At blive ramt af denne "reklameklausul" fra KL og Børne- og Undervisningsministeriet opleves voldsomt frustrerende som udbyder af viden om og redskaber til opsporing af 0-6-årige børn med udviklingsforstyrrelser.
Især når Learnlabs redskaber gennem mere end ti år har vist sig at gøre en forskel for de cirka 5.000 børn, som hvert år begynder i skole med udsigt til et liv i ”udenforskab”. Og for yderligere 6.000 udsatte skolebørn, som inden de forlader folkeskolen, også har lange udsigter til arbejde eller uddannelse.
"DLD Opsporings- og Indsatsmodel" er ramt af "reklameklausulen"
Halvandet års samarbejde mellem forsker, ph.d. Rikke Vang Christensen og LearnLab har resulteret i, at Rikke Vang Christensen har samlet, komprimeret og præsenteret sin omfattende viden om børns sproglige udvikling og den udviklingsmæssige sprogforstyrrelse, DLD, i tre videoer. Sammen med LearnLabs ”DLD Opsporings- og indsatsmodel”, der bygger på Professionshøjskolen UCNs forskningsbaserede udviklingsbeskrivelse, findes der nu viden om DLD og redskab til opsporing af børn med mistanke om DLD samlet ét sted, der ikke kan omtales.
Hvad betyder "reklameklausulen" for børn med DLD og pædagogisk personale?
Den 20. juni 2022 samledes kommunale læsekonsulenter og regionale netværk om kommunal praksis for sprogvurdering og sprogstimulering til temamøde, der er etableret af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Deltagerne har hørt om den udviklingsmæssige sprogforstyrrelse DLD – den mest udbredte, men mindst kende udviklingsforstyrrelse – som 7% af alle børn og voksne lider af. Deltagerne har fået en gennemgang af karakteristika ved DLD i dagtilbuds- og skolealderen og en overordnede fremlæggelse af pointer om mulige sprogindsatser ved lektor ph.d. Rikke Vang Christensen, KU, som er en af de førende eksperter på området i Danmark. De har også hørt, at DLD hverken kan ”læres væk” eller ”skæres væk”, men det gør en verden til forskel, hvis børnene bliver fundet tidligt og får de rette indsatser og vilkår.
På grund af ”reklameklausulen” får deltagerne ikke kendskab til ”DLD opsporings- og indsatsmodel”.
De får ikke mulighed for at finde ”Mille”, som er 3 år og 7 måneder, men indeni gemmer på en lille pige, som:
- sprogligt er mere end halvandet år under det typisk forventede i 9 sproglige temaer
- har udfordringer med arbejdshukommelsen og
- har begyndende svært ved at gøre sig gældende i legen med jævnaldrende kammerater
Viden, som er blevet til gennem pædagogers praksisobservationer og visualiseret digitalt.
I ”DLD opsporings- og indsatsmodel” fra LearnLab er der 120 markører, der bidrager til at synliggøre, om et barn bør undersøges for DLD af børnehavens talepædagog.
Rikke Vang Christensen siger om indsatser på baggrund af et barns DLD profil: ”Det vil være smart, hvis man hurtigt kan se vanskeligheden, for så kan man også meget hurtigt indrette sin pædagogiske praksis efter det. Pædagoger ved godt langt hen ad vejen, hvad de skal gøre, og der er ikke grund til at sidde og vente på en logopæd, når det handler om førskolebørn. Pædagoger ved allerede godt, hvordan de kan konkretisere og skabe visuel støtte, og hvordan de kan verbalisere det, man laver sammen. Sprogstimulering er sjældent noget med at tage dyre og fine materialer frem. Det er noget, der foregår i her-og-nu-konteksten. Her kan pædagogerne gøre en masse, inden en logopæd kommer på banen.”
Under navnet ”Kompetencehjulet” har Professionshøjskolen UCN beskrevet og dokumenteret 0-6-årige børns udvikling i ”Kommunikation og sprog”, ”Social udvikling”, ”Alsidig personlig udvikling” og de øvrige tre temaer i 'Den pædagogiske læreplan'.
Professionshøjskolen gik et nytænkende og afgørende skridt videre. Den forskning og teori - som udviklingsbeskrivelsen bygger på – er omsat til ca. 700 observerbare og vurderbare tegn på, hvornår børn typisk udvikler og lærer hvad. Når først denne pædagogiske observations-ramme er blevet fælles faglig viden, bliver det pædagogiske personale gode gode til at observere og justere praksis til alle børns nærmeste udviklingszone.
"Vi tænker ikke rigtig over det længere - det er bare noget vi ved" siger en faglig leder i Tønder Kommune
Det er på baggrund heraf, at mange kommuner – det seneste årti – tidligt har fundet de børn, som har medfødte eller påførte udviklingsforstyrrelser. Flere børn er rykket ud af farezonen, væk fra et liv i ”udenforskab” og begynder i skole med livschancerne i behold. Eller i det mindste med en overlevering, der både grafisk og beskrivende viser barnets ressourcer og aktuelle udfordringer, med udgangspunkt i et ressourcesyn.
En DLD-beretning fra det virkelige liv, der SKAL fortælles
”Reklameklausul” eller ej
Her er én ud af 4.400 hjerteskærende historier, der kunne skrives om børn og unge i hver eneste årgang. Derfor skal vi speede kendskabet til DLD og til tidlig opsporing af børn med mistanke om DLD, op.
I forbindelse med DR’s omtale af DLD den 5. januar i år ringede en mor til en 20-årig ung mand mig op, for at få hjælp:
”Da jeg så Gabriel i TV, hørte jeg de samme vanskeligheder som min Anders har oplevet og stadig oplever. Jeg blev lettet og meget ked af det på en gang, for spørgsmål som, er det for sent for min dreng nu?? Og, hvordan får jeg skaffet ham den hjælp, han har brug for, nu hvor han ikke er barn længere…???”
Efterfølgende skrev Anders' mor til mig om sønnens udfordringer, om et skole- og ungdomsliv med dét, der sandsynligvis er en fejlbehandlet DLD. Hun ønskede hermed at bidrage til fokus på, at DLD – indtil nu – har haft og fortsat har store menneskelige omkostninger for mange børn og familier.
Siden Anders ramte skolen har hans liv kun været svært, rent kundskabsmæssigt og socialt.
Anders kommer i skole med et års forsinkelse, idet børnehaven vurderede, at han ikke var i stand til at imødegå folkeskolens krav, i den årgang han tilhørte.
Da Anders starter i 0. klasse, har jeg en glad dreng, men det skulle desværre ændre sig ret hurtigt.
Koncentrationen svigter. Han misforstår klassekammeraterne og de ham. Fagligt går det bare dårligere og dårligere. Skolen reagerer ikke! Heller ikke da Anders i 1. klasse (skærtorsdag) første gang udtrykker voldsom frustration over sit liv, og siger grædende til mig,
”Mor, jeg vil dø, fordi jeg ikke har nogle venner”…
Selvsagt bliver jeg bange og rystet, og tager straks fat i Anders’ skole.
Mange eksempler, megen forsøgen med at invitere nogle fra klassen hjem følger herfra. Men i 3. klasse er vi nødt til at flytte Anders til en anden kommuneskole, fordi Anders nu er så stemplet, at ingen rigtig vil ham og fagligt går det bare nedad. Han bliver ordblinde testet, men konstateres ikke ordblind.
Anders' mor måtte jeg henvise til Regionen, der tager over efter kommunerne, når unge bliver 18 år og har brug for hjælp til sproglige udfordringer.
Skal vi minimere antallet af børn, der begynder i skole med en u-opdaget DLD, skal vi finde børnene dér, hvor de er, og sætte tidligt ind - i her-og-nu-konteksten, hvor pædagogerne kan gøre en masse, inden en logopæd kommer på banen.
Her er indgangen til LearnLabs frit tilgængelige viden om DLD og om LearnLabs "DLD Opsporings- og Indsatsmodel"
Ethel Hansen
Grundlægger af Kompetencehjulet, direktør i LearnLab og DLD-lobbyist.
Efter et langt arbejdsliv med ansvar for børn, unge og familier i kommunalt regi som lærer, produktionsskoleforstander og distriktskontorchef i Familie- og beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune fik jeg ideen til Kompetencehjulet.
Jeg er optaget af, at alle børn – straks fra fødslen – får de bedste chancer for at lære og udvikle alle medfødte ressourcer, så børnene har livschancerne i behold, når de begynder i skole og reelt har lige adgang til uddannelse efter 10 års skolegang. Forudsætningen for at det kan ske er, at børnene fra fødslen omgives af relationskompetente voksne, der ved hvornår børn typisk udvikler hvad: sprogligt, socialt, følelsesmæssigt, kognitivt, motorisk og hvordan barnets udvikling kan understøttes.
