Den korte konklusion for kvalitetsundersøgelsen er:
- Langt størstedelen af børnehaver leverer ikke pædagogisk kvalitet, der styrker børns trivsel og udvikling – især ikke for børn i udsatte positioner: Kun 1 ud af 10 stuer vurderes til ”god” kvalitet, mens 9 ud af 10 ligger på ”tilstrækkelig” eller ”utilstrækkelig” niveau (s. 9-10).
- Langt størstedelen af børnehaver leverer ikke pædagogisk kvalitet, der styrker børns trivsel og udvikling – især ikke for børn i udsatte positioner: Kun 1 ud af 10 stuer vurderes til ”god” kvalitet, mens 9 ud af 10 ligger på ”tilstrækkelig” eller ”utilstrækkelig” niveau (s. 9-10).
- Samtidig viser undersøgelsen, at irettesættelser er udbredt, og på knap 1 ud af 10 stuer forekommer skældud og tvang jævnligt. På ca. halvdelen af stuerne bliver børn regelmæssigt mødt med irettesættelser, der overser deres intentioner og perspektiver (s. 12-13, 66-68).
- Undersøgelsen peger desuden på store forskelle i kvalitet – også inden for samme institution – og understreger betydningen af personalets ressourcer og organisering for den oplevede kvalitet (s 176).
Undersøgelsen efterlader et klart budskab
Der er et alvorligt behov for faglig opkvalificering, bedre rammer og stærkere ledelse, hvis børnehaverne skal levere den trygge og udviklende hverdag, som lovgivning og samfund forventer (s. 172-173, 179-181).
Hvad børnene får ud af læringsmiljøet – det måler undersøgelsen ikke
”Redskabet (KIDS) undersøger via 57 spørgsmål det pædagogiske læringsmiljø på tværs af tre områder: ’relationer’, ’leg og aktivitet’ samt ’fysiske omgivelser indendørs og udendørs’. Forskning viser, at de tre områder er vigtige kontekster for børns trivsel og udvikling (s. 8).
Undersøgelsen måler på et mindre udsnit af de ni temaer i Det pædagogiske grundlag og ikke på temaerne i Den styrkede pædagogisk læreplan.
Undersøgelsen synliggør ikke, det børnene får ud de pædagogiske aktiviteter på stuerne, som det er beskrevet i formålet med dagtilbud §7: Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse” – også kaldet ”effekten/udbyttet af læringsmiljøet.
I kvalitetsrapporten fra 2025 fremgår det:
- ”analyserne kan ikke bruges til at drage konklusioner om, hvordan de undersøgte rammeforhold påvirker kvaliteten i de pædagogiske læringsmiljøer.” og
- ”Undersøgelsen giver ikke dybdegående indsigt i alle væsentlige aspekter af det pædagogiske læringsmiljø, eksempelvis kvaliteten af det sproglige læringsmiljø.”
I kvalitetsundersøgelsen fra maj 2023 undersøgtes kvaliteten af læringsmiljøet også. Her var det for dagpleje og vuggestuer. I rapporten fra dengang, fremgår det noget mere præcis, at børnenes udbytte af læringsmiljøerne, ikke er en del af undersøgelsen: ”Undersøgelsen giver heller ikke indsigt i børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Med observationsredskabet afdækkes forhold ved det pædagogiske læringsmiljø, som forskning viser, har betydning for børns trivsel, læring og udvikling”.
”Kvalitet i dagtilbud for 3-5-årige”
Undersøgelsen synliggøre ikke børnenes udbyttet af læringsmiljøet
Undersøgelsen synliggør ikke, det børnene får ud af de pædagogiske aktiviteter på stuerne, som det er beskrevet i formålet med dagtilbud:
§7: Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse”
– også kaldet ”effekten/udbyttet af læringsmiljøet".
Børn i udsatte positioner kræver opmærksomhed
"Både kvalitetsvurderingerne af de pædagogiske læringsmiljøer og det pædagogiske personales egne refleksioner viser, at arbejdet med at skabe deltagelsesmuligheder for børn i udsatte positioner kræver opmærksomhed.
Arbejdet med børn i udsatte positioner er højt prioriteret i dagtilbudssektoren og står centralt beskrevet i den styrkede pædagogiske læreplan. Det skyldes, at især børn i udsatte positioner har gavn af, at daginstitutionen tilbyder deltagelse i et pædagogisk læringsmiljø af høj kvalitet. Kvalitetsvurderingerne af de pædagogiske læringsmiljøer peger dog på, at ambitionerne langt fra altid omsættes i praksis, og personalet udpeger i interviewene netop arbejdet med børn i udsatte positioner som et udviklingsområde". (”Centraler resultater …Kvalitet i daginstitutioner for 3-5-årige børn” s. 14).
Det samme har flere undersøgelser vist de seneste år. I år FOA’s undersøgelse ”Daginstitutionernes hverdag 2025” og DEA’s ”Udviklingsmuligheder på daginstitutionsområdet”. Og i 2024 Ifølge en spørgeskemaundersøgelse, som EVA (2024d) har foretaget blandt daginstitutionsledere, mangler en stor del af både ledere og pædagogisk personale kompetencer til at løfte opgaven i at understøtte børn i udsatte positioner.
Udbytte af læringsmiljøet
Indenfor få uger kan dagtilbud få nuanceret indblik i, hvad børnene i udsatte positioner kæmper med
Det kan ALLE dagtilbud gå i gang med at finde ud af, når de har beslutte sig for det.
De kan gøre, som de dagtilbud der siden 2010 løbende har fulgt børnenes udbytte af læringsmiljøet med børneobservationsredskabet Kompetencehjulet. De dagtilbud har:
- tidligt fundet de børn, der ikke udvikler sig som ”de skal”.
- justeret læringsmiljøet, så det har taget højde for barnets aktuelle udvikling.
- set, børn gøre kvantespring i udvikling og
- fundet børn, der har udviklingsforstyrrelser, der kræver samarbejde med PPR og talepædagoger.
- i 15 år gjort en forskel børns livschancer.
Kontakt os nu for at høre, hvordan vi kan hjælpe dit dagtilbud
Dygtige, erfarne pædagoger har nøglen til tidlig opsporing
Det eneste det kræver er, at institutionernes dygtige, erfarne pædagoger, bruger deres faglige kvalifikationer til at observere og registrere deres observationer, så de bliver visualiseret og gjort delbare med kollegerne på stuen.
Når erfarne pædagoger involverer deres uuddannede kolleger i arbejdet med redskaber som Kompetencehjulet, sker der noget. De hjælper med at opbygge et fælles fagligt fundament. Uuddannede kolleger bliver ikke blot passive observatører, men bliver en aktiv del af processen. De lærer at identificere tegn på læring og trivsel og får et bedre indblik i børns typiske udvikling. Det løfter ikke kun deres faglige niveau, men giver også større tryghed i deres daglige arbejde med børnene.
Kompetencehjulet
Børneobservationsredskabet Kompetencehjulet er et forskningsbaseret pædagogisk redskab til nuanceret, systematisk tidlig opsporing og indsats, der kan følge barnets udvikling fra fødsel til skolestart.
Kompetencehjulet er det bedst kendte bud på den ”Mini PPV”, som Reformkommissionen i 2023 anbefalede udvikling af. I februar 2025 anbefalede Trivselskommissionen tidlig opsporing og indsats med et eksempel fra sundhedsplejen, redskabet ADBB (Alarm Distress Baby scale). Hvad ADDB er for sundhedsplejerskerne, er Kompetencehjulet for pædagogisk personale i dagtilbud.
I Kompetencehjulets Spørgsmålsguide beskrives 700 tegn-på-læring fordelt på 8 aldersintervaller fra 0-6 år. Spørgsmålsguiden bygger bro mellem pædagogisk personales faglige viden og gør den observer- og delbar som et fælles fagligt fundament i dagtilbud. Med Kompetencehjulet er specialpædagogikken flyttet ind i dagtilbud, og bidrager til omsætning af nyere forskning, der viser, at: “Tidlig og tilstrækkelig indsats kan forebygge op til 80 % af følelsesmæssige og adfærdsmæssige forstyrrelser hos førskolebørn.” Og at komplikationer til udviklingsforstyrrelser som autisme, ADHD og sprogforstyrrelser kan forebygges.” Det er dét dagtilbud, der anvender Kompetencehjulet har gjort i mange år.
Ved overgange fra vuggestue og dagpleje til børnehave følger viden om børnenes udvikling med, og det børnene kæmper med. Det giver straks børnenes nye pædagoger indsigt i og forståelse for, hvad der ligger bag børnenes synlige adfærd. Det giver også indblik i, om børnenes har nogle vanskeligheder med fx sprog, indlæring, adfærd, koncentration, samspil og følelsesregulering.
Skoler, der modtager børn fra dagtilbud, der har fulgt børnenes udvikling med børneobservationsredskabet Kompetencehjulet, har allerede fra første skoledag et solidt fundament til at vælge de mest frugtbare pædagogiske metoder til at tilrettelægge et inkluderende klassemiljø, der tager højde for den nye børnegruppes ressourcer og udfordringer. De har også et fundament for, hvorfor ”det store fællesskab” skal vælges fra og mindre fællesskaber vælges til.
Ethel Hansen
Grundlægger af Kompetencehjulet, direktør i LearnLab og DLD-lobbyist.
Efter et langt arbejdsliv med ansvar for børn, unge og familier i kommunalt regi som lærer, produktionsskoleforstander og distriktskontorchef i Familie- og beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune fik jeg ideen til Kompetencehjulet.
Jeg er optaget af, at alle børn – straks fra fødslen – får de bedste chancer for at lære og udvikle alle medfødte ressourcer, så børnene har livschancerne i behold, når de begynder i skole og reelt har lige adgang til uddannelse efter 10 års skolegang. Forudsætningen for at det kan ske er, at børnene fra fødslen omgives af relationskompetente voksne, der ved hvornår børn typisk udvikler hvad: sprogligt, socialt, følelsesmæssigt, kognitivt, motorisk og hvordan barnets udvikling kan understøttes.
