Fra ledelsesopgaver til konkret pædagogisk praksis
Et praksis- og dialogbidrag til KL, BUPL og FOA om faglig ledelse, professionel dømmekraft og børnenes udbytte
For nylig sendte jeg et fagligt input til KL’s Børne- og Undervisningsudvalg i forbindelse med drøftelsen om pædagogfaglig ledelse. Jeg vil gerne følge op med et fælles bidrag til drøftelser i KL, BUPL og FOA med afsæt i Væksthus for Ledelses publikation fra 2026, Faglig ledelse – Hvad karakteriserer faglig ledelse på dagtilbudsområdet?, som er blevet til i et samarbejde mellem netop KL, BUPL og FOA.
Publikationen gør syv faglige ledelsesopgaver konkrete på dagtilbudsområdet. Den bygger på interviews med dagtilbudschefer, ledere og pædagogisk personale i fem kommuner, gennemført af KL, BUPL og FOA i 2024, hvorefter EVA har analyseret datamaterialet og formidlet analysen. Det giver et aktuelt og praksisnært grundlag for en fælles drøftelse.
En yderligere anledning til at følge op netop nu er Lederkonferencen 2026, som Dansk Pædagogisk Forum afholdt den 2.-3. september på Hotel Nyborg Strand. Konferencens fokus på den pædagogiske lederrolles aktuelle udfordringer, krydspres og rammer – og på redskaber, der kan styrke den faglige ledelse tæt på praksis – bekræfter, at der i sektoren er et aktuelt og omfattende behov for at gøre faglig ledelse konkret og anvendelig i hverdagen.
Det aktualiserer efter min opfattelse det spørgsmål, jeg rejste i min tidligere henvendelse til KL: Hvad skal den pædagogfaglige ledelse konkret lede på? Mit bidrag skal ses som en opfølgning på dette spørgsmål og som et praksisnært supplement til den bredere faglige samtale, der netop nu finder sted blandt dagtilbudsledere.
Jeg deler ambitionen om stærk pædagogfaglig ledelse tæt på børn, medarbejdere og forældre. Mit supplerende spørgsmål er: Hvad skal ledelsen konkret kunne se, følge og handle på, hvis dagtilbudslovens formål skal være styrende for kvalitetsarbejdet? Det bidrager jeg med her, med udgangspunkt i et velafprøvet pædagogisk fagligt fundament.
Læringsmiljøet er midlet; børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse er kerneydelsen. Derfor må ledelsen både kunne følge kvaliteten af den pædagogiske praksis og undersøge, hvilket udbytte børnene faktisk får af den. Det er ikke det samme som præstationsmåling af børn. Det er et fagligt grundlag for tidligt at opdage, når et barn eller en børnegruppe ikke profiterer tilstrækkeligt af det eksisterende læringsmiljø, og for derefter at justere praksis og følge op på virkningen.
Et fælles udgangspunkt
Læringsmiljøet er midlet; børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse er kerneydelsen. Derfor må ledelsen både kunne følge kvaliteten af den pædagogiske praksis og undersøge, hvilket udbytte børnene faktisk får af den. Det er ikke det samme som præstationsmåling af børn. Det er et fagligt grundlag for tidligt at opdage, når et barn eller en børnegruppe ikke profiterer tilstrækkeligt af det eksisterende læringsmiljø, og for derefter at justere praksis og følge op på virkningen.
Jeg er samtidig opmærksom på den fagligt begrundede skepsis over for redskaber og koncepter, der kan standardisere praksis eller fortrænge pædagogernes og det øvrige pædagogiske personales professionelle dømmekraft. Den skepsis bør tages alvorligt. Det afgørende spørgsmål er imidlertid ikke alene, om der anvendes et redskab, men hvad redskabet gør ved fagligheden: Erstatter det dømmekraften, eller stilladserer det observation, refleksion, fælles sprog og handling?
Kompetencehjulskonceptet som konkret bidrag
Kompetencehjulskonceptet er udviklet til at understøtte – ikke erstatte – den professionelle dømmekraft. Det er det pædagogiske personale tæt på barnet, der foretager observationerne. Kompetencehjulets Specialpædagogiske udviklingsbeskrivelse er udarbejdet af Professionshøjskolen UCN på grundlag af en systematisering af anerkendt forskning og teori om 0-6-årige børns udvikling, læring, trivsel og dannelse. I Spørgsmålsguiden er denne viden omsat til ca. 700 observerbare tegn på læring og udvikling.
Udviklingsbeskrivelsen og Spørgsmålsguiden gør dermed relevant forskning og teori tilgængelig og anvendelig i den pædagogiske praksis. Resultaterne anvendes som afsæt for faglig analyse – ikke som en automatisk konklusion. Den professionelle opgave består fortsat i at forstå barnets situation, vurdere læringsmiljøet, vælge relevante indsatser og følge op på, om de gør den ønskede forskel for barnet.
Kompetencehjulets børnesyn
Kompetencehjulskonceptets anerkendende børnesyn har sit primære udspring i de 8 temaer for samspil fra ICDP (International Child Development Programme), som sætter fokus på den voksnes evne til at møde barnet med empati, lydhørhed og følelsesmæssig toning. I et opdragelsesmæssigt perspektiv er det den autoritative opdragelsesstil, der er i tråd med dette syn, da den bygger bro direkte til ICDP's principper. Den autoritative opdragelse kendetegnes ved en balance, hvor den voksne på én gang er varm og følelsesmæssigt tilgængelig (svarende til ICDP's emotionelle dialog) og samtidig formår at sætte tydelige, rammesættende strukturer uden at være magtorienteret (svarende til ICDP's regulerende dialog). Ved at kombinere høj grad af støtte med klare, men demokratiske forventninger, anerkendes barnets egne intentioner og selvstændighed, hvilket skaber det trygge udviklingsrum, som både ICDP og Kompetencehjulet kendes på.
Professionshøjskolen UCN har spillet en central rolle i udviklingen af Kompetencehjulets specialpædagogiske udviklingsbeskrivelse ved at samle og systematisere omfattende forskning og teori om børns læring, udvikling, trivsel og dannelse fra 0-6 år. Udviklingsbeskrivelsen er helheds- og ressourceorienteret. Den dækker alle temaer i den pædagogiske læreplan og fungerer som grundlaget for et digitalt redskab, der visualiserer børns udvikling og pædagogiske læringsudbytte.
Brobygningen mellem forskning og pædagogers faglige viden sker gennem Kompetencehjulets Spørgsmålsguide, som indeholder ca. 700 tegn-på-læring, fordelt over otte aldersintervaller. Disse tegn gør det muligt for pædagogisk personale at observere og vurdere børns udvikling systematisk, hvilket gør videnskaben anvendelig i hverdagen.
Observationerne registreres digitalt og synliggøres i barnets personlige kompetencehjul, hvilket bidrager til at skabe et fælles fagligt fundament for det pædagogiske personale omkring barnet på stuen.
Koblingen til Væksthus for Ledelses syv faglige ledelsesopgaver:
1. Formidling og kommunikation om faglige mål
Væksthus for Ledelse beskriver det som en faglig ledelsesopgave at oversætte dagtilbudslovens, læreplanens og kommunens overordnede mål, så de bliver konkrete og meningsfulde i den pædagogiske hverdag.
Kompetencehjulskonceptet giver ledelse og medarbejdere et fælles fagligt grundlag for arbejdet med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Den specialpædagogiske udviklingsbeskrivelsen, som er udarbejdet af Professionshøjskolen UCN, systematiserer forskning og teori om 0-6-åriges udvikling, og Spørgsmålsguiden omsætter denne viden til mere knap 700 observerbare tegn på læring og udvikling inden for læreplanens temaer. Det betyder, at børnene ikke er afhængige af, at det pædagogiske personale får øje på det børnene kæmper med at udvikle og lære - måske tegn på den invaliderende udviklingsmæssige sprogforstyrrelse DLD - det bliver opdaget gennem observation og vurdering.
Samtidig gør LearnLabs selvevaluering institutionens børnesyn, kultur og værdier konkrete og observerbare. Dermed kan ledelsen forbinde de overordnede mål med medarbejdernes daglige handlinger og med det udbytte, børnene får af læringsmiljøet.
2. Faglige valg, der styrker kerneopgaven
Faglig ledelse indebærer at foretage og begrunde prioriteringer, der styrker kerneopgaven. I dagtilbud er kerneopgaven at skabe læringsmiljøer, som fremmer alle børns trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Kompetencehjulet gør det muligt at sammenholde systematiske observationer af børnene med viden om læringsmiljøet. Ledelse og medarbejdere kan se, hvilke børn der profiterer, hvilke der ikke gør, og på hvilke udviklingsområder der er behov for opmærksomhed.
Data leverer ikke den pædagogiske løsning. De kvalificerer de professionelles spørgsmål: Hvad i læringsmiljøet skal fastholdes eller ændres? Hvilke relationer, rutiner og aktiviteter skal prioriteres? Hvilke faglige kompetencer skal bringes i spil?
3. Evalueringskultur som drivkraft for faglig udvikling
Væksthus for Ledelse fremhæver evaluering som en fælles, systematisk praksis, der skal anvendes til læring og udvikling – ikke som kontrol. Lederen har ansvar for at skabe rammer for refleksion og opfølgning.
Resultater fra Kompetencehjulet kan anvendes på stue- og personalemøder, hvor ledelse og medarbejdere undersøger sammenhængen mellem den pædagogiske praksis og børnenes udbytte. Efter en ændring eller indsats kan en ny vurdering synliggøre barnets eller børnegruppens progression.
Dermed understøttes en kontinuerlig bevægelse fra observation over analyse og justering af læringsmiljøet til fornyet observation og vurdering af, om ændringen har haft den ønskede virkning.
4. Ressourceledelse med fokus på fagligheden og børnenes behov
Ressourceledelse handler om at anvende tid, bemanding og faglige kompetencer, så de bedst muligt understøtter børnene og kerneopgaven.
Kompetenceprofiler på individ- og gruppeniveau kan synliggøre ressourcer, variation og udviklingsbehov i børnegruppen. Det giver ledelsen et mere nuanceret grundlag for at prioritere voksenpositioner, organisering, relevante indsatser og faglig sparring.
Ressourcerne kan dermed fordeles på baggrund af konkret faglig viden frem for alene generelle antagelser. Samtidig bevares det professionelle ansvar for at fortolke data i den sociale og pædagogiske sammenhæng.
5. Faglig udvikling gennem lederens nærvær og tilstedeværelse
Nærværende faglig ledelse forudsætter, at lederen har indsigt i den konkrete praksis og kan indgå kvalificeret i medarbejdernes refleksioner om børn, relationer og læringsmiljøer.
Kompetencehjulskonceptet giver et konkret indhold til denne nærhed. Lederen kan følge arbejdet med observationer, deltage i analysen af børnenes udbytte og understøtte samtaler om, hvordan praksis kan justeres - lederen har en indsigt, der giver respekt, både når der gives anerkendelse og anvisninger.
Et fælles og observerbart børnesyn giver samtidig grundlag for præcis feedback, supervision og dialog om, hvordan institutionens værdier kommer til udtryk i de voksnes handlinger.
6. Udvikling af dagtilbuddets samlede faglige kompetencer
Ledelsen skal løbende udvikle arbejdspladsens samlede kompetencer i sammenhæng med børnegruppens behov og institutionens faglige mål.
Den UCN-udarbejdede Udviklingsbeskrivelse, Spørgsmålsguiden og den tilknyttede portal gør forskning, teori, metodebibliotek, videotek og didaktisk inspiration tilgængelig i den samme faglige arbejdsgang. Det bidrager til et fælles sprog på tværs af uddannelsesbaggrunde og funktioner.
Observationerne kan desuden synliggøre konkrete områder, hvor medarbejdergruppen har brug for fælles kompetenceudvikling. Faglig opkvalificering kan dermed kobles direkte til de udfordringer og muligheder, der viser sig i praksis.
7. Udvikling og samarbejde om løsninger på tværs
Komplekse problemstillinger omkring et barn kan ikke altid løses inden for den enkelte stue eller institution. Den faglige leder skal kunne skabe sammenhæng mellem forældre, dagtilbud, PPR, forvaltning og andre relevante aktører.
Kompetenceprofilen og de bagvedliggende pædagogiske observationer kan fungere som en fælles faglig referenceramme. De kan give samarbejdspartnerne et nuanceret billede af barnets ressourcer, udvikling og udfordringer på tværs af udviklingsområder.
Kompetencehjulet diagnosticerer ikke. Det kan synliggøre markører, som giver anledning til nærmere undersøgelse og tværfagligt samarbejde. Ansvar for udredning og diagnose forbliver hos de relevante fagprofessionelle.
Slutevaluering af udvikling af Kompetencehjulskoncepet
Evaluering af udviklingsprojektet ”Nye briller i det pædagogiske arbejde” konkluderer:
Samlet set finder testpanelet, at ”Kompetencehjulet” er et gennemtænkt og gennemarbejdet værktøj, der kan medvirke til at sætte fokus på viden og faglighed samt at Kompetencehjulet kvalificere støtten til børn med særlige behov.
”Kompetencehjulet” kan give mulighed for at oparbejde et fælles sprog i det tværfaglige samarbejde omkring børn med særlige behov og give et godt overblik over barnets aktuelle og nærmeste udviklingszone. ”Kompetencehjulet” vurderes at kunne kvalificere arbejdet med læreplaner, hvor opdelingen i de 6 temaer giver et godt overblik. For den enkelte professionelle giver ”Kompetencehjulet” mulighed for at genopfriske faglig viden, det giver mulighed for fordybelse i specifikke problemstillinger – gennem tekster og teorihenvisninger, og det kan virke inspirerende til udviklingsstøttende aktiviteter, herunder redskaber, legetøj og materialer – gennem videoklip og konkrete anvisninger.”
“Datadrevet pædagogisk arbejde virker. Når man arbejder datadrevet, kan man identificere, hvor problemerne er henne – man kan gå med ‘tættekam’ og følge op.”
Forskningsprojektet om Virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud
I 2019 udkommer resultatet af forskningsprojekt Virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud, der blev igangsat af Fremfærd Børn, som er et samarbejde mellem FOA, BUPL og KL.
Projektets kernefokus var børn i udsatte positioner samt børn med en svag hjemmebaggrund. Forskningen har specifikt undersøgt 20 udvalgte dagtilbud, der ligger i socialt belastede boligområder, men som alligevel formår at skabe høj trivsel og stærke deltagelsesmuligheder for netop disse børn. Tre af de 20 udvalgte dagtilbud var fra Kolding Kommune, der siden 2010 har anvendt Kompetencehjulskonceptet systematisk i arbejdet med børn med anden etnisk baggrund end dansk.
Professor Charlotte Ringsmose udtaler i en video: “Datadrevet pædagogisk arbejde virker. Når man arbejder datadrevet, kan man identificere, hvor problemerne er henne – man kan gå med ‘tættekam’ og følge op.”
Charlotte Ringsmose har efterfølgende, ved et personligt møde, bekræftet over for mig, at hendes udsagn henviser til disse tre Kolding-institutioners brug af Kompetencehjulet.
Lokale data om progression
Jeg har et indgående kendskab til datagrundlaget fra institutionerne. De har efterfølgende deltaget i forsøg med betydning af flere normeringer i dagtilbud. Her har jeg bistået de tre dagtilbud med at generere de data, der blev anvendt til evalueringen. Datamaterialet viser eksempler på børn, som foretager markante udviklingsspring – i praksis oplevet som ‘kvantespring’. Det rummer samtidig børn, som trods de dokumenterede gode og virkningsfulde læringsmiljøer ikke udvikler sig som typisk forventet.
Netop spændet mellem disse forløb er pædagogfagligt interessant. Markant progression kan give anledning til at undersøge, hvilke relationer, aktiviteter og indsatser der kan have understøttet udviklingen. Manglende forventet progression kan omvendt synliggøre, at barnet har behov for en anderledes pædagogisk tilgang, særlig relationsdannelse eller tværfaglig undersøgelse og støtte.
Forskningsprojektet dokumenterer kendetegn ved virkningsfuldt pædagogisk arbejde; det er ikke en isoleret effektundersøgelse af Kompetencehjulet. Data kan synliggøre udviklingsforløb og kvalificere analysen af sammenhænge, men de dokumenterer ikke alene, at Kompetencehjulskonceptet har forårsaget udviklingen.
Tidlig opsporing – markører, ikke diagnoser
Kompetencehjulet diagnosticerer ikke. En vurdering kan ikke bruges til at stille diagnoser. Kompetenceprofilen kan derimod synliggøre markører i barnets udvikling, som bør give anledning til nærmere faglig undersøgelse og eventuelt inddragelse af tværfaglige samarbejdspartnere.
Det giver mulighed for tidligere at indlede et kvalificeret samarbejde med forældre, PPR og andre relevante fagpersoner om nærmere afklaring, virksomme indsatser og den særlige relationsdannelse, som nogle børn har behov for og trives ved. Kompetenceprofilen kan her fungere som en fælles faglig referenceramme; ansvar for udredning og diagnose forbliver hos de relevante fagprofessionelle.
Invitation til en fælles faglig drøftelse
Jeg vil gerne invitere KL, BUPL og FOA til en fælles drøftelse af, hvilke kriterier et fagligt redskab skal opfylde for at styrke – frem for at svække – faglig ledelse og professionel dømmekraft. Publikationens syv faglige ledelsesopgaver kan efter min vurdering udgøre et relevant vurderingsgrundlag.
Invitationen gælder selvfølgelig også kommuner.
Fra "fnidder" og "modarbejdelse" til psykologisk tryghed
Fra "fnidder" og "modarbejdelse" til psykologisk tryghed
Selvom Væksthus for Ledelse i publikationen benytter et formelt, akademisk sprog frem for hverdagsudtryk som ”fnidder” og ”modarbejdelse”, italesættes behovet for at håndtere netop disse destruktive dynamikker som en helt central faglige ledelsesopgave.
Publikationen slår fast, at faglig ledelse kræver et tæt nærvær og en stærk evalueringskultur, netop for at kunne opdage og afmontere de uformelle magtkampe og subkulturer, der kan opstå i en personalegruppe. Når medarbejdere modarbejder fælles beslutninger eller lader personlige holdninger skygge for den faglige kvalitet, kalder det på en leder, der tør træde i karakter og sætte en klar retning.
Men ledelsesfokus kan ikke gøre det alene; det kræver et fundament, som hele organisationen står på. Det er her, forståelsen af organisationen som et defineret rum med tydelighed omkring værdier, kultur og faglig kvalitet bliver afgørende. Ved at transformere de syv faglige ledelsesopgaver til konkrete rammer for institutionens fælles rum, kan man effektivt imødegå internt fnidder og modarbejdelse på tre niveauer:
- Det fælles rum som legitimt grundlag for faglig feedback: Når organisationen defineres som et tydeligt, fælles rum med klare færdselsregler, ændres kulturen omkring feedback markant. Det bliver legitimt og fagligt velfunderet for både ledere og medarbejdere at minde hinanden om de fælles aftaler. Hvis uhensigtsmæssige dynamikker eller internt fnidder opstår, er det ikke længere en personlig konflikt mellem kollegaer, når der siges fra – det er en nødvendig reference til det rum, man i fællesskab har besluttet at skabe for børnene.
- Modgiften til den ydre fjende og ansvarsfraskrivelse: Hvis et dagtilbud mangler en klar, indre referenceramme, opstår der et organisatorisk tomrum. Dette tomrum udfyldes ofte af defensive forsvarsmekanismer, hvor eksterne vilkår – såsom normeringer eller centralt pålagte koncepter – gøres til en "ydre fjende", der skal samle gruppen. Ved aktivt at definere organisationen som et rum, man selv har ansvaret for at forme, flyttes fokus. Sammenhængskraften kommer indefra, fordi målet er tydeligt, og organisationen behøver ikke længere en ydre fjende for at dække over interne faglige mangler eller uhensigtsmæssige dynamikker.
- Tydelighed i rammerne skaber den nødvendige psykologiske tryghed: Internt fnidder og uformelle magtkampe trives bedst i uklarhed, hvor rammerne og det faglige grundlag er flydende. Forståelsen af organisationen som et defineret rum understreger, at tydelighed og rummelighed ikke er modsætninger. Når det pædagogiske grundlag og forventningerne til samarbejdet står knivskarpt, sænkes det faglige stressniveau i personalegruppen. Det fjerner behovet for de defensive alliancer, der ofte spænder ben for den gode evalueringskultur og den pædagogiske kvalitet. OG ofte kan være kilden til forskelle i faglig kvalitet fra stue til stue i en institution.
Fælles kultur og værdier i dagtilbud og skole
Nogle dagtilbud har beskrevet den kultur og de værdier, dagtilbuddet vil kendes på. i nogle dagtilbud ses dette i hverdagen i andre ikke.
I klummen på linket her er der inspiration til en proces, hvor børn, forældre, medarbejder og ledelse i fællesskab arbejder sig frem til en fælles forståelse, af hvilket "rum" institutionen skal være.
Ethel Hansen
Grundlægger af Kompetencehjulet, direktør i LearnLab og DLD-lobbyist.
Efter et langt arbejdsliv med ansvar for børn, unge og familier i kommunalt regi som lærer, produktionsskoleforstander og distriktskontorchef i Familie- og beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune fik jeg ideen til Kompetencehjulet.
Jeg er optaget af, at alle børn – straks fra fødslen – får de bedste chancer for at lære og udvikle alle medfødte ressourcer, så børnene har livschancerne i behold, når de begynder i skole og reelt har lige adgang til uddannelse efter 10 års skolegang.
Forudsætningen for at det kan ske er, at børnene fra fødslen omgives af relationskompetente voksne, der ved hvornår børn typisk udvikler hvad: sprogligt, socialt, følelsesmæssigt, kognitivt, motorisk og hvordan barnets udvikling kan understøttes.
Organisationsopbygning fra indretning til synlig kultur og værdier
i mit arbejdsliv har jeg været betroet at opbygge mange kommunale organisationer fra bunden: Aalborg Produktionsskole, Produktionsskolen Natur og Miljø, Skolefritidsordning Sofiendalskolen, Beskæftigelsestilbud til kontanthjælpsmodtagere, sammenlægning af fire kommuneres forvaltninger til én.
Kilder og grundlag
- Væksthus for Ledelse: Faglig ledelse – Hvad karakteriserer faglig ledelse på dagtilbudsområdet? (2026). Projektledere fra KL, BUPL og FOA; interviews gennemført af de tre organisationer; analyse og formidling ved EVA.
- Dansk Pædagogisk Forum: Lederkonferencen 2026, 2.-3. september 2026, Hotel Nyborg Strand. https://www.paedagogisk.com/vare/lederkonferencen-2-3-september-2026/.
- Ethel Hansen: Pædagogfaglig ledelse med dagtilbudslovens formål som kerneydelse – fagligt input til KL’s Børne- og Undervisningsudvalg (august 2026).
- LearnLab: Inspirationsmateriale om kvalitetsudvikling i dagtilbud og Kompetencehjulskonceptet.
- Socialstyrelsen/LearnLab-materiale: Tidlig opsporing og reaktion på mistrivsel hos børn (2022).
- Svinth, L. & Ringsmose, C. (2019): Virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud. Aarhus Universitet. https://doi.org/10.7146/aul.316.214.
- Charlotte Ringsmose: ‘Charlotte Ringsmose fortæller om virkningsfulde dagtilbud’, Vimeo: https://vimeo.com/612573007. Koblingen til de tre Kolding-institutioners brug af Kompetencehjulet er personligt bekræftet af professor Charlotte Ringsmose.
- Evalueringens datagrundlag fra de tre deltagende Kolding-institutioner; data er genereret af Ethel Hansen og danner grundlag for hendes beskrevne praksiskendskab.