Teoretisk grundlag

Kompetencehjulets udviklingsbeskrivelse

Kompetencehjulet bygger på et ressource syn med fokus på en anerkendende, relationsbaseret, helhedsorienteret tilgang. Kompetencehjulets Udviklingsbeskrivelse er resultatet af en systematisering af den omfangsrige forskning og teori, der findes om 0-6 årige børns udvikling, læring, trivsel og dannelse. I praksis betyder det, at den faglige viden, der allerede findes blandt pædagoger, er blevet systematiseret, suppleret, digitaliseret og gjort lettilgængelig – og dermed kun få ”klik” væk.

Kompetencehjulets udviklingsbeskrivelse er bygget op omkring de seks temaer i "Lov om Pædagogiske Læreplaner":

• Alsidig personlig udvikling
• Social udvikling
• Kommunikation og sprog
• Krop, sanser og bevægelse
• Natur, udeliv og science
• Kultur, æstetik og fællesskab

og inddelt i relevante undertemaer. Kompetencehjulets udviklingsbeskrivelse, der er dokumenteret med forskning og teori, indeholder mere end 700 læringsmål / tegn-på-læring, der beskriver, hvad børn kan lære og udvikle fra 0-6 år, hvis de får mulighed for det. Der er fokus på det enkelte barns kompetencer og potentialer, hvor der arbejdes efter læringsmål og barnets nærmeste udviklingszone. 

Kompetencehjulet og ressource synet

Kompetencehjulet bygger på et ressource syn. Det betyder, at når der laves en profil af et barn, foretages der en kortlægning af de muligheder barnet har – de zoner for udvikling (Vygotsky's udviklingsteori) barnet mestrer – og de zoner, der skal understøttes for at fremme barnets udvikling (nærmeste udviklingszone).

Kompetencehjulets Udviklingsbeskrivelse er uddybet og illustreret med små videoklip, der viser barnet i gang med at lære og udvikle. I det didaktiske bibliotek findes forslag til lege & aktiviteter samt metode og faglige artikler – alt sammen målrettet definerede læringsmål. Kompetencehjulets Udviklingsbeskrivelse danner basis for en proaktiv tilgang til børns læring og udvikling samt kvalificering af det pædagogiske læringsmiljø, så børn i leg, i leg med voksenstøtte, planlagte vokseninitierede aktiviteter og daglige rutiner får adgang til at udvikle alt det, børn typisk kan lære, inden de begynder i skole.

På baggrund af børneobservationer (baseret på et relevant udsnit af udviklingsbeskrivelsen) vurderer det pædagogiske personale børnenes udbytte af læringsmiljøet og registrerer digitalt i Kompetencehjulet. Evalueringen kan laves individuelt eller for en gruppe (5-8 børn), hvor børnene får individuelle profiler. Udfordrede børn vurderes individuelt.

Profilen viser barnets nærmeste udviklingszone og synliggør, hvad barnet allerede har lært, og hvad barnet det næste er, barnet er parat til at lære i dets udvikling. For børn i udsatte positioner kan dagtilbuddet iværksætte små målrettede indsatser bare få uger efter barnet er begyndt i institution.

Kompetencehjulets didaktiske indhold bruges til at målrette indsatser og udvikle læringsmiljøet. Børnenes udvikling og progression kan løbende følges, fx hvert halve år ved opdatering af børnenes kompetenceprofiler. Er et barns progression ikke som forventet, vil det tydeligt fremgå, og dermed er der ingen børn, der bør gå under den "pædagogiske radar".

Teoretisk fundament

I Kompetencehjulet anvendes blandt andet forskning og originallitteratur fra Daniel Stern, Dorte Bleses, Susan Hart, Kari Killén, Arne Poulsen, Marianne Brodin, Dorte Damm, Hans Vejleskov, Karsten Hundeide, Stig Broström, Jaan Valsiner, Jan Tønnesvang, Hans Henrik Knoop og meget andet nyere forskning og faglitteratur om børns udvikling.

Desuden anvendes andre teoretikere med lidt ældre forskning, der stadig har værdi i mere eller mindre modereret form, som fx John Bowlby, Lev Vygotksy, Mary Ainsworth, Aaron Antonovsky og Berit Bae. Hvor der ikke er forskning, bygges der på nyere teoriopbygninger. Begrebet ”nyere” refererer også til, at Kompetencehjul-konceptet netop som fundament bygger på det tidssvarende psykologiske paradigme: relationspsykologien.

Dette er i modsætning til flere andre psykologiske og kulturelt forældede udviklingsbeskrivelser, som fx Kuno Beller eller vurderingsredskaber, som fx Skoleparathedsundersøgelsen (SPU).
Pædagogiske og psykologiske kandidater med uddannelser fra DPU og RUC og lektorer i forskellige pædagogiske fag samt sundhedsplejersker og ergoterapeuter m.fl. har systematiseret og gjort denne viden tilgængelig og anvendelig i rammen for temaerne i "Lov om Pædagogiske Læreplaner".

I Kompetencehjulet gøres alle steder tydeligt rede for, hvilken forskning og viden, der bygges på. Netop dette er unikt for Kompetencehjulet, der også er et didaktisk redskab til formidling af forskning og straks-anvendelig faglig viden. Derfor er der i litteraturlister, udover henvisninger til forskning og teori, også litteraturhenvisninger til bøger og andet materiale, som pædagoger kan bruge direkte i praksis.

Nyere forskning medtages i Kompetencehjulet, når det er bredt anerkendt i forskningskredse og har et kompatibelt fundament med konceptets relationspsykologiske fundament. Når der nogen steder i Kompetencehjulet alligevel anvendes lidt ældre litteratur, er begrundelsen, at indholdet stadig har værdi, og ikke er erstattet af anden anerkendt forskning eller bedre litteratur, der grundlæggende tilføjer nyt eller modsiger indholdet.

Dette er et vilkår inden for al pædagogik og psykologi, at man bruger både nye og ældre kilder. Udover formidling af forskning og teoriopbygninger formidler Kompetencehjulet også ”brugs-litteratur” til pædagogerne, der i sagens natur også kan have forskellig alder og forudsætninger. Kompetencehjulets indhold er revideret flere gange og det kan fortsat ske.

Børnesyn, holdninger og værdier

Kompetencehjulets helhedsorienterede, anerkendende, relations- og ressourceorienterede børnesyn er sammenfaldende med de holdninger og værdier, der er repræsenteret i ICDP (International Child Development Programme). Det var dette sammenfald der førte til samarbejdet mellem UCN (University College Nordjylland)* og LearnLab omkring udviklingen af Kompetencehjulet.

ICDPs otte samspilstemaer udgør det værdisæt, som brugere af Kompetencehjulet ”bekender sig til”. Samspilstemaerne, er ikke rettet direkte mod barnet, men mod de voksne, som har medansvar for barnets udvikling, læring, trivsel og dannelse.

De erfaringer barnet får i samspillet med nære voksne har grundlæggende indflydelse på dets opfattelse af sig selv, af andre og kundskaber til verden. Det betyder, at det er i den almindelige levede hverdag, voksne sætter de afgørende spor i børns liv. En afgørende faktor i børns muligheder for udvikling er kvaliteten af børns samspil med voksne.

Kompetencehjulet bygger på, at det altid er den voksne, som er ansvarlig for kvaliteten og forløbet af samspillet. Derfor skal der nødvendigvis ses på den voksnes bidrag i samspillet med barnet. Her er det afgørende, at den voksne ”vil” barnet: ligeværdigt, rummeligt og nysgerrigt og formår – i barnets øjne – at gøre sig fortjent til at blive ”lukket ind”.

Kompetencehjulets ressourcesyn betyder, at der altid er fokus på, hvad barnet har lært, og hvad det næste er, barnet kan lære inden for hvert af de seks temaer i Lov om Pædagogiske Læreplaner.
Helt i overensstemmelse med nyere forskning hviler teksternes børnesyn på den opfattelse, at barnets læring og udvikling ikke er en spontan proces, hvor barnets biologiske modning og tilpasning til omgivelserne er drivkraft. Men er en menneskelig understøttet proces, hvor barnet udfordres og vejledes af professionelle voksne, der har viden – fra forskning og teori – om hvornår børn typisk udvikler hvad, i et kommunikativt samspil.

* UCN udbyder certificerede kurser med afsæt i ICDP-tænkningen.

Vurdering af faglig kvalitet

Med kompetencevurdering af børn enkeltvis og børnegrupper er der basis for: Datainformeret dynamisk indsats - Evaluering - Dokumentation – Progression – altså et løbende aktionslæringsforløb, der bidrager til at gøre 'den pædagogiske læreplan' levende i det daglige pædagogiske arbejde.

Kompetencehjulets mere end 700 læringsmål / tegn-på-læring kan sammen med Kompetencehjulets anerkendende, relationsbaserede, ressource orienterede børnesyn danne udgangspunkt for en løbende vurdering af, om børnene bliver udfordret og tilbydes et pædagogisk læringsmiljø, hvor de lære og udvikle alt det, de ifølge forskning og teori kan udvikle.

Kompetencehjulet synliggør

• Det børnene kan / eller på vej til at kunne
• Læringsmål, som ikke er kommet i spil ved ”børneinitierede” aktiviteter
• Læringsmål, der er arbejdet med – tilsyneladende uden effekt
• Læringsmål, der ikke har været fokus på og som kræver "vokseninitierede” aktiviteter for at børnene får muligheden for at lære og udvikle kompetencen.

Gruppebesvarelsen giver pædagoger og ledelse blik for alsidigheden i læringsmiljøet. Gruppebesvarelsen bidrager med data til datainformerede aktionslæringsforløb og gør hermed 'Den Pædagogiske Læreplan' til et levende, dynamisk og målrettet kvalitetsredskab. En sammenligning over tid viser børnenes progression og dermed børnenes udbytte af læringsmiljøet og kvaliteten i det pædagogiske arbejde.