Fra ledelsesopgaver til konkret pædagogisk praksis

1. Formidling og kommunikation om faglige mål

Væksthus for Ledelse beskriver det som en faglig ledelsesopgave at oversætte dagtilbudslovens, læreplanens og kommunens overordnede mål, så de bliver konkrete og meningsfulde i den pædagogiske hverdag.

Kompetencehjulskonceptet giver ledelse og medarbejdere et fælles sprog om børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Udviklingsbeskrivelsen og Spørgsmålsguiden omsætter forskningsbaseret viden til tegn, som personalet kan observere og drøfte. Det øger muligheden for systematisk at få øje på udviklingsområder, der kræver opmærksomhed – eksempelvis tegn, som kan give anledning til at undersøge en mulig udviklingsmæssig sprogforstyrrelse som DLD.

LearnLabs selvevaluering kan samtidig gøre institutionens børnesyn, kultur og værdier konkrete. Ledelsen kan dermed forbinde overordnede mål med de voksnes handlinger og med børnenes udbytte af læringsmiljøet.

2. Faglige valg, der styrker kerneopgaven

Faglig ledelse indebærer at foretage og begrunde prioriteringer, der styrker kerneopgaven. I dagtilbud er kerneopgaven at skabe læringsmiljøer, som fremmer alle børns trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Kompetencehjulet gør det muligt at sammenholde systematiske observationer af børnene med viden om læringsmiljøet. Ledelse og medarbejdere kan undersøge, hvor børnene profiterer, og hvor der er behov for opmærksomhed.

Data leverer ikke løsningen, men kvalificerer spørgsmålene: Hvad skal fastholdes eller ændres? Hvilke relationer, rutiner og aktiviteter skal prioriteres? Hvilke faglige kompetencer skal bringes i spil?

3. Evalueringskultur som drivkraft for faglig udvikling

Væksthus for Ledelse fremhæver evaluering som en fælles, systematisk praksis, der skal anvendes til læring og udvikling – ikke som kontrol. Lederen har ansvar for at skabe rammer for refleksion og opfølgning.

Resultater kan bruges på stue- og personalemøder til at undersøge sammenhængen mellem praksis og børnenes udbytte. En senere vurdering kan synliggøre progression og danne grundlag for fornyet analyse og justering.

Dermed understøttes en kontinuerlig bevægelse fra observation over analyse og justering af læringsmiljøet til fornyet observation og vurdering af, om ændringen har haft den ønskede virkning.

4. Ressourceledelse med fokus på fagligheden og børnenes behov

Ressourceledelse handler om at anvende tid, bemanding og faglige kompetencer, så de bedst muligt understøtter børnene og kerneopgaven.

Kompetenceprofiler på individ- og gruppeniveau kan synliggøre ressourcer, variation og udviklingsbehov. Det giver ledelsen et mere nuanceret grundlag for at prioritere voksenpositioner, organisering, indsatser og faglig sparring.

Ressourcer kan dermed fordeles på baggrund af konkret faglig viden, mens ansvaret for at fortolke data i den sociale og pædagogiske sammenhæng forbliver professionelt.

5. Faglig udvikling gennem lederens nærvær og tilstedeværelse

Nærværende faglig ledelse forudsætter, at lederen har indsigt i den konkrete praksis og kan indgå kvalificeret i medarbejdernes refleksioner om børn, relationer og læringsmiljøer.

Kompetencehjulskonceptet giver et konkret indhold til lederens nærvær. Lederen kan følge observationsarbejdet, deltage i analysen og understøtte samtaler om, hvordan praksis skal justeres. Det fælles børnesyn giver samtidig grundlag for præcis feedback om, hvordan værdierne kommer til udtryk i de voksnes handlinger.

Et fælles og observerbart børnesyn giver samtidig grundlag for præcis feedback, supervision og dialog om, hvordan institutionens værdier kommer til udtryk i de voksnes handlinger.

6. Udvikling af dagtilbuddets samlede faglige kompetencer

Ledelsen skal løbende udvikle arbejdspladsens samlede kompetencer i sammenhæng med børnegruppens behov og institutionens faglige mål.

Udviklingsbeskrivelsen, Spørgsmålsguiden og den tilknyttede portal samler forskning, teori, metodebibliotek, videotek og didaktisk inspiration i samme arbejdsgang. Det kan styrke et fælles sprog på tværs af uddannelsesbaggrunde og funktioner.

Observationerne kan desuden pege på områder, hvor medarbejdergruppen har brug for fælles kompetenceudvikling, så opkvalificeringen kobles til de behov, der viser sig i praksis.

7. Udvikling og samarbejde om løsninger på tværs

Komplekse problemstillinger omkring et barn kan ikke altid løses inden for den enkelte stue eller institution. Den faglige leder skal kunne skabe sammenhæng mellem forældre, dagtilbud, PPR, forvaltning og andre relevante aktører.

Kompetenceprofilen og de bagvedliggende observationer kan fungere som fælles faglig referenceramme for forældre, dagtilbud, PPR, forvaltning og andre aktører. Den kan give et nuanceret billede af barnets ressourcer, udvikling og udfordringer.

Kompetencehjulet diagnosticerer ikke. Det kan synliggøre markører, der giver anledning til nærmere undersøgelse og tværfagligt samarbejde. Udredning og diagnose hører fortsat til hos de relevante fagprofessionelle.

Tidlig opsporing – markører, ikke diagnoser

En vurdering i Kompetencehjulet kan ikke bruges til at stille diagnoser. Profilen kan synliggøre markører, som bør give anledning til nærmere faglig undersøgelse og eventuelt inddragelse af tværfaglige samarbejdspartnere.

Det kan gøre det muligt tidligere at indlede et kvalificeret samarbejde med forældre, PPR og andre fagpersoner. Kompetenceprofilen kan være en fælles referenceramme; ansvaret for udredning og diagnose forbliver hos de relevante fagprofessionelle.

Invitation til en fælles faglig drøftelse

Jeg vil invitere KL, BUPL, FOA og kommunerne til en fælles drøftelse af, hvilke kriterier et fagligt redskab skal opfylde for at styrke – frem for at svække – faglig ledelse og professionel dømmekraft. Publikationens syv faglige ledelsesopgaver kan være et relevant vurderingsgrundlag.