I Trivselskommissionens omfattende rapport "Et dansk svar på en vestlig udfordring" fra februar 2025 bliver 35 anbefalinger præsenteret som svar på den stigende mistrivsel blandt børn og unge.
Men midt i det hele – nærmest i en bisætning – gemmer der sig et af rapportens vigtigste og mest håbefulde budskaber: Vi ved allerede, hvordan vi kan gøre en forskel for mange børn. Og vi kan gøre det tidligt. Allerede i 10-måneders alderen.
På side 120 og 121 i rapporten løfter Kommissionen sløret for en hidtil underkommunikeret indsigt:
Sundhedsplejen, dagplejen og vuggestuerne i Danmark har viden og redskaber til at opdage tegn på mistrivsel allerede ved 10-måneders-alderen. Det er en bemærkelsesværdig erkendelse, som viser, at der allerede findes både kapacitet og kompetence til at identificere begyndende mistrivsel i barnets allerførste leveår – ofte før mistrivslen sætter sig som sygdom.
Sundhedsplejen, dagplejen og vuggestuerne i Danmark har viden og redskaber til at opdage tegn på mistrivsel allerede ved 10-måneders-alderen. Det er en bemærkelsesværdig erkendelse, som viser, at der allerede findes både kapacitet og kompetence til at identificere begyndende mistrivsel i barnets allerførste leveår – ofte før mistrivslen sætter sig som sygdom.
Denne viden er lavthængende frugt. Det er ikke nødvendigt at opfinde nye metoder. Det handler derimod om at styrke og systematisere den praksis, som allerede virker – og som nogle steder har gjort det i årevis.
Vi har allerede redskaberne
Kommissionen slår selv fast:
“Kommissionen mener, at det er vigtigt, at der sættes ind tidligt, så det i videst muligt omfang bliver muligt at forebygge og begrænse mistrivsel. Det kræver, at kommuner bliver bedre til tidligt at opspore børn og unge, der er i risiko for begyndende mistrivsel. Et eksempel herpå er brugen af Alarm Distress Baby Scale (ADBB) på småbørnsområdet.” (s. 121).
Inden for de seneste 10 år har sundhedsplejen netop taget ADBB (Alarm Distress BaBy Scale) og PUF (Psykisk Udvikling og Funktion) i brug som konkrete redskaber til at opspore begyndende mistrivsel hos de yngste børn.
Men også på dagtilbudsområdet har vi Kompetencehjulet: et systematisk og teoriforankret observationsredskab, der giver pædagogisk personale fælles sprog og metode.
Kompetencehjulet
Kompetencehjulet er et pædagogisk observationsværktøj, som i mere end 15 år har været brugt systematisk i dagtilbud – blandt andet i Tønder og Kolding Kommune – til netop tidlig opsporing og indsats.
Det er det tætteste, pædagoger i dagtilbud i dag kommer på den "Mini-PPV", som Reformkommissionen anbefalede i 2023. Hvor ADBB og PUF understøtter sundhedsplejen, synliggør Kompetencehjulet de pædagogiske medarbejderes nuancerede, forskningsbaserede observationer – længe før nogen taler om diagnoser.
Kompetencehjulet – pædagogernes systematiske blik
Kompetencehjulet er et pædagogisk observationsværktøj, som i mere end 15 år har været brugt systematisk i dagtilbud – blandt andet i Tønder og Kolding Kommune – til netop tidlig opsporing og indsats.
Det er det tætteste, pædagoger i dagtilbud i dag kommer på den "Mini-PPV", som Reformkommissionen anbefalede i 2023. Hvor ADBB og PUF understøtter sundhedsplejen, synliggør Kompetencehjulet de pædagogiske medarbejderes nuancerede, forskningsbaserede observationer – længe før nogen taler om diagnoser.
Pædagogisk personale kan – blot få uger efter et barn er startet i dagpleje, vuggestue eller børnehave – få øje på de børn, som potentielt befinder sig i den gruppe, der i forskningen omtales i “Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn”:
“Hverken psykisk sygdom eller mentale helbredsproblemer opstår fra den ene dag til den anden – de udvikler sig oftest gradvist over tid. I hele denne udviklingsfase er det muligt at sætte ind med sundhedsfremme, forebyggelse, tidlig opsporing og behandling.”
Med den rette støtte er det muligt:
- at forebygge, at mentale helbredsproblemer opstår,
- at undgå udvikling til egentlig psykisk sygdom, og
- at mildne forløb, så barnet kan leve et meningsfuldt og funktionelt liv – også med en diagnose eller udviklingsforstyrrelse.
Denne systematiske opsporing er et væsentligt bidrag til Kommissionens vision om at mindske antallet af børn, der diagnosticeres, og til at sikre, at børn får den nødvendige støtte, før problemerne vokser sig store.
Et stort problem, Kommissionen ikke skulle løse
Kommissionens opdrag var ikke at finde løsninger til de børn, der udvikler psykisk sygdom. Alligevel fremhæves det, at mindst 16 % af børn mellem 0-9 år har mentale helbredsproblemer – og 8 % bliver diagnosticeret med en psykisk sygdom inden de fylder 10 år. Disse børn blev kun inddraget i Kommissionens arbejde ”ved behov”.
Men netop derfor er det så væsentligt, at Kommissionen alligevel understreger, at tidlig opsporing er muligt, realistisk og nødvendigt. Det kan i sig selv mindske presset på de øvrige anbefalinger – fordi færre børn vil nå at udvikle mistrivsel, hvis vi reagerer i tide.
Udfordringen: Kultur, værdier og metodefrihed
Men hvorfor er den tidlige opsporing så ikke for længst gjort til standard? Her peger Kommissionen på en af de sværeste barrierer: Kultur, holdninger og værdier – både hos forældre og blandt de fagpersoner, der møder børn og unge fra 0 til 25 år.
På den ene side er der stor variation i forældres tilgang til børneopdragelse – præget af både sociale og kulturelle forskelle. På den anden side opleves ofte en faglig kultur, hvor metodefrihed værnes om som en ret – hvilket i praksis kan spænde ben for systematiske, fælles indsatser.
Derfor fremhæver Kommissionen nødvendigheden af en fælles faglig retning og en kulturforandring, hvor alle – fra sundhedsplejersker, dagplejere og pædagoger til lærere og sagsbehandlere – ser sig selv som del af én fælles og koordineret tidlig indsats.
Et sted at begynde – og noget at bygge på
Psykisk mistrivsel er i dag et af de mest påtrængende samfundsanliggender. Men Kommissionens rapport dokumenterer, at det ikke er naivt at tro på forandring – det er muligt. Ikke ved at opfinde nye løsninger, men ved at forstærke det, vi allerede ved virker.
Vi har redskaberne: ADBB, PUF i sundhedsplejen – og i dagpleje, vuggestue og børnehave Kompetencehjulet.
Vi har adgang til børnene – og vi har fagligheden.
Nu har vi også en fælles opfordring.
At begynde ved 10 måneder – og gøre det med de fagpersoner, børnene allerede kender – er ikke bare realistisk. Det er klogt. Det er økonomisk. Og det er menneskeligt.
Ethel Hansen
Grundlægger af Kompetencehjulet, direktør i LearnLab og DLD-lobbyist.
Efter et langt arbejdsliv med ansvar for børn, unge og familier i kommunalt regi som lærer, produktionsskoleforstander og distriktskontorchef i Familie- og beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune fik jeg ideen til Kompetencehjulet.
Jeg er optaget af, at alle børn – straks fra fødslen – får de bedste chancer for at lære og udvikle alle medfødte ressourcer, så børnene har livschancerne i behold, når de begynder i skole og reelt har lige adgang til uddannelse efter 10 års skolegang. Forudsætningen for at det kan ske er, at børnene fra fødslen omgives af relationskompetente voksne, der ved hvornår børn typisk udvikler hvad: sprogligt, socialt, følelsesmæssigt, kognitivt, motorisk og hvordan barnets udvikling kan understøttes.
