Dreng, 14 år
Han kunne genkende sig selv
Hej,
Jeg har med stor interesse læst artiklen i dag på www.dr.dk omkring DLD. Jeg har en dreng på snart 14 år, der aldrig er taget alvorligt på det punkt, men blevet udredt for ordblindhed gang på gang.
Han læste selv artiklen og så videoen med den 17-årige dreng, og jeg blev helt varm om hjertet, da jeg så hvor meget han genkendte sig selv. Han læste også hele artiklen, og det betød meget for ham, så tak til jer og Gabriel fra videoen for at stå frem og fortælle om det her.
Det er en svært overset gruppe af børn, desværre. Mit spørgsmål er, har I noget læsestof eller andet, som kan klæde mig bedre på som forældre og jeg kan hjælpe lærerne med at forstå, hvad det her handler om?
Bedste hilsener fra mor til dreng på 14 år
______
LearnLab har henvist mor til at kontakte kommunens PPR direkte eller via drengens skoletilbud. Vi opfordrer desuden mor til at se kortvideoen Think Language, Think DLD og sprogforsker Rikke Vang Christensens 3 informative videoer om DLD.
Se sprogforskerens videoer om DLD her Think language, Think dld
Rasmus, 18 år
Mistanke om DLD
Hej,
Mit navn er Ninna. Jeg mistænker min søn Rasmus (18 år) lider af DLD. Han har altid haft det faglig svært i skolen og har det vanskeligt når han skal læse eller at forstå en opgave. Han er meget socialt men føler sig altid ensom. Han føler sig dum fordi han ikke kan følge med i samtalen.
Jeg vil gerne søge hjælp på hans vegne - er det noget I hjælpe med? På forhånd tak for hjælpen.
_____
LearnLab har opfordret Ninna til at henvende sig til regionen, der tager sig af henvendelser om sprogproblemer hos voksne (borgere over 18 år).
LearnLab får ofte henvendelser fra fortvivlede forældre til børn og unge, som har svært ved at forstå, tale og læse sproget – hvor vanskelighederne har vidtrækkende konsekvenser for barnets sociale liv, selvværd og trivsel.
Historierne er gengivet 1:1 med tilladelse og anonymiseret.
Anders, 20 år
Mor, jeg vil dø, fordi jeg har ingen venner...
Siden Anders ramte skolen har hans liv kun været svært, rent kundskabsmæssigt og socialt.
Anders kommer i skole med et års forsinkelse, da børnehaven vurderede, at han ikke var i stand til at imødegå folkeskolens krav i den årgang, han tilhørte. Hans far er ordblind, og vi har siden børnehavens begyndelse gjort opmærksom på denne arvelige faktor således, at skolen også kunne være klar til, at han skulle starte.
Da Anders starter i 0. klasse har jeg en glad dreng, men det skulle desværre ændre sig ret hurtigt
Koncentrationen svigter. Han misforstår klassekammeraterne og de ham. Fagligt går det bare dårligere og dårligere. Skolen reagerer ikke! Heller ikke da Anders i 1. klasse omkring påske første gang udtrykker voldsom frustration over sit liv, og siger grædende til mig: ”Mor, jeg vil dø, fordi jeg ikke har nogle venner”…
Selvsagt bliver jeg bange og rystet, og tager straks fat i Anders' skole.
Deres holdning er, at det kan de ikke tage sig af lige nu, da hans lærer er på kursus, så jeg kan lige tage fat på SFO'en… ???
Mange eksempler, megen forsøgen med at invitere nogle fra klassen hjem følger herfra. Men i 3. klasse er vi nødt til at flytte Anders til en anden kommuneskole, fordi Anders nu er så stemplet, at ingen rigtig vil ham og fagligt går det bare nedad. Han bliver ordblinde testet, men konstateres ikke ordblind.
Anders flytter skole, og det var som at gå fra asken ind i ilden!
MEGET mobning og ingen faglig forståelse for Anders. Han bliver igen ordblinde testet, men konstateres igen ikke ordblind. I 5. klasse er han nu kørt så langt ned psykisk, at han ude på sin skole låser dig inde på et toilet, hvor han rykker håret ud af sig selv i ren frustration og udtrykker igen et ønske om at dø.
Skolens respons er: Han får læsevejledning og der er tilknyttet en AKT lærer, så vi kan ikke gøre andet??!!
Kommunen forholder sig ikke til mine henvendelser, idet de mener at Anders problem er et skoleproblem. Og skolen mener ikke de kan gøre mere…. Altså, at Anders problem er af social karakter og hører til i kommunens regi…
Vi er nødt til at flytte Anders endnu en gang
Denne gang vælger vi en lille friskole. Anders har stadig store vanskeligheder med faglighed og sociale kontakter. Friskolen ordblinde tester ham igen. På det tidspunkt er ordblinde tests i Danmark blevet standardiseret, og Anders bonner voldsomt ud, og får konstateret svær ordblindhed. Men det er stadig svært at være Anders, trods ophold på Julemærkehjem og Friskolens forsøg på at imødese hans udfordringer.
Anders bliver henvist til PPR og derfra henvist til børne og unge psyk….. Her bliver han diagnosticeret med ADD.
Lang historie kort: I 9. klasse bliver Anders elev på en efterskole for ordblinde. Han tager 10. med, og det er først i 10. klasse, at han begynder at kunne profitere fuldt ud af de muligheder, efterskolen kan tilbyde.
Anders har det vanskeligt stadigvæk, da han afslutter folkeskolen, om end, at efterskoleopholdet har givet ham lidt mod og tillid til verden og egne kundskaber.
Han starter på teknisk skole efter endt efterskole. Det starter umiddelbart godt. Anders får tilknyttet en mentor, og det ser lovende ud. Men så kommer corona… Anders tvinges derfor til at tage anden skole periode om, så han mister kontakten med klassekammeraterne og skal efter sommerferien 2020 møde nye mennesker igen.
Han vælger procesoperatør-linjen og stort set alle hans nye klassekammerater er af ældre årgang end ham. Det starter okay, men så rammer corona igen… Anders får dog en læreplads med opstart januar 2021. Her klarer han sig godt!!
Livet er bare mere end arbejde
og Anders udtrykker ofte ensomhed og spørger mig, ”Mor, hvordan får man venner når man er voksen?" og ”Der er så mange mennesker, der retter på mig” eller ”Jeg bliver usikker når folk hele tiden er efter mig...”
Da jeg så Gabriel i TV, hørte jeg de samme vanskeligheder som min Anders har oplevet og stadig oplever. Jeg blev lettet og meget ked af det på én gang, for spørgsmål som, er det for sent for min dreng nu?? Og hvordan får jeg skaffet ham den hjælp, han har brug for nu hvor han ikke er barn længere…???
Som skrevet oppe i mailen her, så overvejer Anders en henvisning. Det skal jo ses i lyset af, at ALT, som han har prøver indtil nu (på nær 10. klasse på efterskolen) har været en fiasko, eller delvis fiasko eller ødelagt af corona. Så modet til at forsøge sig med endnu et tiltag, der måske nok ikke lykkedes, skal lige oparbejdes.
Anders elsker at spille musik i sin fritid og har brugt musikken meget til at komme videre i følelserne og tankerne. Han er med i to små rockbands som bassist. Det er en lykkelig detalje i hans liv!
Kærester og forhold i øvrigt, er meget meget svært og med sparsom erfaring (så vidt jeg ved ;-))
De bedste hilsner
Mor til Anders
(anonymiseret)
Tidlig opsporing og indsats gør en forskel!
Har I mistanke om DLD, så start med at tale med barnets daginstitution. På 10 uger kan pædagogen få indsigt i barnets ressourcer med Kompetencehjulet, der strukturerer vigtige informationer om barnets sproglige, følelsesmæssige, kognitive og sociale udvikling. Barnets kompetenceprofil kan spore institutionens sprogpædagog ind på barnets udfordringer og behov, så I straks kan gå i gang med målrettede indsatser i hverdagen. LearnLabs DLD Opsporingsmodel synliggør, om barnet har markører for den sproglige udviklingsforstyrrelse DLD, der giver anledning til at kontakte kommunens logopæd og PPR.
Tegn på DLD
Kilde: Olsen, L.S. Danske børn med sprogforstyrrelser, 2013 og Christensen, R.V. Udviklingsmæssige sprogforstyrrelser, 2018.
0-2 år
- Minimalt socialt samspil
- Manglende reaktion på sprog
- Endnu ikke kanonisk pludren ved 10 måneder
- Ingen/få kendte ord ved 1½-2 år
- Senere ordforståelse
- Sen og begrænset ordproduktion
- Ingen 2-ords ytringer
Kaldes også ”late talkers” eller ”sene sprogstartere”. International forskning viser dog, at kun 25% af late talkers senere falder ind under betegnelsen DLD.
2-3 år
- Sen opstart og begrænset brug af 2-ords sætninger
- Senere og mangelfuld forståelse af instruktioner
- Anvender ikke/meget begrænset brug af negationer (ikke-sætninger).
3-4 år
- Udtrykker sig mindre - og mindre forståeligt end andre børn ved længere sætninger
- Kan i mindre grad følge instruktioner og fortællinger
- Mindre grad af fortællen og mindre evne til at fortælle
- Mangler/mindre afprøvning af grammatik.
4-5 år
- Mindre detaljerede svar
- Mindre fortælle/genfortælle historie med en vis sammenhæng
- Stadig mindre og mangelfuld brug af grammatik
- Udelader ord og bruger omvendt ordstilling i længere sætninger.
- Manglende overgøren af datids-mønstret ”-ede”
(overgøren som fx ”løbede” er positiv, da det viser, at barnet har fanget, at der er et system).
5-6 år
- Udtrykker sig mindre i komplekse sætninger med flere led
- Mindre fortællen egne fortællinger
- Ukorrekt brug af grammatiske endelser
- Udelader ord og omvendt ordstilling i længere sætninger
- Manglende/mindre overgøren af datidsmønstret ”-ede” (Overgøren som fx ”løbede” er positiv, da det viser, at barnet har fanget, der er et system).
Disse tegn og endnu flere bliver synlige, når pædagogisk personale observerer børnenes sprog i hverdagen. Når observationerne registreres i Kompetencehjulet vil de første tegn på, at barnet udviser tegn på sprogforstyrrelse træde tydeligt frem i barnets DLD-profil.
Fakta om DLD
- 1 ud af 14 har DLD.
- DLD er et skjult handicap.
- DLD er vedvarende vanskeligheder med at tale, læse og forstå sproget.
- DLD medfører øget risiko for udenforskab - manglende uddannelse, arbejdsløshed og social isolation.
Hvor kan børn få hjælp?
Børn under 18 år kan få hjælp via Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR), hvor man skal konsultere en talepædagog / (audio)logopæd, der har retten til at diagnosticere tilstanden. Kontakt sker typisk via barnets dagtilbud.
Hvor kan unge få hjælp?
Unge over 18 år med sprogvanskeligheder kan søge hjælp hos det lokale kommunikationscenter:
Region Nordjylland
Region Midtjylland
Region Syddanmark
Region Sjælland
Region Hovedstaden