Danske børns fremtid er ikke sikret med 9 rigtige svar ud af 60 mulige i Sprogvurdering 3-6, når børn testes i vuggestue og dagpleje ved overgangen til børnehave.
Blandt andet den misforståelse vil TrygFonden med en investering på 20 millioner kr. rette op på i et fireårigt forskningsprojekt ”Vi lærer sammen”. Allerede før igangsættelsen af forskningsprojektet er det dokumenteret, at børn lærer mere, når det pædagogiske personale arbejder efter projektets målord. Spørgsmålet er, om det er etisk og moralsk forsvarligt at fortsætte brugen af ”Sprogvurdering 3-6”, mens kommunerne lærer børnene ord fra Sprogvurdering 3-6 efter metoder, der virker. Det forholder jeg mig til her.
Sprogvurdering 3-6 lukkes ned i fire år
”Sprogvurdering 3-6 lukkes ned i fire år i kommuner, der deltager i TrygFondens fireårige forskningsprojekt ”Vi lærer sammen”. Det bør Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil kraftigt overveje at melde ud til de kommuner, der melder sig til TrygFondens forskningsprojektet og hidtil har brugt Sprogvurdering 3-6.
Sprogvurdering 3-6 er omgærdet af stor autoritetstro og tillid. Den er udviklet på initiativ af et ministerium, af de fremmeste forsker på området og opnåede i 2018 topkarakter i EVA’s rapport om Måleredskaber i dagtilbud.
I TrygFondens fireårige forskningsprojekt indgår 12 ord, som også indgår i Sprogvurdering 3-6 i vuggestue og dagpleje ved overgangen til børnehave. Et barn, der sprogvurderes før overgangen til børnehaven, ”består” Sprogvurdering 3-6, hvis det har 9 rigtige ud af de 60 ord, sprogvurderingen omfatter. Barnet kommer herved blandt de 85 procent børn, som kan nøjes med de generelle sproglige aktiviteter, som indgår i hverdagen i barnets dagtilbud.
Flere børn vil ”bestå” sprogvurderingen og gå under den sproglige pædagogiske radar i de kommende fire år, fordi der er tale om ”Teach to the test” af disse 12 ord i TrygFondens projekt. Børne- og undervisningsministeren kan i det hele taget benytte lejligheden til at overveje, om hun fortsat vil stå ”på mål” for, at 9 rigtige svar i Sprogvurdering 3-6 giver forældrene garanti, for at deres barns sproglige udvikling er tilstrækkelig.
Derfor bør Sprogvurdering 3-6 lukkes ned i fire år
TrygFonden gør opmærksom på, at ”Vi lærer sammen understøtter de nationale sprogvurderinger”. TrygFonden orienterer også om, at Kommuner, der deltager i forskningsprojektet, forpligter sig til at afsætte 20 uger hvert år i fire år til at arbejde med målorden i ”Vi lærer sammen” og kan se frem til samme resultat, som i de forudgående projekter. Her har børn, der har deltaget, haft stort udbytte af at deltage sammenlignet med børn, der ikke har deltaget.
En gennemgang af de 85 særligt vigtige ord, som forskningsprojektet omfatter, viser, at ”Vi lærer sammen understøtter de nationale sprogvurdering” i et omfang, der er kritisk i forhold til at fortsætte brugen af Sprogvurdering 3-6 i projektperioden. 12 af de 85 ord, dagpleje- og vuggestuebørn skal lære i TrygFondens forskningsprojekt indgår i Sprogvurdering 3-6.
Det er:
i, foran, bagved, på, firkant, under, over, tæller, trekant, glad, blød og cirkel.
Illustrationerne viser de 12 ord, der indgår både i Sprogvurdering 3-6 og i TrygFondens forskningsprojekt.
Et barn ”består” Sprogvurdering 3-6, hvis det kan pege på – ikke sige - 7 ord i Sprogforståelsestesten og sige 2 ord i Ordforrådstesten.
Konsekvenser: minus og plus
Hvad kommer det til at betyde, hvis børnene i projektkommunerne fortsat bliver sprogvurderet med Sprogvurderingen 3-6, mens der intensivt arbejdes med at lære børnene de ord, der faktisk indgår i sprogvurderingen?
På minussiden bliver konsekvensen, at flere og flere børn vil "bestå" sprogvurderingen, i de fire år forskningsprojektet løber og dermed ikke vil få tilbudt den særlige eller fokuserede indsats, som de får i dag. Desuden, flere forældre vil blive glade – deres barn har ”bestået” sprogvurderingen – som de måske ikke stiller spørgsmålstegn ved.
På plussiden er, at det pædagogiske personale vil blive bekræftet i, at børn lærer mere, når der arbejdes intensivt og vedholdende efter mål. I sig selv er det en landevinding, at det pædagogiske personale mærker effekten af at arbejde med mål og evaluere effekten af indsatser over tid.
I TrygFondens folder om projektet udtrykker en pædagog sin glæde ved at følge børnenes udbytte af at arbejde med udgangspunkt i mål: ”Så det er jo det der med, at hvis man så oplever børnene fra hver fredag og fra hver evaluering går fremad, så bliver man jo også bare helt vild og tænker fedt, mand, det er et godt projekt, og det skal vi bare fortsætte med”, der refereres også til, at: ”Både pædagogisk personale, dagtilbudsledere samt forældre giver udtryk for, at de er blevet positivt overraskede over, hvor meget børnene lærer.”
Den erfaring kan overføres til arbejdet med mål for børnenes udvikling på områder, der er noget tungere end ordene i TrygFondens projekt, fx selvværd, spejling, tilknytning og kognitiv udvikling. Kompetencer, der sammen med et godt sprog, er et godt fundament at begynde i skole på og senere til at give endnu flere børn reel mulighed for lige ret til uddannelse.
Hvilket alternativ er der til Sprogvurdering 3-6
I Dagtilbudsloven fremgå det, at kommunerne frit kan vælge sprogvurderingsredskab. Sprogvurdering 3-6 er ét bud på et sprogvurderingsredskab.
I 2006 bevilgede Familie- og Forbrugerministeriet 4.8 millioner kr. til beskrivelse af børns udvikling fra 0-6 år i ”Kommunikation og sprog”, ”Social udvikling”, ”Alsidig personlig udvikling” og de øvrige tre temaer i Den pædagogiske læreplan.
Under navnet ”Kompetencehjulet” beskrev og dokumenterede Professionshøjskolen UCN børns udvikling i alle læreplanens temaer.
Professionshøjskolen gik et opsigtsvækkende, nytænkende og afgørende skridt videre. Den forskning og teori - som udviklingsbeskrivelsen byggede på – blev omsat til ca. 700 observerbare og vurderbare (mål) tegn på, hvornår børn typisk udvikler og lærer hvad.
Siden 2010 har 164 sproglige tegn på børns læring og udvikling fra ”Kompetencehjulet Sprog” guidet det pædagogiske personale til at observere og vurdere børnenes forståelse og brug af sproget fra barnets første dag i vuggestue eller dagpleje. På baggrund af digitale vurderinger af børnenes helhedsorienterede sproglige udvikling er titusindvis af børn blevet mødt af pædagogisk personale, der har udfordret børnene sprogligt i børnenes nærmeste udviklingszone, indtil de er begyndt i skole som seksårige.
Sproglige udfordringer hænger ofte sammen med social, følelsesmæssig og kognitiv udvikling
Sprogligt udfordrede børn, har ofte andre udfordringer end sproget. Også ”Social udvikling” og ”Alsidig personlig udvikling” kan observeres og vurderes med ”Kompetencehjulet”. Tilsammen give observationer og vurderinger indblik i sammenhænge mellem et barns: sproglige, sociale, følelsesmæssige og kognitiv udvikling og giver et velfunderet fagligt udgangspunkt for en drøftelse med PPR eller institutionens logopæd.
I 2019 opdagede en logopædstuderende, der i en årrække har brugt Kompetencehjulet, at Kompetencehjulets tegn på læring kunne synliggøre indikatorer på DLD. 7 procent af alle børn lider af DLD (Developmental Language Disorder), der er den mest udbredte, men mindst kendte sprogforstyrrelse. Ved vurdering et barns aktuelle udvikling med ”Kompetencehjulet: Tidlig opsporing” vil mistanken om DLD tidligt opstå. Det betyder at de børn, der udviser tegn på DLD, tidligt kan få en særlig tilrettelagt sproglig indsats i børnehaven. En indsats, som gør en verden til forskel på børnenes skolegang og senere muligheder for at få en uddannelse.
Ethel Hansen
Grundlægger af Kompetencehjulet, direktør i LearnLab og DLD-lobbyist.
Efter et langt arbejdsliv med ansvar for børn, unge og familier i kommunalt regi som lærer, produktionsskoleforstander og distriktskontorchef i Familie- og beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune fik jeg ideen til Kompetencehjulet.
Jeg er optaget af, at alle børn – straks fra fødslen – får de bedste chancer for at lære og udvikle alle medfødte ressourcer, så børnene har livsmulighederne i behold, når de starter i skole og reelt har lige adgang til uddannelse efter 10 års skolegang. Forudsætningen for at det kan ske er, at børnene fra fødslen omgives af relationskompetente voksne, der ved hvornår børn typisk udvikler hvad: sprogligt, socialt, følelsesmæssigt, kognitivt, motorisk og hvordan barnets udvikling kan understøttes.
