Når hjemmet er arbejdspladsen
Ledelse i dagplejen
Når vi tænker på ledelse af dagtilbud, falder tankerne ofte på daginstitutioner med store fællesskaber og samarbejde mellem pædagoger. Men dagplejen, som foregår i private hjem, har sine helt egne vilkår – og det stiller helt særlige krav til ledelsen.
Dagplejere arbejder med børnene i deres eget hjem og er alene med børnene i en stor del af tiden. Det betyder, at dagplejerne sjældnere har kontakt med deres ledere, end det pædagogiske personale i daginstitutioner.
Den nationale kvalitetsundersøgelse - en mavepuster
For dagplejen blev den nationale kvalitetsundersøgelse på dagtilbudsområdet fra maj 2023 (link), det, der vel bedst kan betegnes som en ”mavepuster”. Undersøgelsen konkluderede:
”Ganske få dagplejer vurderes til at have et pædagogisk læringsmiljø af en kvalitet, der kan bidrage positivt til at styrke børns trivsel, læring, udvikling og dannelse.” Ret meget anderledes så det ikke ud for daginstitutioner hvor undersøgelsen konkluderede: ”Få daginstitutioner vurderes til at have pædagogiske læringsmiljøer af en kvalitet, der kan bidrage positivt til at styrke børns trivsel, læring, udvikling og dannelse.”
Dagtilbudsloven og Den styrkede pædagogiske læreplan
Kravene i dagtilbudsloven og i Den styrkede pædagogiske læreplan er de samme for ledere i daginstitutioner og dagplejeledere. Lederne fik tillagt en central rolle i implementering ved ændring af dagtilbudsloven og den nye bekendtgørelse, der trådte i kraft den 1. juli 2018.
Tidligere var formålet: ”Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring.” I kvalitetsundersøgelsen i maj 2023 undersøges kvaliteten af læringsmiljøet (børnemiljøet). I rapporten fremgår, at børnenes udbytte er af læringsmiljøerne, ikke er en del af undersøgelsen:
”Undersøgelsen giver heller ikke indsigt i børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Med observationsredskabet afdækkes forhold ved det pædagogiske læringsmiljø, som forskning viser, har betydning for børns trivsel, læring og udvikling”
Det forholder sig imidlertid således, at efter 2018 er formålet for dagtilbud: ”at fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse” og at formålet opfyldes ”gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv”.
At der er fokus på børnenes udbytte af læringsmiljøet og at ansvaret herfor er placeret hos lederne i dagtilbud, præciseres i 2018:
”Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet, som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø.” og ” Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at sikre en løbende pædagogisk dokumentation af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.”
Dagpleje og vuggestuer
Uddannelsesmæssig baggrund og erfaring
97 Daglejere
|
170 Vuggestuer (fuldtidsnormeringer)
Der er ingen uddannelsesmæssige krav ved ansættelse som dagplejer. Nyansatte dagplejere kan ved to ugers kursus på AMU få introduktion til ”Arbejdet som dagplejer”. Herefter er det op til dagplejeledere at opbygge dagplejeres faglige fundament via kurser og dagplejepædagogernes faglige mentorfunktion og tilsyn.
Fælles og tydelige mål og værdier – forudsætningen for vellykket distribueret ledelse
Dagplejeledere har ansvaret for den faglig ledelse og har til opgave, at etablere en fælles forståelse hos dagplejepædagoger og dagplejere, for de rammer og vilkår, de er ansat under. Dagplejelederes opgave er at bygge bro, mellem lovgivning og praksis, der giver mening i dagplejernes hverdagen sammen med børnene.
Ledelsesfeltet i dagplejen er typisk stort, og derfor er ledelse oftest præget af, at opgaverne bliver delt ud på dagplejepædagogerne. Hvis denne distribuerede ledelse er velorganiseret og velbeskrevet, kan den bidrage til at gøre dagplejepædagogerne trygge ved rollen som både faglige mentorer, uformelle ledere og tilsynsførende. For nogle dagplejere er besøgene af dagplejepædagogerne en kærkommen lejlighed til at få faglige input. For andre føles besøgene som en kontrol, der skaber utryghed. Derfor er tilliden mellem dagplejepædagog og dagplejer afgørende.
Dagplejepædagogerne har fået ansvaret for kerneydelsen i dagtilbud, som er, at ”børnene lærer, udvikler sig, trives og dannes” i det læringsmiljø dagplejerne tilbyder børnene. Pædagogerne har ansvaret for at vejlede den enkelte dagplejer, i hvordan hun/han juster læringsmiljøet, så barnet trives og udvikler sig, med udgangspunkt i sin nærmeste udviklingszone.
Det kræver to ting:
Et veldefineret observerbart børnesyn
Det skal være tydeligt for dagplejere og dagplejepædagoger, hvilket børnesyn dagplejen vil kendes på. Et veldefineret børnesyn udgør den fælles ramme, som gør, at det er muligt for dagplejepædagogen at tale med dagplejeren om hendes/hans relation og tilknytning til børnene og vejlede dagplejeren, når der er behov for det.
I de tilfælde, hvor dagplejerens personlighed, på trods af vejledning og supervision, står i vejen for barnets trivsel og udvikling, er det dagplejepædagogens opgave at orientere dagplejelederen herom, da det er her, ansvaret i den sidste ende er placeret for at tage de personalemæssige konsekvenser heraf. Det siger sig selv, at det er en vanskelig opgave for en dagplejepædagog at beskrive de oplevelser, som kan medføre, at netop denne dagplejer måske ender med at blive opsagt. Det kræver, at børnesynet i dagplejen er klart beskrevet i observerbare tegn på det anerkendende helheds- og ressourceorienteret børnesyn: ”Det at være barn har en værdi i sig selv. Børn skal ikke alene forberedes på at blive voksne, men også støttes og værdsættes i de første år."
Tydelige fælles mål for læreplanens seks temaer - KERNEYDELSEN
I Den styrkede pædagogiske læreplans seks temaer er der beskrevet to mål for hvert læreplanstema, for børns udvikling fra 0-6 år. Det er ikke tilstrækkelig til den dokumentation, der er placeret hos dagplejelederne i dagtilbudsloven. Derfor har dagplejen i Tønder Kommune og Kolding Kommune i en årrække fulgt børnenes udbytte af læringsmiljøet med børneobservationsredskabet Kompetencehjulet. Her er læreplanens overordnede mål udfoldet i nuancerede forskningsbaserede tegn på læring i alle læreplanens temaer fra 0-6 år. Få uger efter et barn er begyndt i dagplejen, har de mulighed for tidligt at observerer og synliggøre, hvis et barn ikke udvikler sig som typisk forventet. OG herefter mulighed for at justere læringsmiljøet til barnets nærmeste udviklingszone.
At der er behov for ”Klare mål” konstaterede forsker Søren Smidt (cand.psych., ph.d.) allerede i 2018 ved lovens ikrafttræden og i 2024 forskere Søren Voxted (lektor, ph.d.).
Synliggør og formidler effekt og målopfyldelse af den praksis, der udfolder sig (i dagtilbud)
At identificerer og opgøre, hvilke indvirkninger den faglige og pædagogiske praksis har på børns trivsel læring udvikling og dannelse, er en kompleks opgave, hvor den lokale kontekst er afgørende og hvor indsatser udfoldes i processer gennem relationer. Opgaven med at tilvejebringe data, der kan beskrive effekten af det pædagogiske arbejde, er så kontekstspecifik, at den kun meningsfyldt kan placeres hos de ansatte og hos den faglige leder tæt på praksis. Selvfølgelig kan der udarbejdes tilfredshedsundersøgelser blandt forældre, og der kan måles hvordan børn klarer sig efterfølgende i grundskolen. Men resultaterne vil være forbundet med stor usikkerhed, ligesom sådanne målinger ikke indeholder oplysninger om, hvad der er årsagen til resultaterne og hvad der hhv. kan gøres anderledes eller gentages. Netop viden om, hvad der har afstedkommet effekten, er en væsentligt bidrag til at udvikle og sikre den pædagogiske kvalitet fremadrettet.
Det kan også forklare, hvorfor evalueringskultur har fået en central placering i at arbejde med at implementere den styrkede læreplan. Den brede tilgang, der ligger i en evalueringskultur, imødekommer det krav, at der i det lokale arbejde er behov for viden, det sammenstiller effekt med viden om de processer, der har afstedkommet disse effekter. Dette kalder på metoder til at opgøre effekter af indsatser helt ned på mikroplan.
(Voxted Søren: Ledelse i dagtilbud 2024).
”Klare mål giver bedre feedback”
Jo klarere og tydeligere målene er, jo nemmere er det at sikre den pædagogiske feedback, som er kernen i at følge op på, hvordan man så lykkes.
“Hvis man ikke formulerer målene skarpt, er der kun tilbage at evaluere på processen. Om man har haft det godt eller skidt undervejs. Klare, tydelige mål er med til at sikre, at feedbacken bliver faglig. Så det ikke handler om, om nogen synes, andre har gjort noget rigtigt eller forkert, men om, hvordan vi lykkes med at komme derhen, vi gerne vil, med vores børn.
(Søren Smidt i EVA ”Evaluerende pædagogisk praksis 2018).
Pædagogiske konsulenter som mentorer for dagplejere
Et praksiseksempel
Vi vil her dele et eksempel, på hvordan konsulenterne i dagplejen i Kolding Kommune har bidraget til uformel uddannelse af dagplejere og i flere år har fulgt op på effekten af læringsmiljøerne hos dagplejerne. Der har specielt været fokus på børn, der ikke udvikler sig som typisk forventet.
Dagplejerne har i en årrække observeret og registreret børnenes udvikling i en papirudgave af Kompetencehjulets beskrivelse af børns udvikling fra 0-6 år i alle læreplanens temaer. Konsulenterne har herefter registret dagplejerens notater digitalt.
Dagplejeleder og pædagogiske konsulenter i Kolding Kommune besluttede for et år siden, at tiden var inde, til at de 190 dagplejerne selv fik mulighed for at registrere deres observation digitalt og til at introducere dagplejerne til Kompetencehjulets omfattende bibliotek af forskning, videoklip, forslag til lege og aktiviteter og metoder.
Skarpe mål på mikroplan gør en forskel
Børns mistrivsel kan opdages allerede i 10-måneders-alderen
Ikke kun i dagtilbud, er der fokus på børns trivsel og udvikling. I sundhedsplejen er der årelang tradition for at observere og vurdere børns udvikling straks fra fødslen. Fra forskning i sundhedsplejen, de seneste år, ved vi: ”at tegn på børns mistrivsel kan opdages allerede i 10-måneders-alderen og at med den rette hjælp og støtte er det, for nogles vedkommende, muligt at forebygge, at mentale helbredsproblemer opstår; og for andre, at de bevæger sig over i psykisk sygdom. For andre igen kan forløbet mildnes, så barnet kan få et velfungerende og meningsfuldt liv med en psykisk sygdom eller udviklingsforstyrrelse” (Inspirationsmateriale om forebyggelse af mistrivsel og mentale helbredsproblemer blandt 0-6-årige)
Derfor har det betydning, at dagpleje og vuggestuer tager over på sundhedsplejens observationer og fortsætte det målrettede arbejde med opsporing af tidlige tegn på mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom eller udviklingsforstyrrelse med Kompetencehjulet, så flere børn begynder i skole med livschancerne i behold.
Om Kompetencehjulet
Med støtte fra KID-midler indleder LearnLab og Professionshøjskolen UCN i 2006 et samarbejde om forskningsprojektet ”Nye briller i det pædagogiske arbejde”. Professionshøjskolen samler og systematiserer omfattende forskning og teori om børns læring og udvikling i alle læreplanens temaer i "Kompetencehjulets Udviklingsbeskrivelse 0-6 år".
LearnLab digitaliserer udviklingsbeskrivelsen. Formålet er at gøre teori og forskning lettilgængelig og anvendelig i dagtilbud. I Kompetencehjulets Spørgsmålsguide beskrives 700 tegn-på-læring – på mikroplan - fordelt på 8 aldersintervaller fra 0-6 år. Spørgsmålsguiden bygger bro mellem pædagogisk personales faglige viden og gør den observer- og delbar som et fælles fagligt fundament i barnets kompetencehjul.
Spørgsmålsguidens detaljeringsgrad gør, at tidlige tegn på mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom eller udviklingsforstyrrelse bliver synlige og delbare med fx PPR, logopæder m.m., hvis der er behov for hjælp.
Ethel Hansen
Grundlægger af Kompetencehjulet, direktør i LearnLab og DLD-lobbyist.
Efter et langt arbejdsliv med ansvar for børn, unge og familier i kommunalt regi som lærer, produktionsskoleforstander og distriktskontorchef i Familie- og beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune fik jeg ideen til Kompetencehjulet.
Jeg er optaget af, at alle børn – straks fra fødslen – får de bedste chancer for at lære og udvikle alle medfødte ressourcer, så børnene har livschancerne i behold, når de begynder i skole og reelt har lige adgang til uddannelse efter 10 års skolegang. Forudsætningen for at det kan ske er, at børnene fra fødslen omgives af relationskompetente voksne, der ved hvornår børn typisk udvikler hvad: sprogligt, socialt, følelsesmæssigt, kognitivt, motorisk og hvordan barnets udvikling kan understøttes.
