ikke stå alene, men skal altid anvendes i en helhedsvurdering af det enkelte barn. Resultatet siger ikke noget om årsagerne til barnets sproglige udfordringer. Nogle børn har specifikke udviklingsforstyrrelser. Andre børn har ikke tilegnet sig et alderssvarende sprog, fordi det sproglige miljø omkring barnet ikke er rigt nok. For at afdække årsagerne til en lav score i sprogvurderingen, er det nødvendigt at inddrage forældrene, se på barnets sprogmiljø og eventuelt få lavet en egentlig udredning hos en fagperson som f.eks. en tale-hørepæda-gog/logopæd.

3.1.2 Sprogvurdering 3-6 er ikke et diagnostisk redskab

Selvom Sprogvurdering 3-6 vurderer børnenes færdigheder inden for en række talesproglige og før-skriftlige redskaber, er det vigtigt at huske, at det ikke er et diagnostisk redskab. Således vurderer sprogvurderingen ikke alle de områder, der i litteraturen forbindes med sproglige vanskeligheder. Hvis sprogvurderingen viser, at et barn har behov for en Særlig indsats, bør det derfor sikres, at der foretages en bredere vurdering af barnets kommunikative og sproglige udvikling.

3.1.3 Resultatet siger kun noget om de kompetencer, der bliver vurderet

Det er også vigtigt at være opmærksom på, at barnets resultat kun siger noget om barnets kompetencer inden for de sproglige dimensioner, der indgår i vurderingen. Der kan være børn, som ikke gennemfører hele testen, eller som ikke får beregnet en delscore i en deltest, fordi de har for mange ”intet svar”. Det betyder, at barnet risikerer at få en ”for høj” (misvisende) samlet score. Eksempelvis kan et barn på baggrund af få gennemførte deltest få en samlet score, der viser, at barnet har behov for en generel indsats, men de deltest, barnet ikke har gennemført, ville vise, at barnet har behov for en fokuseret eller særlig indsats inden for andre sproglige områder.

Når I fortolker resultatet, er det derfor vigtigt at være op­mærksom på, hvilke deltest det er baseret på. Det fremgår af resultatrapporten, hvilke deltest der ikke er gennem­ført. Det samlede resultat fortæller ikke noget om barnets kompetencer inden for de områder, hvor testen ikke er gennemført, men der er grund til at være opmærksom på, om barnet mangler disse kompetencer, i det efterfølgende daglige arbejde med barnets sproglige udvikling.

3.1.5 Fortolkning af meget lave scorer

Meget lave scorer eller scorer, der er lavere end forventet, kan skyldes tilfældigheder. Derfor er det vigtigt at overveje forskellige fejlkilder, når I fortolker resultatet. Har barnet forstået opgaven? Var barnet utilpas i situationen? Er der forhold i familien, der kan have påvirket barnets generelle trivsel og dermed præstationen? Udefrakommende forhold kan også påvirke resultatet af sprogvurderingen. I tvivlstilfælde er det en god idé at løbe anvisningerne til sprogvurderingen igennem igen for at søge efter mulige fejlkilder eller inddrage en fagperson. Er der stadig tvivl, bør I sprogvurdere barnet igen.

3.4.1 Børn i indsatsgruppen Særlig indsats

……………….Børn med sproglige vanskeligheder kan også have andre problemer. Vær derfor opmærksom på, at en meget lav score i sprogvurderingen også kan være et symptom på andre udviklingsproblemer som for eksempel generelle indlæringsproblemer eller adfærdsmæssige problemer (Bleses et.al, 2018). Ved mistanke om dette bør I ligeledes kontakte relevante fagpersoner For alle de børn, der bliver placeret i Særlig indsats eller Fokuseret indsats inden for talesproglige og/eller før-skriftlige færdigheder, anbefales det, at I efter en periode følger op - evt. med en ny sprogvurdering - der kan vurdere, om det enkelte barn har gjort fremskridt, eller om barnet fortsat har behov for en særlig eller fokuseret indsats. Der skal dog som minimum gå 4-6 måneder, før barnet genvurderes, for at den indsats, I sætter ind med, kan nå at virke.

Kontakt

Vil du vide mere

Vil I styrke det sproglige læringsmiljø med udgangspunkt i børnenes nærmeste udviklingszone? Kontakt os for en uforpligtende snak om, hvordan I kan kombinere forskellige evalueringsredskaber i dagtilbud.

Kontakt mig