DLD sprogforstyrrelse
DLD, Developmental Language Disorder, er en udviklingsmæssig sprogforstyrrelse, der påvirker sprog, indlæring, venskaber og barnets følelsesmæssige udvikling.
Mest udbredte, men mindst kendte udviklingsforstyrrelse
DLD, der tidligere gik under betegnelsen SLI (specific language impairment), lader til at være mere hyppig end velkendte udviklingsforstyrrelser som autisme, ADHD og ordblindhed. Sprogforstyrrelse hos børn går tit under den pædagogiske radar, da kendskabet til DLD ikke er særlig udbredt. DLD blev i 2019 anerkendt som en diagnose af WHO i lighed med allerede kendte diagnoser blandt børn.
1 ud af 14 har DLD
Det svarer til to børn med DLD i hver klasse. LearnLabs mission er at udbrede kendskabet til den udviklingsmæssige sprogforstyrrelse, især i dagtilbudsområdet – blandt pædagogisk personale og småbørnsforældre, da tidlig opsporing er afgørende for børn, der lider af DLD.
DLD giver øget risiko for udenforskab
Forskning viser, at den udviklingsmæssige sprogforstyrrelse DLD indebærer en markant forhøjet risiko for:
- Vedvarende vanskeligheder med at læse, forstå og tale sproget
- Manglende uddannelse
- Arbejdsløshed og
- Social isolation.
Kender du et barn med sprogvanskeligheder?
Du har sandsynligvis mødt et barn med DLD – måske uden at vide det, eller uden at kunne sætte ord på, hvordan barnet opleves anderledes. Børn med DLD bliver ofte misforstået: De er ofte vanskelige at forstå, de har svært ved at forstå instruktioner og lignende. De mistolkes ofte som dovne, uopmærksomme, dårligt opdraget, "vil-døve" eller usædvanlig stille.
Tegn på dld hos børn
0-2 år
- Minimalt socialt samspil
- Manglende reaktion på sprog
- Endnu ikke kanonisk pludren ved 10 måneder
- Ingen/få kendte ord ved 1½-2 år
- Senere ordforståelse
- Sen og begrænset ordproduktion
- Ingen 2-ords ytringer
Kaldes også ”late talkers” eller ”sene sprogstartere”. International forskning viser dog, at kun 25% af late talkers senere falder ind under betegnelsen DLD.
2-3 år
- Sen opstart og begrænset brug af 2-ords sætninger
- Senere og mangelfuld forståelse af instruktioner
- Anvender ikke/meget begrænset brug af negationer (ikke-sætninger).
3-4 år
- Udtrykker sig mindre - og mindre forståeligt end andre børn ved længere sætninger
- Kan i mindre grad følge instruktioner og fortællinger
- Mindre grad af fortællen og mindre evne til at fortælle
- Mangler/mindre afprøvning af grammatik.
4-5 år
- Mindre detaljerede svar
- Mindre fortælle/genfortælle historie med en vis sammenhæng
- Stadig mindre og mangelfuld brug af grammatik
- Udelader ord og bruger omvendt ordstilling i længere sætninger.
- Manglende overgøren af datids-mønstret ”-ede”
(overgøren som fx ”løbede” er positiv, da det viser, at barnet har fanget, at der er et system).
5-6 år
- Udtrykker sig mindre i komplekse sætninger med flere led
- Mindre fortællen egne fortællinger
- Ukorrekt brug af grammatiske endelser
- Udelader ord og omvendt ordstilling i længere sætninger
- Manglende/mindre overgøren af datidsmønstret ”-ede” (Overgøren som fx ”løbede” er positiv, da det viser, at barnet har fanget, der er et system).
Kilde: Olsen, L.S. Danske børn med sprogforstyrrelser, 2013. Christensen, R.V. Udviklingsmæssige sprogforstyrrelser, 2018.
Mindre talent for sprog
Rikke Vang Christensen forklarer DLD som "et medfødt, mindre talent for sprog” og nævner følgende symptomer på DLD sprogforstyrrelse hos børn/unge, som går i skole:
- er ukoncentreret
- udtrykker sig upræcist, når barnet bliver spurgt
- deltager ikke aktivt i gruppearbejde
- forstår ikke instruktioner / hvad barnet skal gøre i stillede opgaver
- læse- og forståelsesvanskeligheder
- vanskeligt ved at huske ord og fagbegreber.
LearnLabs DLD opsporings-og indsatsmodel
Under uddannelsen til logopæd blev en sprogpædagog i Kolding Kommune opmærksom på en mulig sammenhæng mellem tegn på DLD og Kompetencehjulets tegn-på-læring i forhold til sproglig, social, følelsesmæssig og kognitiv udvikling.
På baggrund af opdagelsen indsamlede LearnLab international og dansk forskning om DLD sprogforstyrrelse. Studiet har vist, at der er sammenfald mellem markører for DLD og data fra vurderinger af børns sproglige, sociale og kognitive udvikling med Kompetencehjulet.
I LearnLabs DLD Opsporingsmodel er samlet markører, der kan lede det pædagogiske personales opmærksomhed hen på en mulig DLD.
Læs mere om LearnLabs beskrivelse af, hvordan DLD viser sig, opmærksomhedspunkter, og hvordan opsporingsmodellen synliggører markører på DLD.
DLD profil på et bekymringsbarn
Figuren viser DLD opsporingsprofil for et bekymringsbarn med sproglige vanskeligheder. Dagtilbuddets personale oplever, at barnet er "anderledes" og sprogligt bagud i forhold til andre børn i børnehaven. Barnet har svært ved at indgå i lege med jævnaldrende. Barnet har også svært ved at tage imod små beskeder og følge instruktioner.
LearnLabs DLD-opsporingsmodel giver nuanceret indblik i barnets sproglige, personlige og sociale udvikling og viser, at hun på visse områder er mere end 1 år bagud ift. typisk forventet udvikling.
OBS! En DLD profil kan først blive til, når barnets sproglige, personlige og sociale udvikling er vurderet med modulet Tidlig opsporing. Det kræver ikke ekstra arbejde af personalet at lave en DLD-profil. Det er en digital proces - et særligt filter, hvor udvalgte spørgsmål, der netop vedrører tegn på den udviklingsmæssige sprogforstyrrelse, behandles og bliver til barnets DLD profil. Opsporingsmodellen rummer 120 markører, der synliggør, om barnet viser symptomer på DLD.
DLD Opsporings- og indsatsmodel
Tidlig opsporing gør en forskel!
DLD kan ikke ”læres” væk. Men ulemperne kan mindskes gennem tidlig opsporing og målrettede indsatser. LearnLabs unikke opsporings- og indsatsmodel kan identificere børn med tegn på DLD, allerede mens de går i dagpleje, vuggestue og børnehave. Et tæt samarbejde med forældre, skole og hjælp fra professionelle gør en stor forskel for børn med DLD.
Samarbejde med Københavns Universitet
Lektor, ph.d. Rikke Vang Christensen ved Københavns Universitet er anerkendt for sin forskning i sprogforstyrrelser hos børn. Rikke Vang Christensen har stillet sig til rådighed i et forløb, hvor danske daginstitutioner ved brug af LearnLabs ”DLD Opsporings- og indsatsmodel” hjælpes til at blive opmærksomme på småbørns manglende sprogudvikling.
Vi kan hjælpe mennesker med sprogforstyrrelser, men i første omgang kræver det, at vi er opmærksomme på, at de findes.
Nuanceret indsigt i barnets sproglige udvikling
LearnLabs unikke DLD opsporings- og indsatsmodel hjælper pædagogisk personale, logopæder, talepædagoger og forældre med hurtigt at spore sig ind på, hvad barnets udfordringer præcist består i:
- Om barnets sproglige udfordringer vedrører det produktive eller receptive sprog eller tekniske sprogbrug
- Hvordan de sproglige udfordringer i øvrigt viser sig ved barnets personlige og sociale kompetencer
- Hvordan målrettede indsatser kan tilrettelægges for at hjælpe barnet bedst muligt.
Relevante links
Hvor kan børn få hjælp?
Børn under 18 år kan få hjælp via PPR i kommunen, hvor man skal konsultere en talepædagog / (audio)logopæd, der har retten til at diagnosticere tilstanden. Kontakt sker typisk via barnets dagtilbud.
Hvor kan unge få hjælp?
Unge over 18 år med sprogvanskeligheder kan søge hjælp hos det lokale kommunikationscenter:
Region Nordjylland
Region Midtjylland
Region Syddanmark
Region Sjælland
Region Hovedstaden
Kontakt
Sådan kommer du videre
Vær blandt de første dagtilbud i Danmark, der sætter fokus på opsporing af børn med den udviklingsmæssige sprogforstyrrelse. Find børnene med DLD i dit dagtilbud og hjælp dem til en bedre fremtid. Kontakt os på 96 35 28 07 eller udfyld formularen, så kontakter vi dig.