Skip to main content

overraskelser og konsekvenser

Kritik af Sprogvurdering 3-6

Når man benytter "Sprogvurdering 3-6" er der nogle overraskelser og konsekvenser, man bør være opmærksom på:

Vi, der stiller sprogvurderingsredskaber og øvrige test- og vurderingsredskaber til rådighed for professionelle i 0-6 årsområdet, har et stort ansvar. Især er der stor tillid til og autoritetstro omkring statsligt udviklede redskaber, som fx ”Sprogvurdering 3-6”. Det forpligter ikke blot ministerier, men også konsortier og udviklere i øvrigt, der byder på og får de statslige opgaver, eller i øvrigt tilbyder måleredskaber til dagtilbud.

Ethel Hansen
Direktør LearnLab

1. Tvivlen skal komme Hassan til gode

I "Vejledning til Sprogvurdering 3-6" (december 2019) argumenteres for, at ”tvivlen skal komme barnet til gode” – Hassans ubesvarede spørgsmål behandles som rigtige ud fra et ”forsigtighedsprincip”. Det har afgørende betydning, at det pædagogiske personale, som anvender Sprogvurdering 3-6, er bevidste om:

"at nogle børn overvurderes og andre undervurderes."

Det fremgår af "Vejledning til Sprogvurdering 3-6", at der er indbygget en beregningsmetode, der medfører, at ”tvivlen kommer barnet til gode”, når der er spørgsmål, som barnet ikke besvarer. I vejledningen argumenteres for, at ”tvivlen skal komme barnet til gode” med eksemplet Jacob og Hassan i ”Ordforrådstesten”.  

 

Eksempel

Vejledning til Sprogvurdering 3-6

”Hassan på 3 år og 10 måneder og Jacob på ligeledes 3 år og 10 måneder har begge 15 rigtige i ordforrådstesten. ”Hassan har 5 forkerte svar og 5 ubesvarede, mens Jacob har 10 forkerte svar. Hassan får en højere delscore end Jacob." Hvorfor? Vi kan ikke vide, hvorfor Hassan ikke har svaret på 5 af spørgsmålene. Måske kendte han ikke svaret, måske blev han distraheret og kom til at tænke på noget andet. Derfor behandles resultatet som om, han fik 15 rigtige ud af 20, mens Jacobs resultater behandles, som om han fik 15 rigtige ud af 25.

Derfor får Hassan en højere delscore end Jacob. I stedet for at beregne scoren på denne måde, kunne man have valgt at antage, at Hassan ikke svarede på de 5 ubesvarede items, fordi han ikke kendte ordet. Den ene metode synes ikke at være mere åbenlyst rigtig end den anden, for nogle spørgsmål vil være ubesvaret, fordi barnet ikke kender svaret, og i andre tilfælde vil det være andre årsager, som fx at barnet er blevet distraheret eller er blevet for træt til at ville være med. Valget af den konkrete behandling af ubesvarede spørgsmål er i dette materiale foretaget ud fra et forsigtighedsprincip om kun at regne med besvarede spørgsmål, og ”lade tvivlen kommer barnet til gode”. Men uanset om den ene eller den anden metode var valgt, betyder det, at nogle børn overvurderes og andre undervurderes. Derfor er det vigtigt, at den voksne, som gennemfører sprogvurderingen, opnår erfaring i at få et svar ud af børn på alle spørgsmål.”

Vejledning til Sprogvurdering 3-6 s. 32

Eksempel illustreret

Lad tvivlen komme barnet til gode - i praksis

Her illustreres eksemplet fra Vejledningen:

Jacobs 15 rigtige svar placerer ham højt på skalaen for 3-årige børn, der skal have en ”Generel indsats” (67%).

Hassan placeres også i ”generel indsats”, fordi hans 15 rigtige og 5 ubesvarede spørgsmål ekstrapoleres til 19 rigtige. Hassan fremstår dermed mere sprogligt kompetent end Jacob med en score på 92%.

Det er overraskende, at problematikken med ekstrapoleringen – ”laden tvivlen komme barnet til gode” – i Vejledningen belyses med et eksempel, hvor ekstrapoleringen ikke har nogen synderlig betydning. Både Jacob og Hassan er sprogligt velfungerende og vil modtage den "generelle sprogindsats", der tilbydes i deres institution.

Konsekvenser af ekstrapoleringen

De reelle konsekvenser af ekstrapoleringen, ser vi, når Jacob har 7 rigtige og 18 forkerte svar, og Hassan har 7 rigtige, 10 forkerte svar og 8 ubesvarede.

Jacobs 7 rigtige placerer ham på skalaen for børn, der skal have en ”Fokuseret indsats” (12%) – den indsats børn, der scorer mellem 5-15% skal have.

Hassan placeres i ”Generel indsats” (29%) fordi hans 7 rigtige og 8 ubesvarede udregnes til 10 rigtige. Hassan fremstår altså sprogligt mere kompetent end Jacob og skal have en ”Generel indsats” med sine 29%.

Det er overraskende, at børnene med samme antal rigtige skal have forskellige indsatser og konsekvensen er, at børn ved ekstrapolering kan gå under radaren.

Det er dog de færreste børn, der bliver sprogvurderet i alderen 3 år og 10 måneder (46 måneder). Typisk vil de treårige børn blive sprogvurderet, lige før de begynder i børnehave eller kort tid efter.

Sprogligt udfordrede børn går under radaren

De reelle konsekvenser af ekstrapoleringen, rammer især de sprogligt udfordrede børn. 

Jacob og Hassan testes i "Ordforråd”, når de er 36 måneder gamle. Jacobs 2 rigtige svar placerer ham på skalaen for børn, der skal have en ”Fokuseret indsats” (14%) – den indsats børn, der scorer mellem 5-15%, skal have.

Hassan placeres i ”Generel indsats” (21%), fordi hans 2 rigtige svar og 8 ubesvarede omregnes til 3 rigtige. Hassan fremstår altså sprogligt mere kompetent end Jacob og skal have en ”generel indsats” med sine 21%.

Konsekvensen er, at Hassan måske fratages den støtte som han sandsynligvis har lige så meget brug for som Jacob.

Ekstrapoleringen har også konsekvens for de to øvrige deltest i Sprogvurdering 3-6: Rim og Sprogforståelse, der gennemføres for de 3-årige. For de mindste børn betyder det, at 7 rigtige svar ud af 60 kan placere barnet i ”Generel indsats”.

Om at "få et svar ud af barnet"

Testen til de 3-årige rummer 60 spørgsmål, som barnet helst skal svare på. Det er for alle små treårige børn en udfordring at være fastholdt i så lang tid – men især de børn, som normalt har frihed til at rejse sig og gå, når de ”taber tråden” eller mister interessen, giver pædagogiske udfordringer.

I Vejledningen til Sprogvurdering 3-6 fremgår det, at pædagogen, der foretager testen, skal forsøge at leve op til formuleringen:

Derfor er det vigtigt, at den voksne, som gennemfører sprogvurderingen, opnår erfaring i at få et svar ud af børn på alle spørgsmål”.

2. Sprogvurdering 3-6 er ikke en gennemgående test

Ikke en gennemgående test

I ”Sprogvurdering 3-6” er det kun testmaterialet til ”Sprogforståelse” og ”Rim”, der er gennemgående og dermed kan danne baggrund for vurdering af børnenes progression fra vurderingen af børnene som 3-årige og til vurderingen i børnehaveklassen.

Børnenes ”Bogstavkendskab” vurderes med to forskellige testmaterialer i børnehave og børnehaveklasse.

3. Krav til at "bestå" Sprogvurdering 3-6

I skemaet fremgår det om ”Sprogvurdering 3-6”:

  • at der er 7 sproglige deltest
  • om testen er rettet mod ”Talesprog” eller ”Før-skrift”
  • hvilken metode, der anvendes: ”Test” eller skema.

 

Herefter fremgår det om testen er ”Individuel” eller ”Klassetest”:

  • aldersgruppen for testen
  • antallet af spørgsmål i deltesten vist i ( )
  • krav til rigtige svar for drenge/piger for at komme i gruppen der kun skal have en ”Generel indsats”. Her fremgår det, at forventningerne til drenge er mindre end forventningerne til piger. Det betyder fx, at en 5-årig dreng med 31 rigtige skal have en ”Generel indsats”, mens en pige skal have 39 rigtige svar for at undgå en ”Særlig” eller ”Fokuseret” indsats.
Mængden af spørgsmål vs. rigtige svar

3-årige testes i 3 deltest

  • Sprogforståelse
  • Ordforråd og
  • Rim

Børnene skal besvare 60 spørgsmål i alt.

Drenge, der kan svare rigtigt på 9 spørgsmål og piger på 11 spørgsmål, skal have en ”Generel indsats” – 85 procent af de testede opnår denne score. Et 2 år og 10 måneder gamle børn testes i 25 spørgsmål i ”Ordforråd” – med kun 2 rigtige, skal barnet have en ”Generel indsats”. I ”Rim” skal drenge ingen rigtige svar have – piger skal have 2 rigtige – ud af de 15 spørgsmål, for at skulle have en ”Generel indsats”. (Er det åbenlyst, at barnet ikke forstår spørgsmålene, stoppes testen i ”Rim”)

4-årige testes i 4 deltest

  • Sprogforståelse
  • Ordforråd
  • Rim og
  • Opmærksomhed på skrift

Børnene skal besvare 76 spørgsmål i alt.

Yderligere testes børnene individuelt i deltesten ”Opmærksomhed på skrift”, der omfatter 16 spørgsmål. Drenge, som har 3-4 rigtige svar og piger, der har 4-5 rigtige svar, skal have en ”Generel indsats”.

5-årige testes i 6 deltest

  • Sprogforståelse
  • Ordforråd
  • Rim
  • Opmærksomhed på skrift
  • Bogstavkendskab
  • Opdeling af ord

Børnene testes i 103 spørgsmål i alt.

Børnene testes individuelt i yderligere to deltest: ”Bogstavkendskab” og ”Opdeling af ord”, der tilsammen omfatter 27 spørgsmål, hvor drenge med 0 rigtige svar og piger med 2 rigtige skal have en ”Generel indsats”.

0. klasse testes i 4 deltest

  • Sprogforståelse
  • Rim
  • Forlyd
  • Bogstavkendskab

Børnene testes i 84 spørgsmål.

Testen er en gruppetest. Børnene testes i "Sprogforståelse" og "Rim", der er gennemgående fra 3 år.

Børnene testes desuden i "Forlyd", der omfatter 20 spørgsmål. Barnet består sprogtesten med 3 rigtige. Endelig testes børnene i "bogstavkendskab", hvor drenge bestå med 15 rigtige og piger med 18 rigtige.

4. Bogstavkendskab - en kilde til misforståelser

Hvert år begynder cirka 61.000 børn i børnehaveklasse. Det pædagogiske personale i dagtilbud kan se frem til at blive udråbt som skyldige i hvert femte barns dårlige sproglige udvikling, når børnene sprog­vurderes i børnehaveklassen med ”Sprogvurdering 3-6” i efteråret. Præcis som det senest skete i Indenrigs- og Boligministeriets omstridte undersøgelse fra 2022.

I 2017 blev den tidligere sprogvurdering videreudviklet til 'Sprogvurdering 3-6'. I Vejledningen fremgår det, at intet af det tidligere indhold i børnehaveklassens klassetesten er bevaret i sin oprindelige form.

MEN det viser sig, at 'Sprogvurdering 3-6' ikke er korrekt opdateret efter revisionen i 2017. I ”Vejledning til Sprogvurdering 3-6” fra december 2017 fremgår det, at testen i “Bogstavkendskab” ændres fra alle 28 bogstaver i alfabetet til de samme 12 bogstaver, som 5-årige børn testes i, i dagtilbud.

Begrundelse: ”fordi vi ikke vurderer, at det er praktisk muligt med en vurdering af alle bogstaver.” Beslut­ningen er IKKE blevet effektueret, og derfor bliver børn i børnehaveklassen – fortsat fejlagtigt testet i alle 28 bogstaver.

Misforståelser om den faglige kvalitet i dagtilbud

Fejlen i ”Bogstavkendskab” har medvirket til misforståelser om den faglige kvalitet i børnehaven ved overgang til børnehaveklassen.
På baggrund af testen placeres børnene i tre indsatsgrupper:

  • Særlig indsats (rød gruppe): Her placeres de 5 procent af børnene, som har den laveste samlede score.
  • Fokuseret indsats (gul gruppe): Her placeres de 5-15 procent af børnene, som har den næstlaveste score.
  • Generel indsats (grøn gruppe): Her placeres de resterende 85 procent af børnene.
Derfor går det galt i "Bogstavkendskab" i overgang fra børnehave til skole

Lauge 64 måneder (Børnehave)

Test: Sprogvurdering 3-6

Lauge testes i 12 bogstaver

Lauge testes i april. Han er 5 år og 4 måneder. Han ”består” bogstavtesten trods han ikke kender nogle af de 12  bogstaver, der indgår i testen. Lauge indplaceres i ”Generel indsats”.

Når Lauge testes i ”Bogstavkendskab” børnehaveklassen i efteråret – 6 måneder senere – skal han kende15 bogstaver. Her er der et voldsomt gab mellem forventningerne til 5-åriges bogstavkendskab i børnehaven og i børnehaveklassen.

Pædagogisk personale i børnehaven får altså ingen indikation på, at der er dette voldsomme forventningsgab. Derfor opstår der basis for undren over børnehavens manglende indsats for ”Bogstavkendskab”.

Lauge 74 måneder (0. klasse)

Test: Børhaveklassens gruppetest

Lauge testes i 28 bogstaver

I børnehaveklassen testes Lauge et halvt år senere, i oktober, da han er 5 år og 10 måneder sammen med 10-12 kammerater. Han kender 7 ud af de 28 bogstaver, der fejlagtigt stadig testes i. Han ”består” IKKE bogstav-testen, hvor kravet er 15 rigtige bogstaver for at ” bestå. 
Lauge indplaceres i ”Særlig indsats”.

”Klassetesten kan suppleres med en individuel test for de børn, der har lave scorer i klassetesten. Den individuelle test til 5-6 årige børn i børnehaveklassen er således et supplement til klassetesten og kan anvendes til de børn, der har scoret lavt i klassetesten og derfor kan have sproglige udfordringer. Den individuelle test kan hjælpe til at tydeliggøre og identificere barnets eventuelle sproglige udfordringer.”

Men det er ikke tilfældet på grund af fejlen i ”Bogstavkendskab”.

Lauge 74 måneder (0.klasse)

Test: Individuel test

Lauge testes i 12 bogstaver

Da Lauge scorer lavt i klassetesten beslutter børnehaveklasselederen, at Lauge skal testes med den individuelle test til 5-6-årige. Han testes i 12 bogstaver.

I den individuelle test har Lauge igen 7 rigtige. Resultatet flytter ham til en ”Generel indsats”. Lauge er altså med den individuelle test vurderet til at kunne profitere af den "generelle indsats”, som sker i børnehaveklassen.

Uddrag fra Vejledningen

Individuel kvalitetsvurdering af sprogtesten

I Vejledningen anbefales, at et barns profil vurderes ud fra fem punkter:

3.1 Særlige opmærksomhedspunkter i fortolkningen af resultatet af Sprogvurdering 3-6

Resultatet af en sprogvurdering skal betragtes som et kvalificeret øjebliksbillede af barnets sproglige kompetencer, der bør indgå i en samlet vurdering af barnets styrker, udfordringer og behov samt trivsel og udvikling i det hele taget. Sprogvurderingsresultatet kan altså ikke stå alene, men skal altid anvendes i en helhedsvurdering af det enkelte barn. Resultatet siger ikke noget om årsagerne til barnets sproglige udfordringer. Nogle børn har specifikke udviklingsforstyrrelser. Andre børn har ikke tilegnet sig et alderssvarende sprog, fordi det sproglige miljø omkring barnet ikke er rigt nok. For at afdække årsagerne til en lav score i sprogvurderingen, er det nødvendigt at inddrage forældrene, se på barnets sprogmiljø og eventuelt få lavet en egentlig udredning hos en fagperson som f.eks. en tale-hørepædagog/logopæd.

3.1.2 Sprogvurdering 3-6 er ikke et diagnostisk redskab

Selvom Sprogvurdering 3-6 vurderer børnenes færdigheder inden for en række talesproglige og før-skriftlige redskaber, er det vigtigt at huske, at det ikke er et diagnostisk redskab. Således vurderer sprogvurderingen ikke alle de områder, der i litteraturen forbindes med sproglige vanskeligheder. Hvis sprogvurderingen viser, at et barn har behov for en Særlig indsats, bør det derfor sikres, at der foretages en bredere vurdering af barnets kommunikative og sproglige udvikling.

3.1.3 Resultatet siger kun noget om de kompetencer, der bliver vurderet

Det er også vigtigt at være opmærksom på, at barnets resultat kun siger noget om barnets kompetencer inden for de sproglige dimensioner, der indgår i vurderingen. Der kan være børn, som ikke gennemfører hele testen, eller som ikke får beregnet en delscore i en deltest, fordi de har for mange ”intet svar”. Det betyder, at barnet risikerer at få en ”for høj” (misvisende) samlet score. Eksempelvis kan et barn på baggrund af få gennemførte deltest få en samlet score, der viser, at barnet har behov for en generel indsats, men de deltest, barnet ikke har gennemført, ville vise, at barnet har behov for en fokuseret eller særlig indsats inden for andre sproglige områder.

Når I fortolker resultatet, er det derfor vigtigt at være op­mærksom på, hvilke deltest det er baseret på. Det fremgår af resultatrapporten, hvilke deltest der ikke er gennem­ført. Det samlede resultat fortæller ikke noget om barnets kompetencer inden for de områder, hvor testen ikke er gennemført, men der er grund til at være opmærksom på, om barnet mangler disse kompetencer, i det efterfølgende daglige arbejde med barnets sproglige udvikling.

3.1.5 Fortolkning af meget lave scorer

Meget lave scorer eller scorer, der er lavere end forventet, kan skyldes tilfældigheder. Derfor er det vigtigt at overveje forskellige fejlkilder, når I fortolker resultatet. Har barnet forstået opgaven? Var barnet utilpas i situationen? Er der forhold i familien, der kan have påvirket barnets generelle trivsel og dermed præstationen? Udefrakommende forhold kan også påvirke resultatet af sprogvurderingen. I tvivlstilfælde er det en god idé at løbe anvisningerne til sprogvurderingen igennem igen for at søge efter mulige fejlkilder eller inddrage en fagperson. Er der stadig tvivl, bør I sprogvurdere barnet igen.

3.4.1 Børn i indsatsgruppen Særlig indsats

(...) Børn med sproglige vanskeligheder kan også have andre problemer. Vær derfor opmærksom på, at en meget lav score i sprogvurderingen også kan være et symptom på andre udviklingsproblemer som for eksempel generelle indlæringsproblemer eller adfærdsmæssige problemer (Bleses et.al, 2018). Ved mistanke om dette bør I ligeledes kontakte relevante fagpersoner For alle de børn, der bliver placeret i Særlig indsats eller Fokuseret indsats inden for talesproglige og/eller før-skriftlige færdigheder, anbefales det, at I efter en periode følger op - evt. med en ny sprogvurdering - der kan vurdere, om det enkelte barn har gjort fremskridt, eller om barnet fortsat har behov for en særlig eller fokuseret indsats. Der skal dog som minimum gå 4-6 måneder, før barnet genvurderes, for at den indsats, I sætter ind med, kan nå at virke.

Alt for mange børn med sprogproblemer overses

Ovenstående kritik og kvalitetssikring af "Sprogvurdering 3-6" danner grundlag for LearnLabs beslutning om IKKE at udbyde ministeriets sprogvurdering digitalt i den form, den har i dag.

Vi anbefaler Kompetencehjulets sprogvurdering – et fagligt redskab til observation, vurdering og tidlig indsats, der giver et mere nuanceret indblik i barnets sproglige udvikling fra 0-6 år og understøtter det pædagogiske arbejde med børns "kommunikation og sprog" i dagtilbud.

Kontakt

Vil du vide mere

Knap hver femte barn starter i skole med sprogproblemer! Alt for mange børn går altså under radaren, mens de går i dagpleje, vuggestue og børnehave og tilbydes ikke tilstrækkelig sproglig støtte. Det er ikke godt nok. Med Kompetencehjulet Sprog finder I hurtigt de sprogligt udfordrede i din institution. I får viden, metoder og aktiviteter til hvordan I straks kan understøtte barnets sprogudvikling. Kontakt os og hør hvordan I kan kvalificere det daglige arbejde med børns sprog og får styr på den lovpligtige sprogvurdering.