Skip to main content

Danmarks lykke er under pres

Hvordan pædagoger kan gøre en forskel

Danmark er, ifølge FN’s World Happiness Report 2024, verdens næstlykkeligste land. Det er noget, vi kan være stolte af – i hvert fald på papiret. Men bag den fine placering gemmer sig en hverdag for mange danske familier, der står i skarp kontrast til rapportens glansbillede. Børns mistrivsel er en voksende udfordring, og det påvirker ikke kun dem selv, men også deres forældre, søskende og resten af familien.

Ét af de mest afgørende områder, hvor vi kan og bør gøre en forskel, er i dagtilbuddene. Her spiller pædagogerne en helt central rolle, ikke kun i forhold til børnene, men også som mentorer for deres uuddannede kolleger. I en tid, hvor halvdelen af de ansatte i vuggestuer og børnehaver ikke har en pædagogisk uddannelse, kan erfarne pædagoger være nøglen til at sikre, at vi opdager og hjælper børn i mistrivsel tidligt. Lad os tage et nærmere kig på, hvordan denne mentorordning kan fungere i praksis – og hvorfor den er så vigtig.

Ét af de mest afgørende områder, hvor vi kan og bør gøre en forskel, er i dagtilbuddene. Her spiller pædagogerne en helt central rolle, ikke kun i forhold til børnene, men også som mentorer for deres uuddannede kolleger. I en tid, hvor halvdelen af de ansatte i vuggestuer og børnehaver ikke har en pædagogisk uddannelse, kan erfarne pædagoger være nøglen til at sikre, at vi opdager og hjælper
børn i mistrivsel tidligt. Lad os tage et nærmere kig på, hvordan denne mentorordning kan
fungere i praksis – og hvorfor den er så vigtig.

Pædagoger som mentorer: Nøglen til faglig udvikling

Med den store mangel på uddannede pædagoger er dagtilbuddene afhængige af medhjælpere, som ofte ikke har samme faglige ballast til at identificere børns trivsel og udvikling. Her kommer de erfarne pædagoger ind i billedet som mentorer. En vigtig opgave for dem er at dele deres viden og kompetencer med deres uuddannede kolleger for at sikre, at børnene modtager den rette støtte i deres udvikling.

Mentorprocessen begynder allerede, når et barn starter i institutionen. Erfarne pædagoger arbejder tæt sammen med deres kolleger om at observere barnet i de første uger, hvor de gør brug af redskaber som Kompetencehjulet – et børneobservationsredskab, der er blevet brugt i nogle kommuner i op til 14 år. Ved systematisk at observere barnets sproglige, følelsesmæssige, sociale, kognitive og motoriske udvikling kan pædagogerne hurtigt få øje på tegn på mistrivsel. Disse observationer danner grundlaget for en målrettet indsats.

Når erfarne pædagoger involverer deres uuddannede kolleger i arbejdet med redskaber som Kompetencehjulet, sker der noget vigtigt: De hjælper med at opbygge et fælles fagligt fundament. Uuddannede kolleger bliver ikke blot passive observatører, men bliver en aktiv del af processen. De lærer at identificere tegn på læring og trivsel og får et bedre indblik i børns typiske udvikling. Dette løfter ikke kun deres faglige niveau, men giver også større tryghed i deres daglige arbejde med børnene.

Mentorordningens betydning i praksis

En erfaren pædagog kan på blot to timer registrere sine observationer af et barns udvikling ved hjælp af Kompetencehjulet. Disse to timer kan være med til at forandre et barns liv. Ved at dele denne viden med sine kolleger skaber pædagogen et miljø, hvor alle, uanset uddannelsesbaggrund, kan være med til at sikre, at der bliver sat tidligt ind over for børn med udviklingsmæssige udfordringer.

Pædagogens rolle som mentor betyder, at uuddannede kolleger kan tilegne sig de kompetencer, der er nødvendige for at spotte mistrivsel tidligt – før det bliver til en større problemstilling, som kræver indgriben fra PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning). I dag er mange pædagoger nødt til at vente alt for længe på, at PPR træder til, hvilket betyder, at kostbar tid går til spilde, og barnets trivsel ofte forværres i mellemtiden.

Professionshøjskolen UCN har spillet en central rolle i udviklingen af Kompetencehjulets Udviklingsbeskrivelse ved at samle og systematisere omfattende forskning og teori om børns læring, udvikling, trivsel og dannelse fra 0-6 år. Udviklingsbeskrivelsen er helheds- og ressourceorienteret. Den dækker alle temaer i den pædagogiske læreplan og fungerer som grundlaget for et digitalt redskab, der visualiserer børns udvikling og pædagogiske læringsudbytte.

Brobygningen mellem forskning og pædagogers faglige viden sker gennem Kompetencehjulets Spørgsmålsguide, som indeholder ca. 700 tegn-på-læring, fordelt over otte aldersintervaller. Disse tegn gør det muligt for pædagogisk personale at observere og vurdere børns udvikling systematisk, hvilket gør videnskaben anvendelig i hverdagen.

Observationerne registreres digitalt og synliggøres i barnets personlige kompetencehjul, hvilket bidrager til at skabe et fælles fagligt fundament for det pædagogiske personale omkring barnet på stuen.

Fælles faglig udvikling skaber en bedre hverdag for børnene

Når erfarne pædagoger fungerer som mentorer, sker der også en anden vigtig udvikling: de bidrager til en fælles faglig udvikling i institutionen. Ved at dele deres viden om børns udvikling og trivsel skaber de en kultur, hvor faglige diskussioner og refleksioner er en naturlig del af hverdagen. Det betyder, at både uddannede og uuddannede kolleger kan arbejde sammen om at skabe de bedste rammer for børnene.

Observationer af barnets udvikling bliver delt og drøftet med kollegerne på stuen. Ved at samle observationer systematisk og analysere dem i fællesskab, kan pædagoger bedre forstå, hvad der ligger bag et barns udadreagerende eller tilbagetrukne adfærd. Dette gør det ikke kun nemmere at hjælpe barnet, men skaber også en større forståelse og samhørighed omkring barnet – både i børnegruppen og blandt de voksne.

Som Birthe Susanne Simonsen, en specialpædagog fra Kolding Kommune, forklarer: ”Kompetencehjulet er et fantastisk værktøj til at se bagom og forstå barnets mestringer ud fra de udviklingszoner, det står i - og den læring, de relationer og den kontekst, vi tilbyder barnet.” Det er netop denne indsigt, som erfarne pædagoger kan give videre til deres kolleger, og som kan gøre en afgørende forskel for børn i mistrivsel.

Hvorfor mentorordningen er afgørende for fremtiden

Hvis vi skal sikre, at flere børn får en god start på livet og undgår at falde igennem velfærdssystemet, er mentorordningen mellem erfarne pædagoger og uuddannede kolleger en afgørende brik i puslespillet. De erfarne pædagoger besidder den faglige dybde, der er nødvendig for at opdage tegn på mistrivsel tidligt, og gennem mentorrollen kan de formidle denne viden til deres kolleger. Dette er en investering i fremtiden, for det betyder, at flere børn kan få den hjælp, de har brug for, før problemerne vokser sig store.

Indtil vi får flere uddannede pædagoger, er det nødvendigt at tænke kreativt og bruge de ressourcer, vi har bedst muligt. At lade erfarne pædagoger fungere som mentorer er en løsning, der kan skabe stor forskel her og nu. Det kan sikre, at børn med udfordringer opdages og får den rette indsats, mens de stadig er små, og dermed forhindre unødvendig mistrivsel senere i livet.

Denne tilgang vil ikke blot styrke børnene og deres familier, men også genskabe tilliden til velfærdssystemet og samfundskontrakten. I en tid, hvor vi bryster os af at være et af verdens lykkeligste lande, bør vi ikke glemme, at lykke for forældre er tæt forbundet med deres børn. Det er deres trivsel, der er fundamentet for fremtidens lykkelige samfund – og det fundament skabes i daginstitutionerne, hvor erfarne pædagoger spiller en helt central rolle.

Kompetencehjulet som fælles fagligt fundament

Ethel Hansen

Grundlægger af Kompetencehjulet, direktør i LearnLab og DLD-lobbyist.

Efter et langt arbejdsliv med ansvar for børn, unge og familier i kommunalt regi som lærer, produktionsskoleforstander og distriktskontorchef i Familie- og beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune fik jeg ideen til Kompetencehjulet. 

Jeg er optaget af, at alle børn – straks fra fødslen – får de bedste chancer for at lære og udvikle alle medfødte ressourcer, så børnene har livschancerne i behold, når de begynder i skole og reelt har lige adgang til uddannelse efter 10 års skolegang. Forudsætningen for at det kan ske er, at børnene fra fødslen omgives af relationskompetente voksne, der ved hvornår børn typisk udvikler hvad: sprogligt, socialt, følelsesmæssigt, kognitivt, motorisk og hvordan barnets udvikling kan understøttes.