Styrk kvaliteten af børns hverdag
Privat pasningsordning
Som leder af en privat eller selvejet institution er du ansvarlig for at skabe et trygt og godt læringsmiljø, der fremmer børnenes læring, udvikling, trivsel og dannelse.
Du har også ansvaret for at etablere en god evalueringskultur, der styrker det pædagogiske læringsmiljø og kvaliteten af børnenes hverdag. Kompetencehjulet hjælper dig og dit personale med at løfte opgaven og kvalificere praksis.
På bare 10 uger kan I få overblik over børnenes udviklingsalder og indsigt i, hvordan I kan støtte det enkelte barn med samspil og forventninger i nærmeste udviklingszone, så alle børn bliver udfordret på deres medfødte potentiale. Med Kompetencehjulet kan I identificere udsatte børn tidligt og tage hånd om eventuelle udfordringer, inden det er for sent.
Kompetencehjulet sikrer børns udvikling
Kompetencehjulet understøtter udviklingen af virksomme læringsmiljøer med fokus på børnenes læring og udvikling, hvor I løbende følger op på børnenes udbytte af de pædagogiske indsatser og får didaktisk inspiration til lege og aktiviteter.
Kvalitet i de tidlige år er afgørende
Kompetencehjulet medvirker til at løfte kvaliteten i dagtilbuddet. Med Kompetencehjulets systematiske metode kan I løbende dokumentere børnenes progression og effekten af jeres pædagogiske indsatser. I får et fagligt, datainformeret beslutningsgrundlag til drøftelse af forhold og behov for tiltag på barn- og institutionsniveau. I har alle nødvendige data og dokumentation til kvalitetsudvikling, tilsyn og læreplan – også når frisættelsen af dagtilbudsområdet kommer.
Understøtter barnets udvikling frem mod skolestart
Kompetencehjulet kan netop være ”det professionelle øje”, som sundhedsforsker og professor Bjørn Holstein beskriver, ”der holder øje med om barnets udvikling er rigtig op igennem barndommen i dagtilbud og i de tidligere skoleår”. Til forskel fra andre redskaber viser Kompetencehjulet barnets alsidige udvikling inden for de seks læreplanstemaer, og vurdering kan foretages på et hvilket som helst tidspunkt fra 0-6 år.
* Kompetencehjulet er ikke et traditionelt måleredskab og figurerer derfor ikke i EVAs håndbog ”Måleredskaber i dagtilbud”. Kompetencehjulet er et struktureret kvantitativ børneobservationsredskab til vurdering og indsats i dagtilbud.
Hvis vi vil gøre det allerbedste for et barns mentale sundhed, så skal vi sørge for, at der fra barnet er 8-10 måneder gammelt er et professionelt øje på, om barnets udvikling er rigtig. Det professionelle øje må vi fastholde op igennem barndommen i dagtilbud og i de tidlige skoleår.
Kompetencehjulet er løsningen, når I vil
- Følge barnets udvikling og trivsel frem mod skolestart
- Sikre alle børn udfordres på deres medfødte potentiale
- Forbedre læringsmiljøet løbende
- Sikre tidlig opsporing og indsatser baseret på viden og data
- Effektivisere planlægning af pædagogiske aktiviteter
- Styrke forældredialogen med baggrund i barnets udvikling
- Have styr på dokumentation til læreplan, tilsyn, kvalitetsudvikling, PPR m.v.
To redskaber - ét system
Kompetencehjulet er et børneobservationsredskab til evaluering og indsats i dagtilbudsområdet 0-6 år. Når I arbejder med Kompetencehjulet og LearnLabs redskab til Selvevaluering af det pædagogiske grundlag, kommer I næsten i mål med den styrkede pædagogiske læreplan. I mangler blot at lave en trivselsmåling, hvortil vi anbefaler DCUM’s redskab. Med bare to redskaber kan I nemt dokumentere dagtilbuddets resultat- og proceskvalitet, hvor alt er samlet digitalt, i ét system.
Et fælles fagligt fundament
Kompetencehjulet bygger på det nye børnesyn, der er anerkendende og ressource orienteret. I Kompetencehjulets Udviklingsbeskrivelse formidles alt det, som børn kan udvikle og lære fra fødsel til skolestart ifølge anerkendt forskning og teori. Dette er formuleret i en praktisk spørge- og observationsramme med 700 tegn-på-læring. I får desudeb adgang til Kompetencehjulet onlineportal, Danmark største portal om børns udvikling, med ubegrænset adgang til viden, teori, metode og didaktisk bibliotek med inspiration til lege & aktiviteter.
Når man arbejder datadrevet – det vil sige, at man ned til det enkelte barn, i den enkelte gruppe kan identificere, hvor problemerne er henne – så kan man gå med tættekam og følge op.
Video
Kompetencehjulet i praksis
I denne 5 minutters video får du en af præsentation af 2 pædagogers
- forberedelse og observation af børnenes udvikling
- vurdering af børnenes udbytte af læringsmiljøet
- planlægning af indsatser med udgangspunkt i børnenes nærmeste udviklingszone
- inddragelse af tværfagligt team for to udsatte børn
- dokumentation til læreplan, tilsyn og kvalitetsudvikling.
Book en demo, hvis du hellere vil have en personlig præsentation
Få overblik og viden til handling
På bare 10 uger kan I få overblik over børnenes udvikling og ressourcer. I kan se, hvilke børn, der er i risikozonen eller potentielt kan ende i en udsat position og har behov for støtte til udvikling. Kompetencehjulet viser jer, hvor og hvordan I bør sætte ind.
Kontakt
Sådan kommer du videre
Brug for en snak om, hvordan I kan kvalificere det pædagogiske arbejde i din institution? Giv os et kald på tlf. 96 35 28 07 eller udfyld formularen, så kontakter vi dig.