DLD sprogforstyrrelse
Developmental Language Disorder, DLD, er en udviklingsmæssig sprogforstyrrelse, der påvirker barnets sprog, indlæring, venskaber og følelsesmæssige udvikling. LearnLabs mission er, at udbrede kendskabet til DLD og identificere børn med mistanke om DLD, allerede inden de starter i skole!
Mest udbredte udviklingsforstyrrelse, men mindst kendte
DLD, tidligere kendt som SLI (specific language impairment) lader til at være hyppigere end velkendte udviklingsforstyrrelser som autisme, ADHD og ordblindhed. DLD medfører markant øget risiko for udenforskab. Børn med DLD sprogforstyrrelse kan gå under den "pædagogiske radar", da kendskabet til denne udviklingsforstyrrelse ikke er særlig udbredt. Vores mål er, at viden om DLD og indsatser i praksis udbredes i dagtilbudsområdet og blandt småbørnsforældre, dér hvor vi kan gøre den største forskel for børn med sprogforstyrrelsen. I 2019 blev DLD anerkendt som en diagnose af WHO i lighed med allerede kendte diagnoser.
Kender du et barn med sproglige vanskeligheder?
Cirka syv procent af alle børn/unge/voksne lider af DLD. Du har sandsynligvis mødt et barn med DLD – måske uden at vide det, eller uden at kunne sætte ord på, hvordan barnet opleves anderledes.
Børn med DLD har dårlige forudsætninger for at tilegne sig sprog og bliver ofte misforstået. De er typisk svære at forstå og har vanskeligt ved at forstå instruktioner. De mistolkes ofte som dovne, uopmærksomme, dårligt opdraget, "vil-døve" eller usædvanlig stille. Se, hvilke symptomer du skal være opmærksom på:
Syv procent af en årgang lider af DLD
Det svarer til, at to børn i hver klasse har den udviklingsmæssige sprogforstyrrelse. Forskning viser, at den DLD indebærer markant forhøjet risiko for:
- Vedvarende vanskeligheder med at læse, forstå og tale sproget
- Manglende uddannelse
- Arbejdsløshed
- Social isolation
Tegn på dld hos børn
0-2 år
- Minimalt socialt samspil
- Manglende reaktion på sprog
- Endnu ikke kanonisk pludren ved 10 måneder
- Ingen/få kendte ord ved 1½-2 år
- Senere ordforståelse
- Sen og begrænset ordproduktion
- Ingen 2-ords ytringer
Kaldes også ”late talkers” eller ”sene sprogstartere”. International forskning viser dog, at kun 25% af late talkers senere falder ind under betegnelsen DLD.
2-3 år
- Sen opstart og begrænset brug af 2-ords sætninger
- Senere og mangelfuld forståelse af instruktioner
- Anvender ikke/meget begrænset brug af negationer (ikke-sætninger).
3-4 år
- Udtrykker sig mindre - og mindre forståeligt end andre børn ved længere sætninger
- Kan i mindre grad følge instruktioner og fortællinger
- Mindre grad af fortællen og mindre evne til at fortælle
- Mangler/mindre afprøvning af grammatik.
4-5 år
- Mindre detaljerede svar
- Mindre fortælle/genfortælle historie med en vis sammenhæng
- Stadig mindre og mangelfuld brug af grammatik
- Udelader ord og bruger omvendt ordstilling i længere sætninger.
- Manglende overgøren af datidsmønstret ”-ede”
(overgøren som fx ”løbede” er positiv, da det viser, at barnet har fanget, at der er et system).
5-6 år
- Udtrykker sig mindre i komplekse sætninger med flere led
- Mindre fortællen egne fortællinger
- Ukorrekt brug af grammatiske endelser
- Udelader ord og omvendt ordstilling i længere sætninger
- Manglende/mindre overgøren af datidsmønstret ”-ede”
Kilde: Olsen, L.S. Danske børn med sprogforstyrrelser, 2013. Christensen, R.V. Udviklingsmæssige sprogforstyrrelser, 2018.
Medfødt, mindre talent for sprog
Lektor, ph.d. i audiologopædi Rikke Vang Christensen ved Københavns Universitet, der er anerkendt for sin forskning i sprogforstyrrelser, forklarer DLD som "et medfødt, mindre talent for sprog”. Hun fremhæver følgende symptomer på udviklingsmæssig sprogforstyrrelse hos børn og unge, som går i skole:
- ukoncentreret
- udtrykker sig upræcist, når han/hun bliver spurgt
- deltager ikke aktivt i gruppearbejde
- forstår ikke instruktioner - hvad han/hun /skal gøre i stillede opgaver
- læse- og forståelsesvanskeligheder
- svært ved at huske ord og fagbegreber.
DLD kan ikke ”læres” væk. Men ulemperne kan mindskes gennem tidlig opsporing og målrettede indsatser. LearnLabs opsporingsmodel kan identificere børn med tegn på DLD, allerede mens de går i dagpleje, vuggestue og børnehave. Et tæt samarbejde med forældre, skole og hjælp fra professionelle gør en stor forskel for børn med DLD.
Rikke Vang Christensen har stillet sig til rådighed i et forløb, hvor danske daginstitutioner hjælpes til at blive opmærksomme på småbørns manglende sprogudvikling ved brug af LearnLabs DLD Opsporings- og indsatsmodel.
Vi kan hjælpe mennesker med sprogforstyrrelser, men i første omgang kræver det, at vi er opmærksomme på, at de findes.
På 10 uger kan I finde børn med tegn på DLD
I kan få detaljeret indsigt i barnets ressourcer på 10 uger ved hjælp af Kompetencehjulet, der strukturerer vigtige informationer om barnets udvikling – sprogligt, følelsesmæssigt, kognitivt og socialt. Barnets kompetenceprofil kan spore institutionens sprogpædagog ind på barnets udfordringer og behov, så I straks kan gå i gang med støttende indsatser.DLD-opsporingsmodellen synliggør, om barnet har markører for udviklingsforstyrrelsen DLD, der giver anledning til at kontakte kommunens logopæd og PPR.
Eksempel på bekymringsbarn
Mistanke om sprogforstyrrelse?
Her ses en profil for et barn på 3,6 år med sproglige vanskeligheder i LearnLabs DLD-opsporingsmodel. Modellen giver detaljeret indsigt i barnets sproglige, følelsesmæssige, kognitive og sociale udvikling og rummer 120 markører, der afslører om barnet har symptomer på DLD.
Baggrund: Dagtilbuddets personale oplever, at barnet er "anderledes" og sprogligt bagud i forhold til jævnaldrende i børnehaven. Barnet har svært ved at indgå i lege med jævnaldrende og vanskeligt ved at tage imod små beskeder, opgaver og følge korte instruktioner.
Figuren: De hvide søjler viser barnets barnets udviklingsalder og synliggør, at barnet på flere områder er 1 år eller mere forsinket i forhold til typisk forventet udvikling (den stiplede linie).
Opsporingsmodellen kan som nævnt synliggøre, om et barn har andre udfordringer end tegn på DLD, i forhold til indlæring, koncentration, samspil m.v. LearnLabs redskaber hjælper det pædagogiske personale, logopæder, talepædagoger og forældre med hurtigt at spore sig ind på, hvad barnets udfordringer præcis består i:
- Om de sproglige udfordringer vedrører det produktive sprog, det receptive sprog eller den tekniske sprogbrug
- Om de sproglige udfordringer i øvrigt viser sig i barnets kognitive, følelsesmæssige og sociale kompetencer
- Didaktisk inspiration til konkrete indsatser i hverdagen for at støtte barnet, her og nu.
Hvem diagnosticerer DLD?
Danske logopæder fik i 2022 retten til at diagnosticere den udviklingsmæssige sprogforstyrrelse DLD. Tilladelsen er givet af Udvalget for Diagnostik, Klassifikation, Monitorering og Registrering under Dansk Psykiatrisk Selskab og BUP‐DK (se henvendelsen her). Udvalget påpeger:
”Der tilrådes dog opmærksomhed på, at et lignende symptombillede kan ses ved neuropsykiatrisk udviklingsforstyrrelse (autisme og opmærksomhedsforstyrrelser), hvorfor disse altid bør overvejes som årsag.”
PPR indskrives herved som en vigtig samarbejdspartner, når det gælder diagnosticering af børn med DLD.
DLD opsporings- og indsatsmodel
Børneobservationsredskabet Kompetencehjulet synliggør ikke alene de centrale udviklingsområder, hvor DLD kan vise sig, men også mulige tegn på autisme og opmærksomhedsforstyrrelse. Ved at sammenholde international og dansk forskning om DLD har LearnLab fundet sammenfald mellem DLD-markører og Kompetencehjulets data om børns udvikling. LearnLabs DLD-opsporingsmodel er udviklet til 2-6 årige børn, som viser manglende sprogudvikling og tegn på sprogforstyrrelse.
Et barns DLD-profil kan først dannes, når barnets sproglige, følelsesmæssige, kognitive og sociale udvikling er observeret og vurderet med Kompetencehjulet. Oprettelse af en DLD-profil kræver ikke ekstra arbejde af pædagogisk personale. DLD-profilen bliver til i en digital proces - en filtrering, hvor 120 udvalgte spørgsmål vedrørende tegn på udviklingsmæssig sprogforstyrrelse systematiseres i en model.
DLD-opsporingsmodellen er værdifuldt redskab – ikke bare for pædagogisk personale i forhold til støtte og målrettede indsatser, men også som et forskningsbaseret forarbejde til samarbejdet med logopæder og PPR.
Hvor kan børn få hjælp?
Børn under 18 år kan få hjælp via PPR i kommunen, hvor man skal konsultere en talepædagog / (audio)logopæd, der har retten til at diagnosticere tilstanden. Kontakt sker typisk via barnets dagtilbud.
Hvor kan unge få hjælp?
Unge over 18 år med sprogvanskeligheder kan søge hjælp hos det lokale kommunikationscenter:
Region Nordjylland
Region Midtjylland
Region Syddanmark
Region Sjælland
Region Hovedstaden
Relevante links
Kontakt
Sådan kommer du videre
Vær blandt de første dagtilbud i Danmark, der sætter fokus på opsporing af børn med den udviklingsmæssige sprogforstyrrelse. Find børnene med DLD i dit dagtilbud og hjælp dem til en bedre fremtid. Kontakt os på tlf. 96 35 28 07 eller udfyld formularen, så kontakter vi dig.