Forebyggelse i dagtilbud
Tidlig opsporing og indsats
Andelen af børn, som vokser op i udsathed har ikke ændret sig 40 år. Ny forskning viser, at tallene går den forkerte vej. "Vi skal op på beatet her", siger forsker Charlotte Ringsmose, og det handler blandt andet om at styrke kvaliteten i dagtilbud.
Ringsmoses forskning viser, at "Højkvalitetsdagtilbud gør en positiv forskel for børn i udsatte positioner, mens middelkvalitet fastholder børn i den udsathed, de kom med, og dagtilbud med lav kvalitet faktisk gør mere skade end gavn!" [Fagbladet FOA, nr. 2, 2022]
Observationsredskabet Kompetencehjulet hjælper pædagoger med at synliggøre og dokumentere selv små tegn på mistrivsel hos småbørn ud fra et anerkendende og ressourceorienteret børnesyn. På få uger kan I identificere udsatte børn med Kompetencehjulet – også børn som kunne "gå under radaren" selv for en erfaren pædagog, fx mere stille og veltilpassede børn, hvis udvikling er truet – og få viden om, hvordan I kan sætte ind for at forhindre problemer vokser sig større.
Kompetencehjulet understøtter det pædagogiske arbejde og medvirker til tidlig indsats og løbende optimering af læringsmiljøet til gavn for børnenes udvikling, læring og trivsel. Som det eneste redskab på markedet kommer Kompetencehjulet hele vejen rundt om og bagom barnet, så det bliver meget lettere at forstå, holde af og hjælpe barnet til en plads i fællesskabet.
Kompetencehjulet er et professionelt redskab til observation, opsporing og tidlig indsats i dagtilbud for 0-6 årige. Dér, hvor vi kan gøre den største forskel og skabe fundamentet for en stærkere fremtid.
Udsathed
Børn i udsatte positioner er en sammensat gruppe af børn, der fx har svag socioøkonomisk baggrund, børn af misbrugere eller psykisk syge, børn med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller på anden måde i risiko for at stå uden for fællesskabet.
Få afklaret bekymringen på 10 uger
Ved hjælp af Kompetencehjulet kan I hurtigt afklare bekymringen for et barn. Resultatet af barnets kompetenceprofil vises straks og giver detaljeret indblik i barnets alsidige udvikling. I får overblik over, om barnet udvikler sig som typisk forventet og indsigt i eventuelle vanskeligheder. Kompetencehjulet viser, hvor og hvordan I kan sætte ind for at støtte barnets udvikling.
Fire forudsætninger for et godt liv
Kompetencehjulet giver indblik i fire centrale elementer, der har betydning for et barns livsmuligheder – altså om barnet får et godt liv med en god barndom, udsigt til uddannelse, arbejde, familie og et godt socialt netværk.
Det handler om, at barnet udvikler:
- et godt sprog
- god tilknytning
- evnen til selvregulering
- god arbejdshukommelse.
Når I anvender Kompetencehjulet til tidlig opsporing, får I ved hjælp af forskningsbaserede, strukturerede observationer indsigt i barnets sproglige, følelsesmæssige, kognitive og sociale udvikling – fire centrale udviklingsområder, der har afgørende betydning for barnets fremtid. Til forskel fra andre redskaber kan Kompetencehjulet afdække barnets ressourcer på detaljeret vis inden for alle områder, i ét og samme redskab.
I kan let udvide undersøgelsen af barnets alsidige ressourcer, da Kompetencehjulet kan give et helhedsorienteret billede af barnets kompetencer inden for alle seks læreplanstemaer. Det vil give jer indblik i, hvilke ressourcer I kan tage udgangspunkt i, når I skal støtte og løfte barnet på områder, hvor det er udfordret.
Find de udsatte og sårbare børn i dit dagtilbud
...og de børn, der "bare" har brug for et lille skub
Indsatser baseret på barnets nærmeste udviklingszone
Kompetencehjulet viser barnets aktuelle udvikling og barnets nærmeste udviklingszone (NUZO). Ved tidlig opsporing er der fokus på barnets sproglige, sociale, følelsesmæssige og kognitive udvikling.
I kan anvende barnets kompetenceprofil til effektiv planlægning af målrettede aktiviteter til gavn for barnet og som fundament for forældredialog og ved tværfagligt samarbejde. Det betyder, at I straks kan gå i gang med at stimulere barnet med små lege og aktiviteter, der fremmer barnets trivsel og udvikling.
Det er let at dokumentere barnets udvikling og udbytte af de pædagogiske indsatser over en kort eller længere periode. Fordelen ved Kompetencehjulet er, at barnet kan vurderes når som helst det giver mening at følge op på barnets progression. Vi anbefaler at opdatere kompetenceprofilen to gange årligt, eller oftere, når der er tale om et barn i en udsat position.
Kompetencehjulet giver overblik over barnets læring og udvikling, så I ved, hvor I skal sætte ind og hvordan.
Kompetencehjulet er Danmarks største portal om børns udvikling med faglig viden, metoder og inspiration til at fremme børns udvikling og læring. Med licens til Kompetencehjulet får I fri adgang til teori, videotek og didaktisk bibliotek med lege og aktiviteter.
Er der ikke ressourcer til at vurdere alle børn, så start med de børn, som I er bekymrede for. Allerede få uger efter barnet er startet i dagtilbud, kan I få indsigt i centrale områder af barnets udvikling – og bedre forståelse for, hvordan I kan imødekomme barnets pædagogiske behov og eventuelle udfordringer.
Systematisk opmærksomhed på børnenes udvikling
Kompetencehjulet giver altså overblik over børnenes helhedsorienterede udvikling fra 0-6 år og mulighed for her-og-nu at afdække en eventuel bekymring for et barn.
Med Kompetencehjulet kan I skabe en tæt og sammenhængende indsats omkring det enkelte barn, baseret på alle de faglige observationer I gør jer om barnets trivsel, udvikling og læring – fra sundhedsplejerskens første besøg i hjemmet, til det daglige arbejde med barnet i dagpleje/vuggestue/børnehave og overgang til skole.
I kan nemt dele barnets kompetenceprofil med relevante samarbejdspartnere og sikre jer, at alle vigtige data er samlet sikkert ét sted. Det er let at tilføje noter, SMTTE-handleplan på barnets profil.
Licens
Kontakt
Sådan kommer du videre
Vil I også gå fra "mavefornemmelser" til datainformeret opsporing? Find de udsatte børn med Kompetencehjulet tidlig opsporing og få inspiration målrettede indsatser ud fra barnets kompetenceprofil. Kontakt os på tlf. 96 35 28 07 eller udfyld formularen, så kontakter vi dig.