Sprogvurdering i dagtilbud
Børn lærer sprog hjemme, men også når de er i dagtilbud og leger med kammerater. Forståelsen af, hvordan man understøtter et barns sproglige udvikling er essentiel, og det er her sprogvurdering og sprogstimulering kommer ind i billedet. Der findes forskellige redskaber til sprogvurdering og i denne artikel sætter vi fokus på, hvad sprogvurdering er, hvilke redskaber og metoder dagtilbuddene kan anvende, og hvordan forældre og pædagoger kan samarbejde om at understøtte barnets sproglige udvikling.
Barnets første år er fyldt med magiske øjeblikke, men ingen er mere betydningsfulde end øjeblikkene, hvor de første ord og sætninger begynder at tage form. Sprogudvikling spiller en central rolle i barnets første år og har afgørende betydning for barnets succes i skolen og livet generelt.
Hvad er sprogvurdering?
Sprogvurdering er en metode til at evaluere et barn sprogfærdigheder for at opdage eventuelle vanskeligheder eller forsinkelser. I Danmark går langt størstedelen af de 0-6-årige i dagtilbud og bruger typisk op mod 8.000 timer her, inden de starter i børnehaveklasse. Forskning viser, at kvaliteten af læringsmiljøet i dagtilbuddet er afgørende for børns læring og udvikling. Personale i dagtilbud har en særlig mulighed for tidligt at hjælpe børn, der har brug for ekstra støtte til at udvikle sig og trives.
Hvornår skal man lave sprogvurdering?
Tidlig intervention er en vigtig del af kommunernes arbejde med børn i udsatte positioner, og sprogvurdering kan hjælpe med at identificere børn, der har brug for ekstra støtte i deres udvikling. Sprogvurdering eller sprogscreening kan udføres på forskellige alderstrin, fx når barnet er 2 år, 3 år, 4 år og 5 år for at følge og vurdere barnets kompetenceudvikling. Kommuner, der screener børns sprog tidligt, giver børnene bedre muligheder viser en analyse fra Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkingenhed. Den viden, som dagtilbuddet får om barnets sprog, kan de effektivt anvende til at fremme barnets læring, udvikling og trivsel.
Hvad siger dagtilbudsloven om sprogvurdering?
I følge Dagtilbudslovens §11 er det lovpligtigt at foretage en sprogvurdering af børn i dagtilbud, når de er omkring 3 år, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Det er ligeledes lovpligtigt at foretage en sprogvurdering af alle børn i alderen omkring 3 år, der ikke er optaget i et dagtilbud.
Det er forskelligt, om kommunerne anvender redskaber til sprogscreening af hele børnegruppen, eller om det kun udføres for børn, hvor det vurderes, at der er et behov. Nogle kommuner anvender sprogvurdering efter behov, mens andre kommuner screener alle børn fast flere gange i løbet af deres tid i dagtilbud.
Ifølge Folkeskoleloven skal alle børn sprogscreenes i starten af børnehaveklassen.
Sprogvanskeligheder opdages for sent
Det betyder i praksis, at nogle børn først sprogtestes, når de starter i skole, dvs. når barnet er omkring 5-6 år. Derved er risiko for, at nogle børn, som måske ikke gør så meget væsen af sig, kan ”gå under den pædagogiske radar” og eventuelle sprogvanskeligheder først opdages for sent. Et perspektiv fra en interviewundersøgelse blandt dagtilbudschefer og PPR-chefer er, at der stadig er behov for at udvikle arbejdet med tidlig opsporing. De oplever, at der stadig er børn, der opdages og får støtte for sent.
Oversigt over anvendte sprogvurderingsredskaber
| REDSKAB | MÅLGRUPPE | TYPE |
| CDI sprogvurdering | 18-34 måneder | Observationsredskab |
| Sprogtrappen | 0-6 år | Observationsredskab |
| Sprogvurdering 2 år | 22-34 måneder | Observationsredskab m. test |
| Sprogvurdering 3-6 | 3-6 år | Testredskab m. observation |
| Kompetencehjulet sprog | 0-6 år | Observationsredskab |
| TRAS | 2-5 år | Observationsredskab |
Kilde: EVA’s kortlægning af kommunernes understøttelse af børn i udsatte positioner, 2022.
EVA: Måleredskaber i dagtilbud, 2. samlede udgave, november 2021.
Hvordan udføres sprogvurdering?
Der findes forskellige typer af måleredskaber til dagtilbudsområdet, og ved måling på børneniveau skelnes typisk mellem testredskaber og observationsredskaber. Sprogvurdering sker via test eller observation (eller en kombination) ud fra et godkendt sprogvurderingsmateriale. Kommunerne har frihed til at vælge redskab til sprogvurdering. Sprogvurderingen udfyldes af fagpersoner i barnets dagtilbud. I mange kommuner er det politisk besluttet, at alle børn sprogvurderes i 3-årsalderen.
En ny analyse fra Indenrigs- og Boligministeriet Benchmarkingenhed viser, at:
”Kommuner, der sprogvurderede størstedelen af børnene i 3-årsalderen, har en lavere andel børn med sproglige udfordringer ved skolestart, sammenlignet med kommuner, der ser ud til kun at have sprogvurderet nogle af børnene i 3-årsalderen. Resultatet ses både for talesprog og for før-skrift, og er desuden når der er taget højde for kommunernes rammevilkår.”
Tidlig opsporing – en central opgave
Der er altså god grund til, at dagtilbuddet vurderer alle børns sprogudvikling tidligt for at undgå, at børn med sproglige udfordringer overses, eller deres vanskeligheder først opdages alt for sent (ved overgang til skole), og der skal en større indsats til, end hvis intervention var iværksat tidligere.
Mange eksperter mener, at sprogvurdering bør være en del af et bredere og mere holistisk blik på barnets udvikling, der inddrager observationer, samspil og kontekst. Unikt for Kompetencehjulet kan barnets sprog, men også den brede udvikling inden for de seks læreplanstemaer observeres og vurderes allerede fra barnet er få måneder gammel – og følges tæt og løbende frem mod skolestart.
Hvert femte har sprogvanskeligheder ved skolestart
Det er meget forskelligt, hvor godt rustet børn er til at gå i skole, når de starter i 0. klasse. En analyse fra Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkingenhed viser, at hvert femte børnehaveklassebarn har sproglige vanskeligheder. Dvs. svært ved at forstå dansk og fange, hvordan bogstaverne lyder.
Starter man i skole med et sprog som en 3-årig, er det vanskeligt at få udbytte af undervisningen. Er det svært at læse, forstå og lære kan det smitte af på skolegangen – ikke bare i de mindste klasser, men det kan i sidste ende have indvirkning på afgangskaraktererne i 9. klasse.
Sprogvurdering i praksis
Kompetencehjulet som metode
Her introduceres Kompetencehjulet som et observationsbaseret redskab til sprogvurdering af småbørn 0-6 år. Kompetencehjulets sprogvurdering er ikke en sprogtest, men et forskningsbaseret observationsredskab til vurdering og tidlig indsats i dagtilbud, der hjælper pædagoger og forældre med at understøtte barnets sproglige udvikling.
Er I bekymret for et barns sprog, behøver I altså ikke vente med at lave sprogvurdering til 3-årsalderen. Med Kompetencehjulet kan I følge barnets sprogudvikling fra barnet er få måneder gammel frem til skolestart. Dagtilbuddet kan følge barnets progression over tid og vurdere om læringsmiljøet har den ønskede effekt, eller der er behov for justering eller fokuseret indsats for at støtte barnets udvikling.
Sprogvurdering af tosprogede børn
Kompetencehjulets sprogvurdering kan anvendes til både ét og tosprogede børn. Vurderingen foretages ud fra det tosprogede barns dansksproglige færdigheder i lighed med øvrige sprogvurderingsredskaber.
Sprogstimulering i dagtilbud
Til forskel fra andre måleredskaber kan I vurdere barnets sprog med Kompetencehjulet, når som helst fra 0 til 6 år, idet redskabet er adaptiv og ”tilpasser” sig barnets faktiske udviklingsalder. Med Kompetencehjulet synliggøres barnets udviklingsalder og nærmeste udviklingszone (nuzo), så I får både status / progression, men også faglig viden om børns sprogudvikling og inspiration til målrettede aktiviteter via Kompetencehjulets onlineportal. På bare få uger kan pædagogen få et solidt indblik i barnets sproglige ressourcer og viden om, hvordan barnet kan støttes.
Fordelen ved Kompetencehjulet er, at pædagoger med ét og samme redskab kan afdække barnets helhedsorienterede udvikling - og ikke alene se på barnets sprog og kommunikation. Kompetencehjulet bygger på de seks læreplanstemaer og kan også vurdere barnets personlige (følelsesmæssige og kognitive udvikling), sociale og motoriske udvikling.