Hvordan kan vi sikre mere kvalitet og værdi for alle børn i dagtilbud og deres forældre, når frisættelsen af dagtilbudsområdet kommer? Hvordan kan dagtilbud på en meningsfuld måde understøtte og dokumentere, at frisættelsen styrker børnenes læring, udvikling, trivsel og dannelse?
Kvaliteten skal løftes i danske dagtilbud. Flere forskere peger på, at der sker for lidt – og dagtilbuddene ikke formår at løfte sårbare børn ud af udsathed. Det halter med trivslen blandt børn og unge, og p.t. står 42.000 15-25-årige uden uddannelse eller arbejde.
Med frisættelsen bliver der frihed til at fravælge mange af de regler, form- og dokumentationskrav på dagtilbudsområdet for at finde nye metoder til at styrke kvaliteten i dagtilbud. Det er en oplagt mulighed for at skærpe fokus på, at dagtilbudsområdet har nøglen til at mindske antallet af børn og unge, der er i farezonen for at ende i ”udenforskab” – uden uddannelse eller arbejde. Tiden er inde til at tage børneobservationsredskabet Kompetencehjulet ind til denne opgave.
Ansvaret for kvalitet og værdi øges hos de frisatte de enheder
"Mange regler om løsninger, arbejdsprocesser og dokumentation har deres begrundelse i hensynet til kvalitet og værdi for borgeren. Når disse regler fjernes, er det ikke for at svække forventningerne til kvalitet i den offentlige service. Tværtimod er det i forventning om, at der kan skabes bedre løsninger, og derfor øger en frisættelse ansvaret for kvalitet og værdi hos de frisatte driftsenheder".
Dansk Socialrådgiverforening: Fælles perspektiver på frisættelse (2023)
Frisættelsen skaber et større fagligt råderum, men stiller også store krav til de frisatte enheder i forhold til at vælge løsninger og fagligt understøttede metoder, der har effekt for borgerne. Ligesom det forventes, at enhederne kan dokumentere, at kvaliteten og værdien for borgeren ikke forringes i forbindelse med frisættelsen, men kerneopgaven løses med større kvalitet og værdi for den enkelte.
Det vil kræve synliggørelse af dagtilbuddenes effekt og kvalitet både før, under og efter forsøgsperioden for, at man kan sige om frisættelsen reelt skaber flere højkvalitetsdagtilbud og mere værdi for den enkelte. Behovet for en stærk ledelseskraft, faglige kompetencer, en god evalueringskultur og dokumentation bliver om end mere aktuel, når frisættelsen kommer, så vi kan være trygge ved, at alle børn lærer, trives og udvikles og dannes i dagtilbud.
Udsigten til frisættelse af dagtilbudsområdet kommer i en tid, hvor dagtilbuds- og PPR-chefer peger på nogle grundlæggende problematikker omkring manglende faglighed og manglende kompetencer til at dokumentere, reflektere og evaluere egen praksis hos pædagogisk personale. Tilmed er arbejdsmarkedet presset. Rekruttering til dagtilbudsområdet er vanskelig, og vi må nok se frem mod en periode, hvor stillinger i dagtilbud besættes af personer uden pædagogfaglig baggrund, når lov om minimumsnormeringer træder i kraft i 2024.
I OECDs dagtilbudsundersøgelse fra 2018 bekræfter pædagogisk personale, at de efterspørger faglige kompetencer inden for arbejdet med at understøtte børn med særlige behov.
Fx savner en gruppe af de interviewede dagtilbudschefer, at personalet i højere grad har kompetencer til at indsamle og håndtere forskellige typer af data (fx observationer, vurderingsskemaer mv.) samt at anvende disse til at dokumentere, reflektere og evaluere egen pædagogiske praksis. Det er kompetencer, som er centrale ift. ambitionerne i den styrkede pædagogiske læreplan om at skabe en bedre evalueringskultur, og det er kompetencer, som dagtilbudscheferne ser som afgørende for at få øje på, hvordan det pædagogiske læringsmiljø kan justeres og tilpasses for at skabe bedre deltagelsesmuligheder for alle børn.
Kilde: EVA: Udfordringer med understøttelse af børn i udsatte positioner (2022), s.10.
Frisættelsens omfang – hvad er lagt fast og hvad er lagt ud?
Der er formuleret rammer og statslige hegnspæle på dagtilbudsområdet, der skal overholdes under frisættelsen. Formålsbestemmelsen for dagtilbud fastholdes, og det betyder ”bl.a. at de skal give børn tryghed, omsorg og sikre, at børnene trives, lærer, dannes og udvikles". Ansvarsfordelingen fastholdes også, og det er fortsat kommunerne, der har det overordnede ansvar, herunder bl.a. tilsynsførelsen med dagtilbud.
Figur: Statslige hegnspæle på dagtilbudsområdet, ©VIVE: Midtvejsevaluering, (2023).
Bortset fra statslige hegnspæle og lokale bestemmelser, er frikommunerne sat fri fra reglerne i dagtilbudsloven og tilhørende bekendtgørelser. I forsøgsperioden er dagtilbuddene bl.a. ikke forpligtet til at følge de proces- og normkrav, der ligger i den styrkede pædagogiske læreplan, ligesom de heller ikke er forpligtet til at gennemføre sprogvurdering eller sprogstimulering.
En rapport fra EVA viser, at daginstitutioner i gennemsnit anvender 6 evalueringsredskaber, hvor antallet varierer mellem 1-15. Det er tankevækkende mange evalueringsredskaber, som pædagogisk personale og ledelse skal sætte sig ind i og bruge tid på.
Frisættelsen giver mulighed for at sætte ”plejer-kulturen” under lup. Frikommunerne får frihed til at udvikle kvalitet. Frihed til at tænke sig om på ny – gentænke om de valgte evalueringsredskaber faktisk er den ”rigtige” metode til at understøtte og dokumentere børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse? Det en oplagt mulighed for at lægge alle redskaber og metoder frem på mødebordet og lave en kritisk gennemgang af, hvordan det enkelte bidrager til at løse formålsbestemmelsen og de udfordringer, der er på dagtilbudsområdet.
Børneobservationsredskabet Kompetencehjulet bør inviteres med til bords, ind i puljen af evalueringsredskaber, fordi Kompetencehjulet er et sammenhængende, helhedsorienteret redskab, der både understøtter og kvalificerer arbejdet med børns udvikling og – via Kompetencehjulets udviklingsbeskrivelse – bidrager med viden, metoder og didaktisk inspiration og dermed understøtter kompetenceløft og faglig refleksion blandt pædagogisk personale. Desuden giver de kvantitative data fra Kompetencehjulet både overblik og indblik i, hvor og hvordan pædagogiske personale kan sætte ind og justere læringsmiljøet, så de kan imødekomme det enkelte barn, dér hvor det er i sin udvikling.
Med FRIHED følger ANSVAR
Rebild kommune og Helsingør Kommune er frikommuner på dagtilbudsområdet og er nu godt halvvejs i den 3-årige forsøgsperiode, der løber frem til september 2024. De to kommuner har frihed til at finde nye, kloge veje i opgaveløsningen på dagtilbudsområdet. VIVE har netop udgivet en midtvejsevaluering for forsøgskommunerne, og det er overvejende positive tilbagemeldinger Rebild Kommune meddeler:
”En foreløbig evaluering af forsøg med velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet viser positive potentialer. Konkret peger evalueringen på, at frisættelsen har skabt et stort engagement og højt aktivitetsniveau i dagtilbuddene. Velfærdsaftalerne har skabt en anden form for kommunal styring og ledelse, der giver et større ejerskab over praksis og øger medarbejdernes faglige frihed. Frisættelsen skaber mulighed for større imødekommelse af lokale behov og øget nærhed til børnene”.
Det er positivt og værdiskabende, at medarbejdere oplever større arbejdsglæde, mere ejerskab for praksis, øget nærvær med børnene, gladere børn og tilfredse forældre. Men det er ligeså vigtigt, at effekten kan dokumenteres i børnenes udvikling, læring og trivsel.
Vi kender ikke de endelige rammebestemmelser, hvis frisættelsen rulles ud for alle landets kommuner efter forsøgsperioden. Ej heller de endelige resultater og erfaringer (positive såvel som negative), der først opgøres efter forsøgsperioden. Men man kan blive bekymret for, om den omfattende grad af frihed, der lægges op til i de nuværende velfærdsaftaler, vil gavne alle børn.
Giver det mening, at dagtilbuddene frivilligt kan vælge, om de vil følge børnenes sprogudvikling og tilbyde sprogstimulering, når forskere peger på, at ”et godt sprog er nøglen til et godt liv”, tidlig indsats og højkvalitetsdagtilbud er afgørende i de tidlige år – og særligt for børn i udsatte positioner?
Frisættelsen har også ført til beslutninger, som de interviewede forældre ikke er helt enige i. Blandt de interviewede forældre er det fx et perspektiv, at test og systematiske vurderinger af børns udvikling og trivsel kan give en rød tråd i det pædagogiske arbejde, og det derfor ikke umiddelbart er positivt, at der med velfærdsaftalerne er større frivillighed for dagtilbuddene i forhold til at gennemføre dem.
VIVE: Midtvejsevaluering af velfærdsaftaler (2023), s.36
Måling med mening
Med Kompetencehjulet kan man tæt og løbende følge børnenes udvikling, fra fødsel til skolestart og sætte ind med målrettede indsatser – tidligt og allerede få uger efter efter barnet er startet i dagtilbud. Kompetencehjulet medvirker til at sikre børns udvikling ved at forebygge, at et barn, som ikke udvikler sig som typisk forventet, ikke kommer længere bagud, men typisk henter noget af det ”forsømte” med målrettede indsatser i barnets nærmeste udviklingszone.
Kompetencehjulet kan – ud over sprog – følge centrale dele af barnets udvikling og progression inden for de seks læreplanstemaer (herunder barnets sociale, følelsesmæssige, kognitive og motoriske udvikling). Gennem et tæt samarbejde med barnets forældre, kan dagtilbuddet tage hånd om eventuelle udfordringer, inden de vokser sig store. Inden det er for sent.
Kompetencehjulet er et helhedsorienteret redskab, der understøtter og dokumenterer dagtilbuddenes fornemste opgave: At sikre børnene trives, lærer, udvikles og dannes. Kravet om systematik og dokumentation for børnenes udvikling og udbytte kan netop opfyldes med Kompetencehjulet. Med ét redskab.
Kompetencehjulets data kan med fordel anvendes til effektiv planlægning af målrettede aktiviteter og forbedring af læringsmiljøet, fordi pædagogisk personale løbende kan følge børnenes udvikling og progression. De kan se børnenes udbytte - altså om indsatserne virker som tiltænkt. Her er det let at få overblik over, hvad der virker godt – og hvor der er behov for at tage arbejdshandskerne på. Dagtilbuddet kan på ethvert tidspunkt – over for politikere, medarbejdere og børnenes forældre – vise og dokumentere dagtilbuddets kvalitet og børnenes udbytte af det pædagogiske læringsmiljø.
Arbejdet med kvalitet og evaluering skal ikke opleves som unødigt belastende for pædagogisk personale, men gavne børnene og være givtigt i forhold til at arbejde forandrende med den pædagogiske praksis.
Ethel Hansen
Grundlægger af Kompetencehjulet, direktør i LearnLab og DLD-lobbyist.
Efter et langt arbejdsliv med ansvar for børn, unge og familier i kommunalt regi som lærer, produktionsskoleforstander og distriktskontorchef i Familie- og beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune fik jeg ideen til Kompetencehjulet.
Jeg er optaget af, at alle børn – straks fra fødslen – får de bedste chancer for at lære og udvikle alle medfødte ressourcer, så børnene har livschancerne i behold, når de begynder i skole og reelt har lige adgang til uddannelse efter 10 års skolegang. Forudsætningen for at det kan ske er, at børnene fra fødslen omgives af relationskompetente voksne, der ved hvornår børn typisk udvikler hvad: sprogligt, socialt, følelsesmæssigt, kognitivt, motorisk og hvordan barnets udvikling kan understøttes.
Udgivet