Drop sprogtest i dagtilbud
Sådan hjælper vi børn med sproglige vanskeligheder
Ved at prioritere observationer frem for test og styrke pædagogernes faglighed kan vi støtte børns udvikling på en nuanceret og individuel måde. Med Kompetencehjulet har vi et virkningsfuldt værktøj til tidlig opsporing af børn med sprogvanskeligheder og andre udviklingsforstyrrelser. Vi kan forhindre, at børn "går under radaren" og sikre, at de får den støtte, de har brug for, når de har brug for den.
I en ny artikel fra BUBL ”Afskaf sprogscreening, og styrk pædagogernes dømmekraft” [Børn & Unge 7/2023] opfordrer Laila Kjærbæk og tre andre sprogforskere til at afskaffe den nationale sprogscreening (Sprogvurdering 3-6) af børn i dagtilbud og børnehaveklasser. LearnLab tilslutter sig Kjærbæks betragtning og bekymring for, at sprogtesten ikke kan udpege de børn, som har sproglige vanskeligheder og har behov for støtte og ekstra hjælp.
Man finder faktisk bedst børn med sprogvanskeligheder ved at observere dem i hverdagen og se på, hvordan de fungerer og lytte, når de taler. Hvordan lever de op til de krav, der stilles til dem? Hvordan indgår de i lege med andre børn? Alt det, pædagoger gør i forvejen, og som de er rigtigt gode til.
Laila Kjærbæk, sprogforsker ph.d.
Sprogscreeningsprogrammet har eksisteret i Danmark siden 2007, og det er ikke lykkedes de fire sprogforskere at finde nogen som helst indikationer for, at sprogtest bidrager med noget positivt og konstruktivt.
Studierne peger på, at man ikke kan være sikker på, at de børn, der har sprogvanskeligheder, eller som er i risiko for at få det, bliver udpeget i en sprogtest. De peger på, at mange børn, som ikke har sprogvanskeligheder, boner negativt ud i en sprogscreening. Konsekvensen er at man kommer til at bruge ressourcerne på børn, der ikke har behovet, samtidig med at børn med behov ikke får hjælp."
siger Laila Kjærbæk, sprogforsker, ph.d. og lektor ved Syddansk Universitet.
Effektueres Reformkommisionens anbefalinger om obligatorisk sprogvurdering for alle børn i dagtilbud, forudser Laila Kjærbæk, at det får negative konsekvenser for børn og voksne. ”Vi kommer til at allokere en hel masse ressourcer til sprogscreening, der i bedste fald ikke gør en forskel og i værste fald kan have en negativ effekt”.
Det er en katastrofe – ikke bare for de udsatte børn, der ikke får den tidlige intervention de har brug for, men også for pædagoger, der skal bruge ressourcer på pseudoarbejde til at udføre sprogtest med Sprogvurdering 3-6. Der går tid fra børnene – så der bliver mindre tid til sprogstimulering, nærvær, leg og pædagogiske aktiviteter, der udvikler børnene på alle mulige andre måder.
Observationer frem for test
Pædagoger har stor faglig viden og ved langt hen ad vejen godt, hvilke advarselstegn, de skal være opmærksomme på – og hvordan de kan konkret kan understøtte børns (sproglige) udvikling med fx visualisering og andre indlæringsmetoder. Men børns sproglige udvikling er en kompleks størrelse, og det kan ikke forsimples så meget, som det sker i Sprogvurdering 3-6.
Fakta er, at et barn, der testes, mens det er 2 år og 10 måneder, består Sprogvurdering 3-6, hvis det kan sige 2 ord (Ordforrådstesten) og forstå 7 ord (Sprogforståelsestesten) ud af i alt 60 spørgsmål. Læs mere om LearnLabs kritik af Sprogvurdering 3-6.
Så drop sprogtest i dagtilbud – se og lyt til, hvordan børnene fungerer i hverdagen. Kjærbæk m.fl. har lavet en oversigt med advarselstegn til at spotte børn med sproglige vanskeligheder. Advarselstegnene er som trukket ud af ”Kompetencehjulets Spørgsmålsguide”, hvilket der ikke er noget mærkeligt i – de udspringer af samme forskning. Disse tegn sammen med en række andre vigtige tegn på børns sprogudvikling er i Kompetencehjulet gjort observer-, vurder- og delbare, så man kan få nuanceret og fælles forståelse af barnets ressourcer og sproglige vanskeligheder.
Kompetencehjulet: Alt-i-et redskab
Kompetencehjulet er et børneobservationsredskab, der hjælper pædagoger med at samle, systematisere og visualisere de mange observationer, de gør sig om barnets hverdagsliv i dagtilbuddet. Det sker ud fra metoden ”LUP på læringsmiljøet” med observationer af udvalgte tegn-på-læring beskrevet ud fra forskning og anerkendt udviklingsteori.
Som det eneste redskab på markedet samler Kompetencehjulet ikke kun informationer om barnets sprogudvikling, men også vigtige oplysninger om barnets følelsesmæssige, kognitive og sociale udvikling, der afdækkes ud fra læreplanstemaerne ’Alsidig personlig udvikling’ og Social udvikling.
Effektiv identifikation og tidlig indgriben
Når pædagogen har registreret sine observationer digitalt i Kompetencehjulet, synliggøres barnets ressourcer (og vanskeligheder) i et overskueligt diagram. Resultaterne kan lede pædagogen og institutionens sprogkyndige ind på, hvad barnets sproglige vanskeligheder mere præcis består i, og om barnets adfærd, følelsesliv, indlæring og samspil også er påvirket negativt. Er der tale om forsinket udvikling, sproglig udviklingsforstyrrelse eller andre kendte forstyrrelser som autisme eller ADHD vil Kompetencehjulet synliggøre markører herfor.
Barnets kompetenceprofil kan ikke anvendes til at stille diagnoser, men er et solidt fagligt fundament til dialog med forældre PPR, logopæd og andre tværfaglige samarbejdspartnere til undersøgelse og afklaring af behov for særlige indsatser.
Kompetencehjulet er et dynamisk, sammenhængende redskab, der både viser:
- barnets aktuelle læring og udvikling
- barnets nærmeste udviklingszone
- didaktisk inspiration til målrettede lege og aktiviteter.
Børneobservationsredskabet "finmaskede net” hjælper pædagoger med selektere, strukturere og fastholde, det de ser. Kompetencehjulet kan identificere børn med sproglige udfordringer tidligt, allerede få uger efter de er startet i dagtilbud, så de straks kan sætte ind med støttende aktiviteter.
Se barnets udviklingsalder og mød det dér, hvor det er
Det betyder, at sprogindsatsen i dagtilbud bliver særdeles effektiv, fordi pædagogerne kender børnenes ressourcer. De får detaljeret indblik i børnenes ressourcer (herunder også vanskeligheder) og nærmeste udviklingszone, så kan de nemt inkludere små læringsmål i hverdagen.
Vigtigst af alt, er at vi får hjulpet udsatte børn ud af udsigten til den negative sociale spiral, som sproglige vanskeligheder med garanti medfører. Dernæst at vi straks hjælper dem med deres (sproglige) vanskeligheder. Så tidligt så muligt, og inden det er for sent. Pædagoger skal have lov til at turde tro på deres faglighed og dømmekraft – og når pædagoger eller barnets forældre får en mistanke, så skal den tages alvorligt. For forskningen tyder på, at det er en af de allerbedste indikationer.
Relevante links
Læs BUBLs artikel i Børn & Unge 07-2023, s. 40-45: Afskaf sprogscreening og styrk pædagogernes dømmekraft i
Læs om DLD - den mest udbredte, men mindst kendte udviklingsforstyrrelse
Eksempler på DLD profiler med LearnLabs opsporingsmodel
Læs mere om Kompetencehjulets sprogvurdering
Ethel Hansen
Grundlægger af Kompetencehjulet, direktør i LearnLab og DLD-lobbyist.
Efter et langt arbejdsliv med ansvar for børn, unge og familier i kommunalt regi som lærer, produktionsskoleforstander og distriktskontorchef i Familie- og beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune fik jeg ideen til Kompetencehjulet.
Jeg er optaget af, at alle børn – straks fra fødslen – får de bedste chancer for at lære og udvikle alle medfødte ressourcer, så børnene har livschancerne i behold, når de begynder i skole og reelt har lige adgang til uddannelse efter 10 års skolegang. Forudsætningen for at det kan ske er, at børnene fra fødslen omgives af relationskompetente voksne, der ved hvornår børn typisk udvikler hvad: sprogligt, socialt, følelsesmæssigt, kognitivt, motorisk og hvordan barnets udvikling kan understøttes.
