Redskaber til dagtilbud
Den styrkede pædagogiske læreplan
Vi har gjort det let og ligetil at omsætte "den styrkede pædagogiske læreplan" til virkningsfuld pædagogisk praksis med bare 2 redskaber: Kompetencehjulet og Selvevalueringen. Redskaberne bygger på fleksibel e-learning, spørgeguides og Trin-for-Trin programmer.
I kvalificerer arbejdet med læreplaner i dagtilbud, styrker kvaliteten og kan nemt dokumentere effekten af jeres pædagogiske indsatser med Kompetencehjulet og Selvevalueringen fra LearnLab. Vores digitale evalueringsredskaber understøtter og kvalificerer arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan i dagpleje, vuggestue og børnehave. I den styrkede læreplan er der særligt tre fokusområder, som skal tænkes ind i det pædagogiske arbejde, og det hjælper LearnLabs redskaber jer med:
- Styrke kvaliteten af børns hverdag
- En bredere læringsforståelse
- Organisatorisk kompetenceløft.
trin-for-trin
Sådan kan I arbejde med den styrkede læreplan
1. Lav selvevalueringen
Learnlabs Selvevaluering giver detaljeret indblik i jeres pædagogiske praksis. De ni elementer og undertemaer er uddybet med eksempler og uddybende spørgsmål, der understøtter kritisk refleksion på jeres normer og værdier. I den digitale selvevaluering kan I nemt se status, føje fokusområder til handleplan og følge udvikling over tid.
2. Læreplanstemaerne i praksis
Det pædagogiske arbejde med at fremme børns læring, udvikling, trivsel og dannelse understøttes og kvalificeres med Kompetencehjulet, der netop bygger på læreplanstemaerne og tilhørende pædagogiske mål. I arbejder ud fra Kompetencehjulets Spørgeguide, der indeholder mere end 700 tegn-på-læring.
3. Dokumenter børnenes udbytte
For at følge barnets læring og udvikling og dokumentere børnenes udbytte af læringsmiljøet, registrerer I jeres observationer af barnet / børnegruppen i Kompetencehjulet. I får adgang til Danmarks største vidensportal om børns udvikling – et fagligt fundament for fælles retning og organisatorisk kompetenceløft.
4. Udarbejd jeres læreplan
Med Kompetencehjulet og Selvevalueringen får I alle relevante kvantitative data til jeres læreplan, der dokumenterer, at I arbejder systematisk og fagligt refleksivt med alle elementer i det pædagogiske grundlag - og I arbejder dynamisk med kvalitetsudvikling til gavn for børnenes udvikling, læring, trivsel og dannelse.
To redskaber - et system
En sikker vej til bedre kvalitet i dagtilbud
Når I bruger Kompetencehjulet og Selvevalueringen er det let at dokumentere jeres arbejde med den styrkede pædagogiske læreplan og de tre fokusområder. I LearnLabs redskaber er SMTTE-handleplan og filarkiv integreret, og I kan samle alle relevante data ét sted på sikker vis. I kan nemt se status, progression og lave en fælles plan for udvikling og indsatser baseret på viden og dokumentation.
Med disse to redskaber er I næsten i mål! I får alle relevante data til lovpligtig sprogvurdering, tidlig indsats, kvalitetsudvikling, tilsyn og læreplan, når I arbejder med de to hjørnesten i den styrkede læreplan: Læreplanstemaerne og Det pædagogiske grundlag efter Learnlabs forskningsbaserede metode "LUP på læringsmiljøet".
I forhold til dagtilbudsloven mangler I "kun" at dokumentere "Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø", hvortil vi anbefaler DCUMs trivselsmåling samt "Inddragelse af lokalsamfundet".
Med Kompetencehjulet får I adgang til Danmarks største vidensportal om børns udvikling. I får indsigt i børnenes aktuelle udvikling og deres udbytte af læringsmiljøet dokumenteret ved strukturerede børneobservationer, der bliver til i samværet med børnene – uden brug af testredskaber. På baggrund heraf kan I styrke jeres praksis til gavn for børnene og tilrettelægge pædagogiske indsatser effektivt baseret på børnenes nærmeste udviklingszone.
Tre fokuspunkter
Den styrkede læreplan
Styrk kvaliteten af børns hverdag
Målet med den styrkede pædagogiske læreplan er et politisk ønske om at styrke kvaliteten af børns hverdag - fremme børns læring, udvikling og trivsel i dagtilbud - ved at kvalificere det eksisterende. Læreplanerne skal i endnu højere grad end tidligere opleves som et brugbart, meningsfuldt redskab i udviklingen af den pædagogiske praksis, der både understøtter personalets og ledelsens arbejde med at skabe gode læringsmiljøer og bidrager til at strukturere de pædagogiske indsatser.
En bredere læringsforståelse
Det ”styrkede” i den styrkede pædagogiske læreplan består også i en bredere læringsforståelse, hvor børns læring tænkes i et bredt perspektiv, på kryds af alle læreplanstemaer og på tværs af de daglige pædagogiske aktiviteter og relationer. Det medfører, at de didaktiske overvejelser må gå først, hvor I fagligt reflekterer over, hvordan I kan skabe et læringsmiljø, der har positiv betydning for at børn, kan trives, lære og udvikle sig. Altså hvad er intentionen med det pædagogiske læringsmiljø? Hvordan kan I understøtte læring i den pågældende aktivitet?
Organisatorisk kompetenceløft
Den styrkede pædagogiske læreplan kalder også på et kompetenceløft – et samlet organisatorisk kompetenceløft, så opgaverne efterfølgende kan løftes i fælles flok, med fælles retning, hvor der både tilføres kompetencer til den daglige ledelse, det pædagogiske personale, forvaltningschefer og andre fagfolk, der er ansvarlige for at understøtte udviklingen og kvaliteten i dagtilbuddene.
Licens
Kontakt
Sådan kommer du videre
Book en gratis demo og se, hvordan I kan kvalificere jeres pædagogiske arbejde med læreplanerne. Kontakt os på tlf. 96 35 28 07 eller udfyld formularen, så kontakter vi dig.